Socialdemokratiets stramme udlændingepolitik er en tilbagevenden til rødderne

Skal man tro meningsmålingerne, overtager Socialdemokratiet regeringsmagten ved det kommende valg. Men især i udlændingepolitikken kan partiet få svært ved at modstå presset fra den øvrige venstrefløj, skriver professor Peter Nedergaard

Udlændingepolitisk vender man ifølge partiet – ikke mindst artikuleret af ordføreren på området, Mattias Tesfaye – blot tilbage til rødderne.
Udlændingepolitisk vender man ifølge partiet – ikke mindst artikuleret af ordføreren på området, Mattias Tesfaye – blot tilbage til rødderne. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Socialdemokratiet fejrer 150-årsjubilæum i 2021. Vurdereret ud fra meningsmålingerne kommer det til at ske som regeringsparti, hvilket passer godt til partiets selvforståelse som det danske regeringsparti par excellence i moderne tid. Selvforståelsen understøttes også af, at partiet i de seneste 100 år har haft statsministerposten i cirka halvdelen af tiden.

Samtidig har Socialdemokratiets selvforståelse dog fået et knæk de seneste par årtier siden 2001, hvor partiet kun har været regeringsparti i 2011 til 2015. Derfor er partiet også meget opsat på at kunne sætte partiets formand Mette Frederiksen ind som statsminister ved det kommende folketingsvalg. Kritikere vil hævde, at partiet ønsker, at det skal ske for enhver pris.

Socialdemokratiet fik ved folketingsvalget i 2015 26,3 procent af stemmerne. Det var måske ikke mange i et historisk perspektiv, men alligevel mere end i 2011, da partiet fik 24,8 procent af stemmerne, hvilket var det dårligste resultat siden 1903.

Guldtiden for Socialdemokratiet var perioden fra 1920 til jordskredsvalget i 1973. I denne periode var Socialdemokratiet på intet tidspunkt under 30 procent af stemmerne ved et folketingsvalg. Toppunktet nåedes i 1935 med ”Stauning eller kaos”-valget, hvor partiet fik 46,1 procent af stemmerne.

Meningsmålingerne for Socialdemokratiet har i de seneste måneder ofte ligget lige over resultatet fra 2015. Mindst lige så vigtigt, set fra partiets strateger, er imidlertid, at partiet har evnet at trække vælgere fra Dansk Folkeparti, selvom man samtidig har måttet aflevere vælgere til blandt andre SF og De Radikale. Alt i alt betyder denne bevægelse nemlig en samlet styrkelse af partierne i rød blok, selvom styrkelsen kun i et vist omfang gavner Socialdemokratiet som parti.

Årsagen til, at Socialdemokratiet er inde i en udvikling, som meget vel kan føre dem ind i Statsministeriet, skal ikke mindst findes i partiets ændring med hensyn til udlændingepolitikken. Den har stået på siden flygtninge- og migrantkrisen i 2015, hvor folk gik afsted midt på de danske motorveje. I 2018 manifesterede det sig med et helt nyt og ganske detaljeret program på området.

I partiets præsentation af den nye udlændingepolitiske linje er der i øvrigt ikke tale om en ændring, men om en tilbagevenden til partiets position før begyndelsen af 1980’erne, hvor partiet skiftede den hidtidige restriktive udlændingepolitik ud med en liberal udlændingepolitik. Nu vender man ifølge partiet – ikke mindst artikuleret af ordføreren på området, Mattias Tesfaye – blot tilbage til rødderne.

Partiets udfordring og åbne flanke er naturligvis, at selvom mange kan se, at partiet har ændret kurs og tror på, at partiet ønsker at holde den, tvivler en del stadig på, om partiet kan holde linjen, når man møder et bombardement fra partierne i rød blok med det mål at få udlændingepolitikken gjort langt slappere. Det bliver en udfordring for Socialdemokratiet både op til og efter et eventuelt valg, hvis man vinder statsministerposten.

En stor udfordring, som alene kommer, efter man eventuelt har vundet regeringsmagten, drejer sig om den økonomiske politik. Der er efterhånden bygget ganske mange forventninger op til, at pengene vil flyde ud til allehånde gode formål vedrørende nedslidte, sygehusene, uddannelsesinstitutionerne, kommunerne, de ældre og så videre, hvis blot Socialdemokratiet kommer til. Alle disse hele og halve løfter kan på ingen måde honoreres. Økonomer forventer, at de næste fire år byder på langt mere økonomisk smalhals end de sidste fire. Der skal prioriteres hårdere.

Socialdemokratiet forventer sig meget af folketingsvalget. Det er også sandsynligt, at man vinder regeringsmagten. Men lige rundt om den pynt venter der hårdere tider, forklaringsproblemer, brudte løfter og upopulære indgreb. Man kommer fra asken og i ilden.

Peter Nedergaard er professor i statskundskab ved Københavns Universitet.