Prøv avisen

Socialarbejdere afviser psykisk syge som kolleger

Ifølge overlæge Per Vendsborg, der er den ene af de fire forfattere bag undersøgelsen, har de ansatte i socialsektoren nogenlunde de samme holdninger til psykisk sygdom som befolkningen generelt. Også selvom 80 procent af deltagerne i den nye undersøgelse har haft direkte kontakt med personer med en psykisk lidelse inden for det seneste halve år. Foto: Daniel Haskett/Ikon Images

Seks ud af ti ansatte i socialforvaltninger vil ikke skaffe job til personer med skizofreni eller depression på deres egen arbejdsplads. Selvom de møder mennesker med psykisk sygdom i hverdagen, er deres holdning til psykiske lidelser lige så fordomsfuld som andres, viser undersøgelse

De medarbejdere, der skal hjælpe borgerne i kommunen, på jobcentret eller på plejehjemmet, har tilsyneladende en holdning til psykiske lidelser, der er præget af fordomme. 6 ud af 10 ansatte i socialforvaltninger ønsker ikke at ansætte en person, der lider af depression eller skizofreni, på deres egen arbejdsplads, og 4 ud af 10 vil ikke være ven med en person med skizofreni.

Samtidig siger næsten to tredjedele, at et menneske med depression kan overvinde sygdommen ved at tage sig sammen, og halvdelen mener, at personer med skizofreni er uforudsigelige. Tre ud af fire ønsker ikke, at en person med skizofreni gifter sig ind i familien.

Resultaterne fremgår af en undersøgelse foretaget af Psykiatrifonden og Region Hovedstadens Psykiatri, der har målt holdningen til psykisk sygdom blandt 363 ansatte i fem kommuners socialforvaltninger. Ifølge overlæge Per Vendsborg, der er den ene af de fire forfattere bag undersøgelsen, har de ansatte i socialsektoren nogenlunde de samme holdninger til psykisk sygdom som befolkningen generelt. Også selvom 80 procent af deltagerne i den nye undersøgelse har haft direkte kontakt med personer med en psykisk lidelse inden for det seneste halve år.

”Man skulle tro, at mennesker, der i deres professionelle virke møder psykisk syge, har færre fordomme. Men vores undersøgelse viser, at det ikke er tilfældet. Samme resultat kom frem, da landsindsatsen ”En af Os” for nogle år siden undersøgte holdningen til psykisk sygdom blandt personalet på to psykiatriske afdelinger. To karakteristiske holdninger går igen, nemlig, at mennesker med depression bare kan tage sig sammen, og at personer med skizofreni er uforudsigelige. Samtidig vil vi helst ikke være kolleger med psykisk syge, men vil hellere arbejde sammen med syns- eller hørehandicappede,” siger Per Vendsborg.

Undersøgelserne kan ikke forklare, hvorfor fagpersoner som læger og socialarbejdere, der møder sindslidende i hverdagen, tilsyneladende har lige så mange fordomme som alle andre. Men en af forklaringerne kan ifølge Per Vendsborg være, at social- og sundhedspersonalet især hæfter sig ved de situationer, hvor de har mødt psykisk syge med voldsomme reaktioner. Til gengæld er der en tendens til, at mødet med velfungerende personer med psykisk sygdom glider i baggrunden.

”Psykiske lidelser er meget udbredte, og ny forskning viser, at en ud af tre danskere på et eller andet tidspunkt i livet kommer i kontakt med det psykiatriske system. Alligevel er vores billede af psykisk sygdom i høj grad præget af nogle enkelte historier om, at psykisk syge er voldelige. Men langt de fleste patienter i psykiatrien opfører sig ikke på den måde. Disse holdninger kan skade sagsbehandlernes arbejdsindsats og gøre hjælpen til mennesker med psykisk sygdom ringere. Det bedste, vi kan gøre, er at forsøge at bearbejde disse holdninger i samfundet generelt og på arbejdspladserne.”

Johanne Bratbo er projektleder i den nationale kampagne ”En af Os”, der med støtte fra blandt andet regionerne og Sundhedsstyrelsen forsøger at nedbryde fordomme om psykisk sygdom på arbejdspladser og i skoler. Hun forklarer, at resultatet af den nye undersøgelse kan hænge sammen med pressede arbejdsvilkår, udbrændthed hos personalet og det forhold, at sagsbehandlere i nogle tilfælde har mange og skiftende sager. Derfor oplever de ikke altid de fremskridt, der sker blandt borgerne.

”Rummelighed forudsætter ofte, at man som ansat oplever udvikling hos borgerne. Samtidig kan mange sager og pressede arbejdsforhold betyde, at man ikke har overskud til at ansætte en kollega med en funktionsnedsættelse,” siger Johanne Bratbo. Hun fremhæver, at manglende rummelighed i en socialforvaltning kan have store konsekvenser for de borgere, der skal have hjælp.

”Hvis man får bygget en forestilling op om, at mennesker med psykisk lidelser er helt anderledes end en selv, så danner det grobund for fordomme og meget generelle fortællinger om psykisk sygdom. Det har stor betydning, at arbejdspladser ikke udvikler et råt sprog, som kun italesætter problemer i forhold til psykisk sygdom. Det er et ledelsesansvar at sikre, at de ansatte reflekterer over deres kultur og sprog både i forhold til borgerne, men også i forhold til de kolleger, der bliver ramt af psykisk sygdom. De skal ikke være usynlige, fordi de i en periode er sygemeldt,” siger Johanne Bratbo.

Helle Linnet, der er landsformand for Foreningen af Socialchefer i Danmark og social- og arbejdsmarkedsdirektør i Vordingborg Kommune, er overrasket over omfanget af fordomme.

”Når man tænker på, hvor mange i ens omgivelser, der har haft en depression, og at lidelsen kan forekomme i en kort og afgrænset periode, så er det bemærkelsesværdigt, at så relativt mange ikke vil være kolleger med personer, der lider af depression. Det er nok udtryk for, at det generelt er svært at få sat psykiske lidelser på dagsordenen. Andre dele af handicapområdet fylder mere. Derfor er der brug for, at de ansatte får mere viden om psykiske lidelser og mere viden om, hvad det vil sige at leve med en psykisk sygdom, når man er velbehandlet,” siger Helle Linnet.