Prøv avisen

Sociale medier fremmer fællesskaberne

Sociale medier er en oplagt mulighed for ensomme mennesker til at finde ind i et nyt fællesskab, de ellers aldrig havde fundet frem til. Og har du en forening, så virker billeder og kommentarspor i grupper på sociale medier motiverende og understøttende for foreningslivet, siger ekspert i digital kommunikation Benjamin Rud Elberth. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

De får skyld for at gøre os selvcentrerede, ensomme og rodløse, men brugt rigtigt kan sociale medier have en fællesskabsfremmende effekt, mener fagfolk

Mødregrupper, idrætsforeninger og skolebestyrelser, som også plejer fællesskabet på sociale medier, har et bedre sammenhold og større engagement end grupper, som ikke gør.

Så klar er meldingen fra ekspert i digital kommunikation Benjamin Rud Elberth, der er tilknyttet center for information og boblestudier ved Københavns Universitet. Han rådgiver en lang række foreninger i digital kommunikation og har konkret undersøgt, hvordan golfklubber i Danmark har kunnet bruge sociale medier til at motivere ildsjæle og få fat på nye medlemmer.

”De golfklubber, der havde Facebook-grupper, havde mere tilfredse medlemmer end dem, der ikke havde, og sådan er billedet generelt. Laver du en måling, så vil de fællesskaber, der har netværk på sociale medier, som understøtter fællesskabet, også have mere interaktion i det virkelige liv. De folkeskoleklasser, hvor forældrene mødes i Facebook-grupper, fungerer bedre socialt og vil være mere tilbøjelige til at gå sammen om at arrangere en klassefest for eksempel.”

Benjamin Rud Elberth understreger, at han normalt selv er en ihærdig kritiker af sociale medier. For det er rigtigt, at de kan gøre os både rodløse og ensomme, hvis vi aldrig kommer væk fra skærmen og ud i virkeligheden. Eller hvis vi ikke møder op til de arrangementer, vi har meldt os til.

”Sociale medier er et tveægget sværd, fordi de kan ende med blot at være et meget uforpligtende bekendtskab. Når det er sagt, så er de en oplagt mulighed for ensomme mennesker for at finde ind i et nyt fællesskab, de ellers aldrig havde fundet frem til. Og har du en forening, så virker billeder og kommentarspor i grupper på sociale medier motiverende og understøttende for foreningslivet. Når du ser, at fire andre allerede har meldt sig til den årlige julefrokost, og flere har kommenteret, at de glæder sig til festen, så er du også selv mere tilbøjelig til at melde dig til – og glæde dig,” siger han.

Også Jane Sandberg, direktør for Enigma – Museum for Post, Tele og Kommunikation i København, påpeger, at fællesskaber i den virkelige verden sagtens kan eksistere side om side med de digitale. I forbindelse med arbejdet på en bog om civilsamfundets fællesskaber har hun besøgt og beskrevet over 100 af slagsen over hele landet.

Jane Sandberg siger:

”De fysiske møder er ikke under pres, og vi bruger de digitale kommunikationskanaler til at planlægge og aktivere fællesskaberne. Der er ingen tvivl om, at mennesker har brug for fysisk nærvær med andre. Mennesker bliver lykkelige af at indgå i relationer med andre, og ingen kan klare sig med Facebook alene.”

På Silkeborg Højskole underviser ph.d. fra Søren Kierkegaard Forskningscenteret Christian Hjortkjær i fag som filosofi, sociologi og ”det utilstrækkelige selv”. Han interesserer sig særligt for fællesskaber blandt unge, og de er stærke i dag, vurderer han. Den digitale udvikling har ganske vist betydet, at ungdommen ofte får ry for at være mere individorientet end nogensinde før og primært leve deres sociale liv gennem en skærm, men det er slet ikke tilfældet, understreger Christian Hjortkjær, der selv er 37 år.

”Min egen generation var langt mere individorienteret i de unge år, end unge mennesker i dag. De fællesskaber, de indgår i i dag, er bedre, fordi de ikke bare tænker på sig selv, og det giver mig store forhåbninger på ungdommens vegne. Når de sidder med deres smartphones, handler det ofte om, at de er forbundne med deres venner, og at de har helt klare uskrevne regler for, hvor hurtigt man bør besvare en sms, mail eller en snap, hvis man skal være en god ven, så hvis de indimellem er meget på, handler det også om, at de er bange for at gå glip af det sociale, som de er en del af,” siger han.