Den ufaglærte 50-årige murerarbejdsmand har udsigt til at dø otte år tidligere end den jævnaldrende højtuddannede jurist, viser tal fra Danmarks Statistik. Men de sociale forskelle slår også igennem i ældre danskeres mulighed for at være selvhjulpne og have et godt helbred.
En undersøgelse fra Vive (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) foretaget blandt en million danskere over 65 år viser, at samfundets økonomisk og uddannelsesmæssigt ringest stillede har et større forbrug af sundhedsydelser og modtager mere hjemmehjælp end de velstillede. Rapporten, der netop er udkommet i revideret udgave, viser, at mænd, enlige og personer med lav indkomst trækker mere på sundhedsvæsenet og hjemmeplejen end kvinder, par og personer med høj indkomst.
Den fjerdedel af de ældre over 65 år, der tjener mindst og har en årlig indkomst på under 134.680 kroner, har i gennemsnit et forbrug af hjemmepleje og sundhedsydelser, der er 41.300 kroner højere end den fjerdedel af de ældre, der tjener mest og har en årsindkomst på over 245.000 kroner om året, når der er kontrolleret for en række sociale og økonomiske forhold.
”På mange måder bekræfter undersøgelsen, at der er markante forskelle mellem de forskellige socialgruppers forbrug af sundhedsydelser og hjemmepleje. De gennemsnitlige omkostninger for mænd, enlige og personer med lav indkomst er højere end for kvinder, ægtepar og personer med høj indkomst. Hvis vi kigger på hjemmeplejen isoleret, så er det kvinder, enlige og de økonomisk dårligst stillede, der får mest hjælp,” siger projektleder Susanne Reindahl Rasmussen fra Vive, som er den ene af forfatterne til rapporten, der er lavet for Ældre Sagen.
Rapporten viser også en geografisk forskel, så de ældre i landets såkaldte yderkommuner trækker mindre på hjemmehjælpen end ældre i bykommuner. Udgifterne til hjemmepleje for de ældste danskere mellem 90 og 94 år er knap 50.000 i en bykommune mod knap 40.000 kroner i en yderkommune.
”Det lavere forbrug kan måske tilskrives, at der på grund af yderkommuners dårligere økonomi kan være en strammere praksis for tildeling af hjemmehjælp, men det kan også hænge sammen med kulturelle forskelle og en større tradition for, at børn eller andre slægtninge hjælper til,” siger Susanne Rein-dahl Rasmussen.
Chefkonsulent Mirjana Saabye fra Ældre Sagen ser rapporten som en dokumentation for, at den sociale ulighed i sundhed også afspejler sig i ældres behov for pleje.
”Rapporten sætter ansigt på, hvilke grupper der har mest brug for sundheds- og plejeydelser. Rapporten viser, at uligheden i sundhed også kan spores på plejeområdet. Jo, mere udsat man er, desto højere er sandsynligheden for at have brug for sundheds- og plejeydelser. Først fra 80-årsalderen har kvinder et højere forbrug af sundhedsydelser og hjemmepleje end mænd,” siger Mirjana Saabye. Nye tal fra Ældre Sagen viser, at der fra 2008 til 2016 er blevet 30.000 færre modtagere af hjemmehjælp.
Mirjana Saabye peger på, at besparelser i hjemmeplejen især risikerer at ramme samfundets dårligst stillede.
”Hvis kommunerne skærer i hjemmehjælpen, og hvis der lægges brugerbetaling på sundhedsydelser, så vil det ofte ramme de dårligst stillede, fordi det er de grupper, der især har brug for behandling. Vi ser også, at ældre i stedet for at være indlagt på hospital i voksende omfang får behandling på en akutplads i en kommune. I modsætning til, hvad der gælder på et hospital, skal de ældre selv betale for kosten. Vi opfordrer til, at man tilpasser lovgivningen, så ældre ikke får brugerbetaling ind ad bagdøren,” siger Mirjana Saabye.