Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sidder med åbentstående skjorte i en lidt dunkel belysning og fortæller i 14 minutter om sin vinterferie og løst og fast om dansk politik.
Opslaget, der blev lagt på det sociale medie Facebook søndag aften, var indtil i går set 45.000 gange.
En af hans modkandidater til statsministerposten, Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, stillede sig i onsdags op foran Psykiatrisygehuset i Slagelse og fortalte om, hvorfor man skal koncentrere sig om at løse problemer i sundhedsvæsenet i stedet for at gennemføre en ”kæmpe strukturreform”. Hendes Facebook-opslag var indtil i går set af 18.000 personer.
Når danske politikere benytter sig af de sociale medier, er der som regel et stykke til den amerikanske præsident Donald Trumps vredesudbrud på Twitter skrevet med store bogstaver om politiske modstandere. Men at medierne har sat et uudsletteligt aftryk også på dansk politik, er der ingen tvivl om.
Det fastslår blandt andre Benjamin Rud Elberth, ekspert i digital politisk kommunikation. I de sociale mediers grønne vår drømte mange om, at de skulle udvikle sig til at blive et slags ”Højlunds Forsamlingshus” for demokratiet, men sådan er det ikke gået.
”Sociale medier er ikke blevet det demokratiske forsamlingshus, hvor man kan mødes og diskutere politik, som man havde håbet på,” siger Benjamin Rud Elberth.
”I dag kan man i stedet kalde dem politikernes taktiske værktøjskasse. Det er så absolut den bedste kanal til, hvordan man pakker sin fortælling ud. Det er ikke det samme som, at det er en god demokratisk samtaleplatform. Den er blevet et sted, hvor de, der formår at bruge den rigtigt, har fået nogle værktøjer og fordele, som de bestemt ikke vil være foruden.”
”I stedet har det gjort dansk politik mere unuanceret, tempoet er blevet øget, og der er kommet mange flere taktiske greb ind over, som politikere og partier bruger til spin. Og til at gå uden om de traditionelle medier,” siger han.
Eksempler på det sidste er der masser af. De seneste par år er det blevet reglen snarere end undtagelsen, at politikere tyer til de sociale medier, når de skal melde noget ud, fortæller kommunikationsrådgiveren.
Eksempelvis da Lars Løkke Rasmussen i august 2016 præsenterede sin stort anlagte 2025-plan live på Facebook i stedet for på et pressemøde i Statsministeriet.
Rejsekongen Simon Spies sagde engang, at dårlig omtale var bedre end ingen omtale. Det gør sig også, til en vis grad, gældende på de sociale medier, mener Benjamin Rud Elberth. For hver eneste gang en bruger reagerer på et opslag, så dukker det op på denne brugers venners sider, og på den måde spreder det sig som ringe i vandet.
”Når Inger Støjberg eksempelvis smider et billede af en kage op, og du trykker på ’vred’-knappen, så hjælper du faktisk Støjberg med at nå endnu længere ud,” siger han med henvisning til det omdiskuterede billede af Inger Støjberg, som fejrede 50 udlændingestramninger med lagkage.
”De politikere, som formår at bruge de emotionelle drivere, som taler til følelserne, når simpelthen længere ud. Derfor kommunikerer mange også i følelsesmæssige yderpunkter, for det unuancerede og klare budskab trænger bedre igennem. Det har gjort retorikken omkring dansk politik hårdere, ikke bare på de sociale medier, men også i virkeligheden,” siger han.
Medieanalytiker og redaktør for netmediet Medietrends.dk Jan Birkemose er betænkelig ved politikernes brug af de sociale medier.
”Jeg vil gerne understrege, at alle fordelene er for politikerne. Set med samfundets og demokratiets øjne er det et problem. På de sociale medier er der intet filter mellem politikere og borgere. Det er i sig selv en god ting, fordi de kan kommunikere ufiltreret. Men det er også problematisk, hvis de aldrig bliver konfronteret med kritiske spørgsmål,” siger Jan Birkemose.