Sociale organisationer: Lukning af satspulje må ikke skade nytænkning

Frygt for, at social nytænkning går tabt, når satspuljen nedlægges, men organisationer bifalder, at puljen ikke længere skal betales af de dårligst stillede

”Det har i mange år givet mig dårlig samvittighed, at satspuljen finansieres ved at tage pengene fra de mest udsatte. Men det er vigtigt, at der fortsat er midler til nytænkning på det sociale område,” siger Nanna Gotfredsen (th.) fra Gadejuristen.
”Det har i mange år givet mig dårlig samvittighed, at satspuljen finansieres ved at tage pengene fra de mest udsatte. Men det er vigtigt, at der fortsat er midler til nytænkning på det sociale område,” siger Nanna Gotfredsen (th.) fra Gadejuristen. Foto: Iben Gad.

Gadejuristen har de seneste knap 20 år hjulpet flere tusinde hjemløse og socialt udsatte stofbrugere over hele landet med retshjælp og anden social indsats.

Ifølge stifteren af Gadejuristen, Nanna Gotfredsen, var initiativet formentlig aldrig blevet til noget, hvis ikke det havde været for satspuljen.

Gadejuristen er blot et eksempel på de mange sociale initiativer, der er skudt op med støtte fra den omstridte pulje. Men i går blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om at lukke satspuljen som led i finansloven for 2019. Pengene fra puljen skal i stedet bruges på en pensionsreform, der skal sikre, at pensionister får højere pension. Samtidig vil pengene blive brugt til obligatorisk opsparing for kontanthjælpsmodtagere. Midlerne fra satspuljen varierer fra år til år, men puljen er typisk på omkring en milliard kroner, der går til projekter for de mest udsatte. Aftalen indebærer ifølge Altinget, at eksisterende satspuljeprojekter fortsætter. Derudover skal der oprettes en såkaldt ”reserve” på 600-800 millioner kroner årligt primært til støtte for samfundets svageste.

Preben Brandt, der er formand for Projekt Udenfor i København, har en ”dobbelt holdning” til nedlæggelsen af satspuljen. Han henviser til, at satspuljen i dag finansieres ved, at overførselsindkomsterne ikke stiger i takt med prisudviklingen i samfundet.

”Måden, satspuljen bliver finansieret på, er uheldig. På den anden side er satspuljen et vigtigt sted for innovation, nytænkning og eksperimenter. Der er rigtig mange sociale indsatser, som er kommet i gang på grund af satspuljen, for eksempel de hjemløses organisation, Sand. Det er vigtigt fortsat at have et kraftcenter, der finansierer nye måder at tænke på,” siger Preben Brandt.

Nanna Gotfredsen fra Gadejuristen er enig.

”Det har i mange år givet mig dårlig samvittighed, at satspuljen finansieres ved at tage pengene fra de mest udsatte. Men det er vigtigt, at der fortsat er midler til nytænkning på det sociale område,” siger Nanna Gotfredsen.

Knud Aarup, der er tidligere direktør for Socialstyrelsen og i dag formand for foreningen Bedre Psykiatri, pointerer, at det er afgørende, at den nye ”reserve” støtter en bred underskov af projekter.

”Om det er en god idé at afvikle satspuljen afhænger af, hvad der sættes i stedet. Satspuljen finansierer for eksempel meget store dele af psykiatriområdet, og hvis man glemmer det fremadrettet, så er det en katastrofe. Satspuljen finansierer også en lang række store og små civilsamfundsorganisationer. Hvis ikke vi finder en finansiering af dem, så mister vi hele underskoven i civil- samfundet. Al kritik til trods har satspuljen givet mulighed for at afprøve spændende og virksomme metoder inden for for eksempel hjemløseområdet,” siger Knud Aarup.

Også flere kirkelige organisationer har haft glæde af satspuljemidlerne. Blandt andet bliver en væsentlig del af Blå Kors’ udviklingsarbejde finansieret af midlerne, fortæller kommunikationschef Thomas Røddik Korneliussen.

”Jeg må sige, at det er en yderst dårlig idé at fjerne satsmidlerne. Det vil bremse udviklingen af indsatsen over for de svageste i samfundet. Derfor forventer vi, at Folketinget nu finder andre midler til det her område,” siger han og forklarer, at Blå Kors blandt andet har fået satspuljemidler til at udvikle nye metoder og projekter til at få unge ud af hjemløshed.

I 2015 fik Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift 3,6 millioner kroner fra satspuljemidlerne til et flerårigt projekt med at få frivillige til at hjælpe sårbare familier. Det var dengang første gang, at et projekt med et så klart folkekirkeligt afsæt fik del i midlerne.