Prøv avisen

Sociale medier har overhalet unges etik

”De sociale medier har ført til, at grænsen for, hvad der er privat og offentligt, skrider. Og teknologierne udvikler sig hele tiden, og det gør, at vores etiske samtale med hinanden hele tiden halter bagefter,” siger sociolog.

Unge mennesker har hverken tidligere eller mere eksperimenterende sex end tidligere generationer siden 1960’erne. Men kulturen er blevet mere seksualiseret, og de sociale medier udfordrer grænsen mellem offentligt og privat

Bag den seneste uges historier om en barsk seksualkultur blandt danske gymnasieelever og sager om ufrivillig deling af nøgenbilleder og sexvideoer på nettet gemmer sig en samfundsudvikling, hvor kulturen seksualiseres, og grænsen mellem privat og offentligt skrider.

Sådan lyder det fra en række forskere, rådgivere og analytikere.

”Det, vi har set den seneste uge, er en af konsekvenserne af, at vi lever i en tid, som er præget af en gennemgribende seksualisering. Sex og nøgenhed er til stede mange steder – i det offentlige rum så vel som på sociale medier, nettet i det hele taget og i pornografi. Det er et grundvilkår for os alle sammen – og det præger selvfølgelig unge mennesker og deres omgangsformer med hinanden,” lyder det eksempelvis fra Morten Emmerik Wøldike, sociolog og pædagogisk rådgiver ved Sex og Samfund.

Han forklarer, at det ikke så meget handler om, at unge mennesker har tidligere eller mere eksperimenterende sex end tidligere generationer. Snarere handler det om, at især unge mennesker lever en tilværelse, der er tæt sammenvævet med de sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat.

”De sociale medier har ført til, at grænsen for, hvad der er privat og offentligt, skrider. Og teknologierne udvikler sig hele tiden, og det gør, at vores etiske samtale med hinanden hele tiden halter bagefter.”

Samme pointe kommer fra Anders Colding-Jørgensen, psykolog og ekstern lektor på IT Universitetet i København og foredragsholder, som forsker i, hvordan teknologi og sociale medier påvirker vores hverdag.

”De kameraer i vores telefoner, som vi alle sammen går rundt med, er lige pludselig blevet online. De billeder, vi tager, er født digitale og bliver ofte gemt automatisk på nettet. Friktionen er væk, og det betyder, at hvor man før skulle gøre sig nogle overvejelser – som at blive ædru inden man kaster et eller andet ud til en hel masse mennesker eller sender et nøgenbillede af sig selv – så går det nu så stærkt, at der ikke er bygget omtanke ind i det. Den hurtighed snyder hjernen. Ligesom når man skriver en vred kommentar på Facebook. Før man har nået at tænke sig om, så er det delt.”

Spørgsmålet om ufrivillig deling af nøgenbilleder og sexvideoer er ikke mindst blevet et hidsigt samtaleemne, efter at fænomenet hævnporno dukkede op for et par år siden. Siden da er der i flere lande, deriblandt Storbritannien, Tyskland og Israel, vedtaget selvstændig lovgivning, der gør hævnporno strafbart.

Det er endnu ikke sket i Danmark, men der kan stadig straffes i henhold til straffelovens paragraf 264 om uberettiget videregivelse af billeder vedrørende en andens private forhold.

Men lovgivning er kun en del af løsningen, lyder det fra Morten Emmerik Wøldike.

”Det er vigtigt, at unge mennesker får en etisk dialog med hinanden rundt omkring på skolerne om, hvordan man behandler hinanden, også digitalt.”

Netop den dialog mener Anders Colding-Jørgensen, at den seneste uges mediebevågenhed kan være med til at understøtte.

”Den forhandling går i gang, hver gang de her sager dukker op. Der vil nok være nogle nu, som har fået sat flere og tydeligere ord på, at det ikke er fedt at dele de her ting.”

Spørgsmålet om privatliv, intimitet og deres flytbare grænser har også en kulturhistorisk dimension. Det forklarer direktøren for Statens Museum for Kunst, Mikkel Bogh.

”Da man i slutningen af 1800-tallet begyndte at vise billeder af folk i tidens nye mode responderede publikum også, i takt med at fotografiapparatet blev allemandseje, ved at fotografere sig selv i situationer, der lignede det kommercielle billedsprog,” forklarer han.

”De unge mennesker gør noget, som reklamesproget i årevis har gjort – viser kroppe, der er stærkt seksualiseret. De responderer og taler ind i en billedkultur, der allerede findes. På den måde kommer det her ikke bag på mig, heller ikke at det breder sig til nettet og de sociale medier. Og det at det er så let at komme i kontakt med kroppe i fuld seksuel aktivitet på nettet er med til at stimulere trangen til at sætte sin egen krop i spil.”

Med den store udstilling på SMK ”Tæt på – intimiteter” tematiserede Bogh netop vores forhold til intimitet i kunst- og kulturhistorien.

”Pointen er, at sociale medier som Facebook både er et nyt offentligt rum og en ny intimsfære. Og der mangler vi erfaring og en etik. Ikke et skarpt moralkodeks, der udpeger konkrete forbud og påbud, som det er i dag på Facebook, hvor et maleri af Eckersberg fjernes helt maskinelt, men generelle principper for adfærd. Der er et kæmpe etisk underskud på de sociale medier.”

Det underskud tror Morten Emerik Wøldike kan udlignes. Han har erfaring for, at de undervisningsforløb, Sex og Samfund laver, der tager udgangspunkt i de dilemmaer og usikkerheder, som unge mennesker oplever på de sociale medier, flytter noget. Men han understreger, at seksualundervisningen og de digitale problemstillinger også skal introduceres i gymnasieskolerne.

”Det er ikke nok, at det kun er et obligatorisk fag i folkeskolen og på erhvervsskolerne. Gymnasierne skal med,” siger han og understreger, at det er vigtigt ikke at fordømme det seksuelle liv på de sociale medier som sådan.

”De eksempler, vi har talt om nu, er åbenlyst umoralske og måske ulovlige. Men der er også en masse potentiale i at tage billeder, bruge billeder og dele dem mellem to eller flere partnere. Det kan være utroligt stimulerende og berigende seksuelt og eksistentielt. Det skal bare foregå inden for nogle moralske og etiske rammer, og samtykke er helt centralt.”