Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Sociale medier udfordrer den demokratiske samtale

Mere end halvdelen af danskerne får dagligt nyheder fra sociale medier, og for unge mellem 15 og 24 år er det den primære nyhedskilde, lød konklusionen tidligere på året. De sociale medier kan i værste fald betyde, at den demokratiske samtale kommer under pres. Foto: Emma Sejersen/Ritzau Scanpix

Et forandret mediebillede, hvor stadig flere får personligt målrettede informationer fra sociale medier, kan afspore den demokratiske samtale, siger professorer

Det kommende folketingsvalg er blevet beskrevet som et opbrudsvalg.

Hele 13 partier, heraf 3 nye, står på stemmesedlen den 5. juni, fem partiledere har lagt billet ind på posten som statsminister, og det er stort set umuligt at gennemskue, hvordan Folketinget ser ud efter valget, og om det kan lade sig gøre at danne regering. Uanset om rød eller blå blok kan tælle til 90 mandater. Derfor er dette folketingsvalg også blevet sammenlignet med jordskredsvalget i 1973.

Men særligt én ting er forandret siden 1973: De kanaler, hvorfra vi får vores information. Dengang var der kun én tv-kanal, Danmarks Radio, og internettet og de sociale medier var der ikke engang nogen, som havde tænkt på.

”Dengang så alle partilederdebatterne, men det er slet ikke tilfældet mere. I dag har vi hundredvis af tv-kanaler og de sociale medier, som mange bruger som deres primære nyhedskilde. Det er alvorligt, fordi det kan betyde, at mange mennesker ikke får hele buketten af partier, som er stillet op,” siger filosofi-professor Frederik Stjernfelt fra Aalborg Universitet med henvisning til den nyeste forskning fra DR Medieforskning.

Mere end halvdelen af danskerne får dagligt nyheder fra sociale medier, og for unge mellem 15 og 24 år er det den primære nyhedskilde, lød konklusionen tidligere på året. De sociale medier kan i værste fald betyde, at den demokratiske samtale kommer under pres.

Frederik Stjernfelt nævner som eksempel de algoritmer, som de sociale medier bruger for at regne ud, hvilken information brugerne er interesserede i.

”De algoritmer servicerer folk efter deres smag, og på den måde bekræfter de ens verdensbillede, hvis man i øvrigt ikke tænker sig om. Den demokratiske fare kan ikke bekæmpes med lovgivning. Du kan ikke lave en lov om, at folk skal se partilederdebatter. I stedet er det mere et kulturspørgsmål og nødvendigt at lære folk at være brede på nettet frem for at tro på deres news feed (nyhedsstrøm, red.). Man bliver klogere af at læse mange forskellige nyhedskilder, som eksempelvis Kristeligt Dagblad, Politiken og Washington Post, end af at tro på det, som de sociale medier har udvalgt til en,” siger Frederik Stjernfelt.

Også Vincent F. Hendricks, professor og leder af center for information og boblestudier på Københavns Universitet, ser det forandrede medie- og informationsbillede som en udfordring for den politiske og demokratiske samtale. For selvom Danmarks Radio og TV 2 med deres partilederrunder forsøger at danne en fælles ramme om den politiske debat, ligesom de øvrige etablerede medier også behandler de store dagsordener, føjer de sociale medier en anderledes ingrediens til: En uregerlig samtaleform.

”Selvom medierne forsøger at diktere, hvad der skal diskuteres, kan de ikke styre, hvordan der diskuteres på de sociale medier. Selvom temaerne måske er de samme, er formen helt anderledes. På den måde var det langt nemmere at styre den demokratiske samtale, da Danmarks Radio havde monopol,” siger Vincent Hendricks.

Netop i et forandret mediebillede er det nødvendigt, at medierne slår en ordentlig tone an og ikke ukritisk følger efter mindre væsentlige happenings som Rasmus Paludans korankast ved små demonstrationer, siger Vincent Hendricks.

”Rapporteringsvilligheden er større for det, der larmer og er spektakulært. Jeg tror, at det centrale er, at medierne holder fokus på den journalistiske ordentlighed og de journalistiske grundprincipper. Medierne kan ikke holdes ansvarlige for, hvordan diskussion føres, men de kan sætte barren højt for rapporteringen,” siger han.

Man bør dog også være forsigtige med at overvurdere, hvor meget de sociale medier betyder for danskernes opfattelse af politik, siger medieforsker Mads Kæmsgaard Eberholst fra Roskilde Universitet. Partilederdebatterne på TV og de publicistiske medier er stadig der, hvor majoriteten af danskerne bliver oplyst om, før de sætter deres kryds ved folketingsvalget.

”Sådan er det endnu i Danmark, og det er den gode nyhed. Vi har så mange støttesystemer, der bakker demokratiet op. Men der vil altid være en restgruppe, der af den ene eller anden årsag ikke bliver ramt af de traditionelle medier. Det er særligt de unge, som primært får deres nyheder fra de sociale medier, men de har faktisk en forbløffende mistro til sociale medier, mens de traditionelle medier har stor troværdighed,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst, som dog medgiver, at der kan være en såkaldt ekkokammer-effekt på de sociale medier.

”Vi søger altid som mennesker at få bekræftet vores egne holdninger. Når du køber en avis, køber du også en avis, der passer til dit eget ideologiske billede af virkeligheden,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst.