Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier, en medlemsejet forskningsenhed:
Udfordringen med de sociale medier er, at de er blevet hele rammen omkring en typisk teenagers liv. Det kan jeg se på min egen datter på 14 år. Det første, hun gør om morgenen, er at tjekke sin mobiltelefon – og det er også det sidste, hun gør om aftenen. Da vi i sommer var i USA sammen, tjekkede vi for sjov, hvor mange notifikationer hun vågnede op til – og det var i gennemsnit 103.
Sådan kommer mange unge mennesker til at leve hele deres liv med et digitalt liv, der hele tiden skal vedligeholdes. Set med positive briller kan de sociale medier også give unge et socialt liv. Min datters bedste veninde er for eksempel en pige, som hun kun har set fem minutter i det virkelige liv, men de taler sammen mellem en halv time og en time hver dag på de sociale medier, selvom de bor langt fra hinanden.
Sådan har de sociale medier også givet unge nye muligheder, så man kan komme i kontakt med hele verden, hvis man ikke passer ind på fodboldholdet i Tarm eller Gudhjem. Men det betyder også, at unge nu lever med færre sekundære voksne i deres liv. Tidligere smagte man sin venindes mors boller, nu liker man dem på Instagram.
Samtidig er de sociale medier også en overfladisk præstationskultur, fordi folk næsten kun deler deres perfekte liv. Der bliver flashet meget få 4-taller på Facebook, og man deler kun de billeder, hvor man ser godt ud. Det betyder, at mange unge hele tiden lever livet, mens de tænker på, hvordan det vil tage sig ud om 12-15 minutter på nettet.
Jeg voksede selv op med, at gode stunder kunne være et Kodak-moment, men nu er ethvert øjeblik et Instagram-moment, der helst skal se godt ud. Og når vi spørger unge, hvad der presser dem, er det især piger, der lever med en præstationsangst over ikke at leve op det perfekte liv og den perfekte krop, fordi man hele tiden skal måle sig med en redigeret virkelighed på nettet.
Det er samtidig en meget deskriptiv og meget lidt refleksiv kultur, fordi man hele tiden liker ting uden at sætte spørgsmålstegn ved dem. Samtidig har udviklingen haft stor betydning for relationen mellem barn og voksen. Voksne har mistet ekspertrollen. Men voksne udviser til gengæld alt for lidt nysgerrighed overfor, hvilket liv de unge har på nettet. Og det kan være med til at fremmedgøre børn og voksne fra hinanden.
Jens Philip Yazdani, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning:
De sociale medier er både et godt værktøj og et uhyre, som man skal lære at kende, så det ikke ender med, at det er de sociale medier, der bruger en, i stedet for at det er en selv, der bruger de sociale medier. Derfor synes jeg faktisk også, at det er en undervisningsopgave for gymnasierne at ruste eleverne til at bruge de sociale medier hensigtsmæssigt. For uden en solid digital dannelse går det galt.
De sociale medier kan hurtigt stjæle ens tid og evne til fordybelse, hvis man aldrig trykker på et link, men kun læser de hurtige opdateringer, der selvsagt ikke giver samme fordybelse som oplevelsen af at læse en bog på 500 sider. Og det kan også være et farligt sted at søge anerkendelse, fordi man hurtigt kan få fornemmelsen af ikke at være noget værd, hvis ingen vil like ens profilbillede.
Jeg er heller ikke blind for, at de sociale medier for eksempel også kan være med til at forstærke en præstationskultur, som i forvejen stresser de unge. Det er ikke udelukkende de sociale mediers skyld. For som jeg ser det, har vi allerede skabt den kultur i samfundet gennem strukturelle ændringer, så elever allerede bliver målt med nationale tests, fra de er helt små, så vi ikke skal falde igennem Pisa-undersøgelserne og konkurrencen fra Kina. Men det er også med til at skabe en kultur, hvor man hele tiden bliver sammenlignet med andre.
Og selvom tidligere generationer også har lidt under karakterræs, er det uden tvivl blevet værre. I dag er der endda universitetsstudier, man kun kan komme ind på, hvis man med den nuværende karakterbonusordning sprænger skalaen og får over 12 i gennemsnit. Det er med til at stresse de unge meget, og den sammenligningskultur tager mange desværre direkte med over på de sociale medier. Og de kan også være med til at stresse en, når man altid skal være online, og derfor aldrig får følelsen af at kunne stemple ud. Men når det er sagt, er de sociale medier også en gave.
Jeg tjekker selv de sociale medier fra morgenstunden, for de er også blevet en integreret del af mit eget liv som et fint kommunikationsværktøj, som jeg bruger meget og til meget forskellige ting. Jeg bruger for eksempel både Facebook til at organisere mine kontakter, kommunikere og debattere med andre og som en slags nyhedsplatform. Jeg ved godt, at Facebook så også er styret af nogle algoritmer, som også gerne vil styre mig, men hvis man er bevidst om det, så tror jeg også, at det bliver nemmere at styre udenom. Derfor håber jeg meget, at man også vil undervise elever i det.
Lene Crone Nielsen, studenterpræst ved SDU og sognepræst ved Hjallese Kirke:
Når unge kommer til mig, er det ofte med stressrelaterede problemstillinger. Og de sociale medier er en del af det generelle stressbillede for mange af de unge, jeg snakker med. I virkeligheden svigter man de unge i øjeblikket. For de unge er i det hele taget stresset af kravet om hele tiden at følge med. Det gælder lige fra politikernes fremdriftsreformer, der har gjort det sværere at have et bump på vejen, til de sociale medier, hvor det kan være svært at leve op til vennernes krav til, at man hele tiden følger med.
Det sociale liv stiller nogle krav om tilstedeværelse i den alder, og det bliver kun forstærket af de sociale medier, hvor den forventede responstid er meget lille med den kommunikationsform. Men mange har svært ved at sige fra over for alle de forventninger.
Og samtidig er de sociale medier jo også en slags glansbilleder af livet, hvor man typisk kun deler sine succeser. Og det kan hurtigt forstærke følelsen af ikke at slå til. Mange af de studerende, jeg snakker med, er dygtige og reflekterede unge, men de kan alligevel sidde med en skam over, at de ikke er perfekte. For de møder kun det perfekte på nettet, selvom ingen jo går gennem livet uden bump på vejen.
Det normale liv er fuld af kriser og modgang, men det kan man ikke se på de andres facebookopdateringer. Men det kan jo være svært at flytte hjemmefra, måske har man et anspændt forhold til sine forældre, og det hører alt sammen med til at modnes som menneske. Men de sociale medier er blevet en kynisk platform for den perfektionistiske ungdomskultur.
De sociale medier er selvfølgelig ikke skyld i alt, men det er en del af den samlede perfektionspakke, som unge, der dater på Tinder og har en stor del af deres sociale liv på de sociale medier, skal forholde sig til. For det er ikke nemt at være ung i dag. På den ene side skal de være mega selvstændige og effektive, men på den anden side har både samfundet og vennerne på de sociale medier hele tiden forventninger til dem. Og de unge i dag har sig selv som deres værste kritikere.
Derfor er der heller ikke noget at sige til, at ”Skam” (norsk tv-serie, red.) blev en succes som serie. For den udstiller en skamkultur af unge, der hele tiden føler, at de fejler, når de ser på andres liv på nettet. Det er dér, presset ligger. Det er et kæmpe problem.”