Socialdemokratiet vil fjerne flere udsatte børn fra forældrene

Tidligere anbragte børn er overrepræsenteret blandt socialt udsatte. Derfor er det afgørende, at samfundet forebygger omsorgssvigt ved at satse på flere og tidligere anbringelser, mener Socialdemokratiet. De Konservative afviser, at flere anbringelser er et mål i sig selv

Socialdemokratiet vil fjerne flere udsatte børn fra forældrene
Foto: Lars Rievers/Ritzau Scanpix.

Hver femte hjemløse har været anbragt uden for hjemmet som barn, og hver fjerde af de 18-årige, der er eller har været anbragt, har på et tidspunkt forsøgt at begå selvmord. Dermed er deres selvmordsrisiko fem gange højere end andre unges. Samtidig gennemfører kun halvdelen af alle anbragte unge 9. klasse.

Godt 14.000 børn og unge er i dag placeret i plejefamilier, på opholdssteder eller institutioner, fordi deres forældre ikke magter at tage sig af dem. Men selvom der årligt bruges godt ni milliarder kroner på anbringelser, så er samfundets hjælp til de mest sårbare børn stadig utilstrækkelig. Det mener Socialdemokratiet, der vil bryde den onde cirkel ved at anbringe flere børn tidligere. Desuden skal der åbnes for flere adoptioner, og så skal der gøres op med et system, hvor indehavere af private opholdssteder i særlige tilfælde har trukket store overskud ud.

Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, henviser til en undersøgelse fra Tuba, der er et rådgivningstilbud for børn af alkoholmisbrugere. Her svarer en tredjedel af de 1600 adspurgte unge, at det havde været bedre for dem, hvis de var blevet anbragt som børn.

”Det tal burde få alle alarmklokker til at ringe. Vi kan ikke sige, hvor mange flere anbringelser, der vil blive tale om, men svarene i Tubas undersøgelse viser, at det ikke er en lille opgave. Det er ansvarspådragende for samfundet, at hver fjerde af de anbragte unge har forsøgt selvmord. Tidligere anbragte er også markant overrepræsenteret blandt hjemløse. Det er helt afgørende for fremtidens socialpolitik, at vi forandrer anbringelsesområdet, for det er forsømt,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

De Radikale, SF og Dansk Folkeparti er enige i, at der skal lægges begrænsninger på private opholdssteders indtjening. De Radikale støtter også idéen om tidligere anbringelser.

”De første 1000 dage af et barns liv er de vigtigste. Hvis et barn har tilbragt de første tre år hos en plejefamilie, vil vi også være indstillet på flere muligheder for adoption af hensyn til barnet,” siger De Radikales socialordfører, Marianne Jelved.

SF og Dansk Folkeparti fremhæver til gengæld, at flere anbringelser ikke er et mål i sig selv.

”Samfundet skal så tidligt ind, at det er muligt at styrke forældrenes kompetencer. Vi er imod, at det skal være lettere at bortadoptere uden forældrenes samtykke. Erfaringer fra internationale adoptioner viser, at mange kommer til at savne kontakten med deres biologiske ophav,” siger SF’s socialordfører, Trine Torp.

Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard, mener, at en anbringelse skal foretages, når den er påkrævet.

”Men der skal også satses mere på at forebygge anbringelser ved at støtte de biologiske forældre og have fokus på slægtsanbringelser,” siger Karin Nødgaard.

Den konservative børne- og socialminister, Mai Mercado, mener heller ikke, at flere anbringelser er vejen frem.

”Der skal satses mere på forebyggelse. En række kommuner har omlagt indsatsen, så familien støttes og hjælpes, inden problemerne eskalerer,” skriver Mai Mercado i en mail. Den konservative politiker afviser også tanken om at begrænse muligheden for at tjene penge på private opholdssteder. Hun henviser til Børns Vilkår, der vurderer, at talentfulde medarbejdere og gode tilbud for anbragte børn vil gå tabt, hvis de økonomiske incitamenter til at drive opholdssteder forsvinder.

Hos Tabuka, landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, støtter næstformand Bente Nielsen forslaget om flere og tidligere anbringelser.

”Men det er også meget afgørende, at anbragte børn kan bevare kontakten med den biologiske familie, når det er muligt,” siger Bente Nielsen og henviser til, at langt hovedparten af alle anbringelser sker med de biologiske forældres samtykke.