Socialdemokratiet vil gerne have mere lys på, hvor godt det går

Coronakrisen har plaget dansk økonomi langt mindre end frygtet. Socialdemokratiets politiske ordfører mener, at det skyldes, at økonomien er blevet håndteret helt anderledes end under finanskrisen

Regnebrættet for coronakrisen kan da ikke gøres op endnu. Men med det, vi ved om den første del af krisen, kan vi se, at underskuddet på de offentlige finanser i 2020 bliver cirka det samme som overskuddet året forinden, siger Jesper Petersen, politisk ordfører for Socialdemokratiet.
Regnebrættet for coronakrisen kan da ikke gøres op endnu. Men med det, vi ved om den første del af krisen, kan vi se, at underskuddet på de offentlige finanser i 2020 bliver cirka det samme som overskuddet året forinden, siger Jesper Petersen, politisk ordfører for Socialdemokratiet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Jesper Petersen, politisk ordfører for Socialdemokratiet, hvad er den mest oversete sag i politik, siden coronakrisen begyndte?

I bredere kredse er det måske blevet overset, hvor stærk dansk økonomi er, og hvor dybt, de politiske kriseprioriteringer er skiftet, siden der sidst var et stort tilbageslag. Både i Danmark og internationalt er vi på en helt anden vej end efter finanskrisen.

Hvorfor er vi det?

Fokus er nu på bekæmpelse af arbejdsløshed som det vigtigste. Regeringen har tilrettelagt sin politik efter at bevare så mange jobs som overhovedet muligt. Tidligere var der en misforstået ide om, at man kunne spare sig ud af problemerne.

I den internationale diskussion var der et ekstremt fokus på gæld, tilbageholdenhed og besparelser, men nu har både Den Internationale Valutafond, IMF, og OECD erkendt, at stramningerne under finanskrisen var en forkert og mistimet medicin, som svækkede i forvejen udfordrede økonomier og faktisk også bidrog til politisk ustabilitet. Nu anbefaler de samme organisationer at investere mere for at komme over krisen.

Men når dansk økonomi er så stærk i dag, skyldes det så ikke netop de besparelser, opstramninger og reformer for at øge arbejdsudbuddet, man foretog både før og efter finanskrisen?

Jo, vores arbejdsmarkedsmodel, vores velfærdsmodel, et stærkt erhvervsliv og en grundlæggende ansvarlig økonomisk politik igennem mange år er vigtige for, at vi i dag står så gunstigt et sted rent økonomisk. Med sunde statsfinanser, høj konkurrenceevne osv.

Men det fornuftige og ansvarlige i forbindelse med finanskrisen var jo netop ikke de permanente ufinansierede skattelettelser og en for hurtig opstramning af den økonomiske politik. Den forfejlede politik har medført et varigt lavere velstandsniveau, og arbejdsløsheden kunne have været nedbragt hurtigere. Sådan gør vi ikke denne gang.

Er det ikke for tidligt at række armene i vejret? Nogle vil sige, at vi ikke kan vide, hvordan coronakrisen kommer til at påvirke økonomi og beskæftigelse på lidt længere sigt.

Regnebrættet for coronakrisen og dens økonomiske konsekvenser kan da ikke gøres op endnu, men med det, vi ved om den første del af krisen, kan vi se, at underskuddet på de offentlige finanser i 2020 bliver cirka det samme som overskuddet året forinden. Og at vi er blandt de lande, der har klaret sig bedst økonomisk igennem krisen indtil nu.

Er det langtidsholdbart, at man bliver ved med at gældsætte sig for at holde beskæftigelsen oppe? Er det ikke farligt på længere sigt?

Jo, de finanspolitiske lempelser er da klart midlertidige. Det er midlertidigt, at vi går så kraftigt til værks, som vi gør. Så hurtigt, som økonomien tillader det, skal man tilbage på sporet. Det ligger også i regeringens politik, at man skal tilbage og opnå en strukturel balance på de offentlige finanser i 2025.