Socialdemokratiet står til tilbagegang. Men hvor går S-vælgerne hen?

Under corona var Mette Frederiksen (S) en statsleder, der samlede folket, men nu siver vælgerne. Det er dog for tidligt statistisk at sige noget sikkert om, hvor vælgerne går hen

Det vigtigste for Socialdemokratiet frem mod valget er, at de ikke glemmer gruppen af lavere uddannede og den lavere middelklasse ude i landet, der sikrede partiet sejren tilbage i 2019, mener flere iagttagere.
Det vigtigste for Socialdemokratiet frem mod valget er, at de ikke glemmer gruppen af lavere uddannede og den lavere middelklasse ude i landet, der sikrede partiet sejren tilbage i 2019, mener flere iagttagere. . Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

For blot to år siden ville hver tredje vælger sætte kryds ved Socialdemokratiet, men siden er det gået kraftigt tilbage for regeringspartiet. Ikke alene viser flere nye meningsmålinger tæt på dødt løb mellem rød og blå blok, de viser også store vælgerbevægelser, hvor Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne, ser ud til at kunne løbe med hver tiende vælger.

Men hvordan har Socialdemokratiet på så kort tid kunne tabe så mange vælgere, og hvor er de gået hen? Vælgere, der går over midten, kan afgøre regeringsmagten ved det folketingsvalg, som mange på Christiansborg forventer i nær fremtid. Hvilke borgerlige partier har fået dem, der ser ud til at have krydset midterlinjen?

Det er svært at svare på endnu, siger Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

"Lige nu står Socialdemokratiet til at have mistet to-tre procent siden valget i 2019, og det er jo ikke, fordi SF og De Radikale er steget vildt, så reelt tyder det på, at Socialdemokratiet har mistet vælgere hen over midten. Men om det så er til Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne eller til De Konservatives Søren Pape Poulsen, ved vi faktisk ikke. Det er for tidligt at trække en streg i sandet for, hvor vælgerne går hen," siger Kasper Møller Hansen.

Han mener, at de "sommerferiemålinger", der foreligger, godt kan give et unøjagtigt billede. For eksempel af, hvor mange der vil stemme på Danmarksdemokraterne.

"I Voxmetermålingen fra denne uge får Inger Støjberg imponerende 11 procent af stemmerne. Men i de fortilfælde, vi har, er det oftest højt at flyve, dybt at falde. Der er stadig meget bryllupsferie-stemning over det parti endnu," siger Kasper Møller Hansen.

Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Rune Stubager tøver også med præcise bud på vælgervandringerne. Han mener dog ikke, at Socialdemokratiet "bløder" vælgere, men han anser det for naturligt, at en del er vendt tilbage til de partier, de støttede før coronakrisen.

I alle tilfælde får partiet et problem uden for de store byer, forudser han.

"En del af den strategi, der virkede i 2019, var, at man gik specifikt efter arbejderstemmerne uden for de store byer, ikke mindst med Arne-pensionen, men det kan det se ud som om, man ikke har ønsket at være lige så klare i spyttet til fordel for dem, som man var sidst. Og her kan Støjberg så komme til," siger Rune Stubager.

I forhold til folketingsvalget 2019 holder Socialdemokratiet skansen med et fald på omkring tre procent. Men i forhold til den massive støtte under corona er det en større nedtur, påpeger også Kasper Møller Hansen.

"Under corona så vi 'rally around the flag-effekten' - at man støtter op om statslederen mod en ydre fjende. Vi blev ikke socialdemokrater alle sammen, men vi ville gerne stå sammen og kæmpe," siger han.

Ikke sjældent sker det, at statsledere, der har stået stærkt gennem en krise, efterfølgende rasler ned i meningsmålingerne, siger Kasper Møller Hansen.

"Vi så det med Jens Stoltenberg, som efter Utøya nærmest blev nationalhelt, men mistede flertallet ved det efterfølgende valg. Den britiske premierminister Tony Blair stod også stærkt efter terrorangrebene i London i 2005, men mistede magten i 2007. Der er masser af eksempler på, at den statsleder, vi flokkes om i krise, også bliver eksponent for krisen," siger Kasper Møller Hansen.

Som enkeltsag er det håndteringen af minksagen, der er skyld i de dårlige meningsmålinger for statsminister Mette Frederiksen, mener chefredaktør for det socialdemokratisk inspirerede netmedie Pio, Niels Jespersen.

”Man har tabt udlægningen af minkforløbet. Det lykkedes ikke at argumentere for, at man gjorde det, der var i folkesundhedens interesse, og at minkene ville være blevet slået ihjel under alle omstændigheder. Regeringens modstandere er lykkedes med fortællingen om, at det slet ikke var nødvendigt at slå minkene ihjel,” siger Niels Jespersen.

Også diskussionen om magtfuldkommenhed har regeringen tabt på, mener han.

"Jeg synes jo, det er fuldstændig absurd at kalde statsministeren magtfuldkommen, for selvfølgelig handler politik om at få magt, men det er også en dagsorden, man har misset.”

Han beklager, at Socialdemokratiet er det eneste tilbageværende folkeparti, som dækker både by og land og mange forskellige befolkningsgrupper. Men han mener samtidig, at det har været en fejl at opgive "det Kaare Dydvadske" projekt med appel til produktionsdanmark og vælgere fra yderområder og den lavere middelklasse.

”Ideelt set skulle Socialdemokratiet både være stærkt i København og i Kalundborg, men hvis det ikke kan lade sig gøre, så skal man vælge Kalundborg, for i København skal Enhedslisten, De Radikale og SF nok sørge for, at vælgerne forbliver til venstre for midten.”

Samme tone slår forfatteren Lars Olsen an. Sammen med samfundsforskere skrev han sidste år bogen "Rige børn leger bedst", og af den fremgår blandt andet, at Socialdemokratiet i høj grad vandt regeringsmagten i 2019, fordi det lykkedes at blive det klart største arbejderparti.

"Det eneste parti i regeringsblokken, der har fat i gruppen af lavere uddannede og den lavere middelklasse ude i landet, er Socialdemokratiet. Hvis man mister dem, mister man nok også regeringsmagten," siger han.