Prøv avisen

Socialdemokratiet er klar til medieforlig, men skal acceptere besparelser

Fremtiden tegnede lys, da direktør Jens Frederik Lawaetz i 1951 talte ned til starten på dansk tv. I dag fylder DR meget i det danske medielandskab, men nu peger pilen på mindre DR, mindre public service og mindre dansk medieindhold. – Foto: Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet ønsker et bredt medieforlig. Det hilser regeringsflertallet velkomment, men partiet kommer kun med, hvis det ender med færre offentlige midler til public service, fastslår Dansk Folkeparti

Regeringen ventes meget snart at offentliggøre sit forslag til en ny medieaftale, og det fik i går Socialdemokratiet til at spille sig ind på forhandlingsscenen med ”10 principper”, som partiet gerne vil have ind i et medieforlig.

Socialdemokratiet accepterer, at der skal spares i Danmarks Radio, men argumenterer samtidig for, at der skal være det samme beløb som nu til public service. Det vil sige til ”væsentlig samfundsinformation og -debat med særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur” i tv, radio og internetmedier, som Kulturministeriet definerer public service.

Regeringspartierne Venstre og De Konservative samt støttepartiet Dansk Folkeparti hilser det socialdemokratiske ønske om en bred medieaftale velkommen. Dansk Folkepartis medieordfører Morten Marinus slår dog fast, at det ikke ville være realistisk, hvis Socialdemokratiet ultimativt krævede, at der skulle være det samme beløb til public service.

”I Dansk Folkeparti mener vi, at det skal være billigere for en lang række danskere, når man afskaffer licensen og forhåbentlig får en skattefinansiering i stedet for, og det tror jeg også, regeringen synes,” siger Morten Marinus.

Socialdemokratiet argumenterer med, at de samlede midler til public service ikke bør reduceres, fordi public service-medierne spiller en afgørende rolle for dansk fællesskab, kultur og sprog. Morten Marinus mener godt, man kan sikre de mål, selvom der bliver brugt færre offentlige midler på det.

”Dansk Folkeparti vil lukke hullet ved at lægge en skat på udenlandske streamingtjenester (virksomheder, der sender levende lyd og film via internettet, red.). Derudover tror vi også, at når DR bliver mindre, vil kommercielle tv-stationer spytte flere penge i dansk indhold, end de gør i dag. Enten gennem egenproduktioner eller endda i samarbejde med Danmarks Radio,” siger han.

Socialdemokratiets medieordfører Mogens Jensen er overrasket over Dansk Folkepartis holdning.

”Jeg er da overrasket over det, hvis Dansk Folkeparti vil give færre penge til det dansksprogede indhold for at kunne bruge pengene på skattelettelser,” siger Mogens Jensen.

Han er enig i Dansk Folkepartis forslag om at lægge en skat på streamingtjenester som Netflix, men en sådan skat kan højst give 70-80 millioner kroner om året, og det er slet ikke nok til at dække de besparelser på mellem 12 og 25 procent af medielicensen på samlet cirka 4,5 milliarder kroner årligt, som har været fremme i den offentlige debat.

For Socialdemokratiet er den bagvedliggende overskrift bag alle 10 punkter, at den mediemæssige sammenhængskraft skal bevares. Der skal fortsat i fremtiden være en national samtale i form af nyheder og drama, som binder danskerne sammen.

Den vision erklærer Venstres medieordfører, Britt Bager, sig enig i.

”Jeg tror, vi alle er optaget af at bevare medier med dansk sprog, dansk indhold og fokus på det, der samler os som folk. Men uenighederne opstår, når vi begynder at diskutere, hvor meget vi kan beskære DR, uden at det går tabt,” siger Britt Bager, som dermed mere end antyder, at Danmarks Radio kommer under sparekniven.

Hun vil heller ikke love, at alle DR-beskæringer skal modsvares med flere penge til kommercielle, men publicistiske danske medier. Altså medier som for eksempel de danske dagblade.

I det socialdemokratiske udspil indgår en række allerede kendte overvejelser: At TV 2 ikke skal sælges helt, men kun 49 procent af aktierne, så staten bevarer over halvdelen. At licensen skal erstattes af en retfærdig medieskat. At der skal lægges skat på internationale netmedier som Google, Facebook, Youtube og Netflix, samt at der skal lægges mere vægt på den regionale tv-dækning.

Som noget helt nyt og særligt for dagbladene interessant, ønsker partiet, at private, publicistiske medier skal have en vis betaling for brugen af deres stof i offentlige, public service-medier. For eksempel skal aviser have en kompensation for, at det i høj grad er deres artikler, der citeres og bruges af DR og TV 2, især på deres hjemmesider.

Mogens Jensen forklarer, at det er ”et mindre beløb”, man har tænkt sig at overføre til de private medier fra licensen, som man altså gerne vil gøre til en medieskat.

Det forslag har Venstres Britt Bager imidlertid svært ved at se, hvordan man skulle omsætte til praksis. Også De Konservatives medieordfører, Naser Khader, er skeptisk:

”Vi er klar over, at der er en udfordring med, at de danske trykte medier føler, at DR tager for meget af deres stof. Vi forsøger at finde en løsning på det i regeringens kommende udspil, men man skal også være klar over, at DR ikke er de trykte, danske mediers største udfordring. Det er Google, Facebook og Youtube, som tager annoncekronerne,” siger han.

Lars Holmgaard Christensen er medieforsker, ekstern lektor ved CBS Handelshøjskolen i København. Han var i efteråret med til at udgive en rapport for Kulturministeriet om udfordringen for den danske medieverden fra de globale internetgiganter.

Han forholder sig stærkt tvivlende over for, at det skulle være muligt at ”tvinge en part til at tage publicistisk ansvar”, som han formulerer det. Hvis et medie er sat i verden for at tjene penge globalt er det vanskeligt at forestille sig, at danske politikere kan styre det i retning af public service-tænking.

”Det, som generelt er problemet i disse medieforhandlinger, er, at der bliver talt meget om omfordeling af midler og meget lidt om incitamenter for samarbejde mellem danske medier,” siger Lars Holmgaard Christensen og uddyber:

”For 20 år siden var der blandt danske medier konsensus om, at der var store begivenheder af samfundsmæssig betydning, som alle forpligtede sig til at formidle. I dag er alle så optaget af at konkurrere om at være først med scoopet, at man lader historier ligge, de andre har bragt. Hvis man skal tage kampen op mod de store internet-medier, er løsningen ikke en Copydan-ordning for dagbladsnyheder, men en helt ny samarbejdslogik mellem medier i Danmark.”

Copydan er en paraplyorganisation for syv organisationer herhjemme, som tager sig af ophavsrettigheder for kunstnere og skribenter samt film-, tv- og musikproducenter, forlag og dagblade.

Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger ventes regeringen at lægge sit udspil til en medieaftale frem i næste uge. De interne forhandlinger om udspillet foregår i øjeblikket på finansminister-niveau, og det forlyder, at Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl undervejs er blevet orienteret om regeringens hensigter.