Prøv avisen

Flere børn forstår ikke almindelig social opførsel

”Stadig flere børn er ikke parate til at modtage undervisning, når de skal i skole, fordi de ikke har lært de sociale koder,” siger Jane Sterup, pædagogisk vejleder i Faxe Kommune. Arkivfoto Foto: JOACHIM ADRIAN/Ritzau foto

Så mange børn har svært ved at indgå i fællesskaber, vente på tur og tage hensyn, at der udarbejdes læseplaner og lærebøger i at begå sig socialt. Mobiltelefoner og iPads udfordrer børnenes sociale færdigheder

På mange folkeskoler bliver der i denne tid sat fokus på at lære eleverne sociale spilleregler, fordi skolerne oplever, at helt grundlæggende evner som at kunne vente på sin tur, at have blik for andre og at kunne koncentrere sig om noget, der opleves kedeligt, er i tilbagegang.

”Stadig flere børn er ikke parate til at modtage undervisning, når de skal i skole, fordi de ikke har lært de sociale koder,” siger Jane Sterup.

Hun er pædagogisk vejleder i Faxe Kommune og har sammen med kollegaen Elina Sommer udarbejdet en lærebog i social læring, som er blevet efterspurgt fra mange andre skoler. Området har i nogen tid været ekstra højt prioriteret i kommunen, som i efteråret fik Danmarks første læseplan for undervisning i social læring.

”Vi ser det her som en følge af, at børnegenerationen er vokset op i en børnehave, hvor det ekstra fokus på at lære at læse har trængt sociale kompetencer lidt i baggrunden. Samtidig er der mange fortravlede familier, hvor tid til nærhed er udfordret, og hvor både børn og voksne er tilbøjelige til at sidde med hver deres smartphone eller iPad,” forklarer Jane Sterup.

At der er efterspørgsel efter viden om, hvordan skolen kan arbejde systematisk med de sociale færdigheder, oplever forlaget Pressto også. Forlaget har netop udgivet lærebogssystemet ”Social tænkning og mig” på dansk, som består af en elevbog og en lærebog og er skrevet af de amerikanske specialister på området Linda K. Murphy og Michelle Garcia Winner.

”Problemet er, at mange børn i dag skyder et elektronisk apparat ind imellem sig selv og verden, hver gang de keder sig eller føler sig usikre. Det svækker deres evne til at se verden, som den er, i stedet for at se verden, som de gerne vil have den,” siger Michelle Garcia Winner og tilføjer:

”Evnen til at søge øjenkontakt med andre, sætte sig ind i andres behov og beherske sit eget kropssprog er i tilbagegang. Der har været en opfattelse af, at det behøver skolen ikke at bruge tid på, for det lærer man intuitivt, men vi kan desværre se, at det langtfra altid er tilfældet.”

Tankegangen bag social læring er, at hvis skolen arbejder systematisk med at afkode de psykologiske spilleregler mellem mennesker, kan man både modvirke mobning og eksklusion og dermed vil børnene også klare sig bedre fagligt.

Denne vurdering deler Hans Henrik Knoop, psykolog, læringsforsker og lektor ved DPU, Aarhus Universitet. Han har sammen med professor Bjørn Holstein fra Syddansk Universitet gennemført en undersøgelse af børns kedsomhed i skolen, som blandt andet viser, at en tredjedel generelt finder skolen kedelig og ikke mener, der er noget, som kan gøres for at gøre den mere spændende. Han ser dette som en reaktion på dels børnenes brug af passiviserende computere, tablets og smartphones, men også på det meget snævre fokus på faglige mål.

”I skolen har vi altid haft en målsætning om at udvikle elevernes alsidige udvikling. Det omfatter social læring og alt, hvad der kan fremme fri leg, ansvarlighed, udholdenhed og passion. Det har vi ikke prioriteret højt nok,” vurderer han.

Det kan ligne et paradoks, at de voksne i skolen nu er nødt til at tage børnenes almindelige sociale forståelse på skemaet, fordi en af hovedårsagerne til udviklingen er, at den frie leg uden voksenindblanding eller elektroniske tidrøvere er gået tilbage, men det er ikke desto mindre fornuftigt, mener Hans Henrik Knoop:

”Det, der befordrer gode, socialt udviklende legeoplevelser, er, at børnene leger med hinanden et sted, hvor de voksne er til stede, men på tilstrækkelig afstand, så børnene kan agere frit inden for nogle rammer.”