Sociale medier fremmer misundelse

Misundelse og hovmod, der hører til blandt de klassiske syv dødssynder, præger manges brug af nettets sociale medier. Aldrig har vi spejlet os så meget i andre, og for mange skaber det misundelse og frustration, viser undersøgelse

Hanna Krasnova tøver ikke med at kalde sociale medier som Facebook for et udstillingsvindue for misundelse og hovmod, der begge hører med blandt de syv klassiske dødssynder.
Hanna Krasnova tøver ikke med at kalde sociale medier som Facebook for et udstillingsvindue for misundelse og hovmod, der begge hører med blandt de syv klassiske dødssynder. Foto: aydemori - Fotolia.

Græsset er altid grønnere på den anden side. Ordsproget er gammelt, men lever i bedste velgående på de sociale medier.

På Facebook, Instagram og andre steder på nettet har vi fået et hidtil uset indblik i hinandens privatliv, feriebilleder og restaurantbesøg, og det får misundelsen til at blomstre, viser international forskning.

I en tysk undersøgelse har Hanna Krasnova, professor ved universitet i Potsdam, dokumenteret, hvordan hver tredje oplever misundelse og nedtrykthed, efter at de har været på Facebook.

”Antallet af Facebook-brugere med negative erfaringer er bemærkelsesværdigt. Og især oplevelsen af misundelse får dem til at føle sig ensomme, frustrerede eller vrede,” siger Hanna Krasnova.

Facebook kan udstille dødssynder

Hun tøver ikke med at kalde sociale medier som Facebook for et udstillingsvindue for misundelse og hovmod, der begge hører med blandt de syv klassiske dødssynder.

”Vi har aldrig tidligere været eksponeret for så meget information om andre. Derudover ligner personerne på vores vennelister typisk os selv og har samtidig en tendens til at dele positiv information, som helt givet kan være med til at skabe misundelse baseret på vores erfaringer fra livet uden for Facebook,” siger Hanna Krasnova.

Flere amerikanske undersøgelser tegner et lignende billede, fortæller Jakob Linaa Jensen, som forsker i sociale medier ved Aarhus Universitet. Det kan hænge sammen med det fortegnede billede af livet, som præger Facebook.

”Vi ved, at folk på sociale medier fremstiller deres liv mere positivt, end det er. Det gode liv vises frem, mens leverpostejsmadder fra hverdagen eller skilsmisser holdes skjult. Den skæve fremstilling kan få mange til at tænke ’hvor har de andre et godt liv, og hvor har jeg det dårligt’,” siger Jakob Linaa Jensen.

Kulturelle forskelle

Også de kulturelle forskelle mellem USA og Europa kan spille en rolle, påpeger han. Når et socialt medie som amerikanske Facebook understøtter en ”her kommer jeg”-kultur, hvor det er prisværdigt at vise sig frem, kan det få en uønsket effekt i en dansk sammenhæng, hvor det slet ikke er lige så accepteret.

”På den måde kan man sige, at Facebooks grundlæggende mediearkitektur, hvor det er naturligt at fortælle, hvad man tror på, hvad man stemmer på og i øvrigt føre sig frem, skubber ved de etablerede grænser mellem offentlig og privat. Men det udfordrer i den grad også en dansk misundelseskultur, hvor man ikke skal stikke næsen frem,” siger Jakob Linaa Jensen.

Også religionshistoriker Hans J. Lundager Jensen peger på de kulturelle forskelle mellem Europa og USA som udslagsgivende for, hvordan misundelsen sætter sig igennem i samfundet.

”Amerikanerne har udviklet en samfundsmodel, hvor man både er misundelig og generøs på samme tid. De øver sig fra barnsben i at glæde sig på andres vegne. ’Good for you’, som de siger. I en dansk og europæisk sammenhæng er det derimod sådan, at det, der er godt for den anden, betyder, at der tages noget fra mig,” siger Han J. Lundager Jensen.

Han peger samtidig på, at den amerikanske tilgang har afsæt i en rigelighedskultur, som netop nu er under pres med den første generation i amerikansk historie, som ikke oplever vækst.

Misundelse er urmenneskeligt

Men på tværs af kulturelle forskelle er misundelsen et urmenneskeligt fænomen, som indgår i alle religioners grundtekster fra Det Gamle Testamentes fortælling om brødrene Kain og Abel til naturreligionernes urmyter, fortæller han.

”Fundamentet for misundelse er rivalisering. Den anden har noget, jeg gerne vil have, eller er noget, jeg gerne vil være. Man kan tale både om et fysisk og et metafysisk begær. Rivalisering om territorium, kvinder, føde og så videre har vi tilfælles med dyrene, men i højkulturerne for 2000-2500 år siden opstår tanken om, at hvis mennesket skal udnytte sit fulde potentiale, må vi hæve os op over statuskampene. De tidlige religioner bliver så at sige en måde at håndtere rivalisering og misundelse på,” siger Hans J. Lundager Jensen.