Prøv avisen
Politisk analyse

Socialdemokratiet kan tage DF-vending roligt

Med en let omskrivning af et citat fra Shakespeares Skærsommernatsdrøm kan Mette Frederiksen i dag sige, at Thulesen Dahl har gjort sin pligt, Thulesen Dahl kan gå sin vej, skriver politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)

Fronterne er flyttet så langt i udlændingedebatten, at Mette Frederiksen (S) kan tage det helt roligt, at Dansk Folkeparti ikke længere vil garantere en S-regering uden V-deltagelse

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var i en vis forstand på hjemmebane, da han onsdag mødtes med Mette Frederiksen (S) i valgkampens anden valgduel, denne gang i Sønderjyllands store forsamlingshus, Folkehjem i Aabenraa. Som en tavle bagest i lokalet forkynder, holdtes her den 17. november 1918 ”det første store folkemøde, hvor H.P. Hanssen gav meddelelse om, at vejen nu laa aaben til genforening med Danmark.”

Historisk har Syd- og Sønderjylland været Venstreland, men ved det seneste valg tabte regeringspartiet mange mandater til Dansk Folkeparti netop i dette område. Og selvom hverken Dansk Folkeparti eller dets leder, Kristian Thulesen Dahl, var til stede, kom han alligevel til at spille en rolle på mødet, der var arrangeret af JydskeVestkysten og Avisen Danmark.

Kristian Thulesen Dahl har den seneste folketingsperiode kørt tæt parløb med Socialdemokratiet og har undervejs lovet, at Dansk Folkeparti godt kunne træde til som garant for en fortsat stram udlændingepolitik, hvis en ny socialdemokratisk regering skulle komme under pres fra venstrefløjen og Det Radikale Venstre.

I dagbladet Børsen har Kristian Thulesen Dahl imidlertid nu gjort det klart, at hvis Dansk Folkeparti svækkes så voldsomt, som meningsmålingerne antyder, kan partiet ikke agere livline over for venstrefløjens krav om en lempeligere udlændingepolitik.

Så da publikum fik ordet for spørgsmål på mødet i Aabenraa, blev Mette Frederiksen straks bedt om at kommentere Thulesen Dahls melding. Mette Frederiksen mente for det første, at der havde været nok af bogstavleg, nu skal der snart stemmes, og for det andet henviste hun til, at der fortsat er en bred opbakning til den stramme udlændingepolitik i Folketinget, også efter valget.

Lars Løkke Rasmussen (V) mente derimod, at Mette Frederiksen ikke bliver statsminister uden at give indrømmelser til sine støttepartier, for eksempel om at fjerne kontanthjælpsloftet og sætte hjemsendelsesydelserne op. Og han spurgte polemisk, om den ydelseskommission, Socialdemokratiet vil nedsætte, mon skal komme med forslag om at sænke ydelserne?

Ingen tvivl om, at Dansk Folkepartis signalændring bekommer Venstre godt. Et af den borgerlige bloks store problemer i valgkampen indtil nu har været, at partierne har været mere splittede end danske soldater på flugt fra de prøjsiske styrker i 1864.

Samlingen kommer bare næppe til at ændre slagets udfald.

Fronterne i udlændingepolitikken har ganske enkelt flyttet sig så meget, at det, der kunne have været et kæmpe problem for Socialdemokratiet for to år siden, og som har plaget partiet de seneste 20 år, slet ikke er det på samme måde i dag.

Tværtimod er det i dag de borgerlige partier, som har de største udfordringer på dette område.

Lad os se nærmere på frontforkortningerne: Regeringen og Dansk Folkeparti har siden 2015 gennemført 144 stramninger af udlændingepolitikken, ifølge Dansk Folkepartis optælling. Alligevel vil nogle vælgere stadig have det endnu strammere, og det har givet luft Nye Borgerlige og Stram Kurs.

Deres fremgang har gjort, at statsministeren har måttet sige, at han under ingen omstændigheder kan eller vil regere på de partiers mandater. Så de udgør et større problem for ham, end de gør for Mette Frederiksen.

For andre, borgerlige vælgere, er det blevet alt for stramt, for eksempel fordi det er blevet sværere at få arbejdskraft til landet eller få en familiesammenføring igennem. Det er formentlig en af forklaringerne på, at Radikale Venstre står til et flot valg i meningsmålingerne, samtidig med at et parti som Kristendemokraterne nu for første gang ser ud til muligvis at kunne forcere spærregrænsen.

Det virker ikke sandsynligt, at afvandringen af borgerlige vælgere til De Radikale skulle blive mindre, fordi Venstre og Dansk Folkeparti nu i 11.time rykker tættere sammen igen.

En anden front, der har flyttet sig, er antallet af flygtninge og asylansøgere. Tidligere blev der i den politiske debat lagt stor vægt på, at antallet af flygtninge og asylansøgere betød noget for, om samfundet kunne nå at integrere dem. Men i dag er tallene de laveste i 10-15 år.

Der er stadig problemer med parallelsamfund, men eksempelvis er antallet af såkaldte ghettoer på vej ned. Flere indvandrere og efterkommere kommer i arbejde.

Det medvirker alt sammen til, at Mette Frederiksen kan tage Kristian Thulesen Dahls besked med ophøjet ro. For et par år siden satte de sig sammen i sofaen til et dobbeltinterview, og siden har hun taget en god bid af hans stemmer. Så med en let omskrivning af et citat fra Shakespeares Skærsommernatsdrøm kan Mette Frederiksen i dag sige, at Thulesen Dahl har gjort sin pligt, Thulesen Dahl kan gå sin vej.