Socialingeniør Løkke har igen en plan til tiden. Men den går direkte imod den politik, han førte som frontfigur i Venstre

Moderaternes program flugter med flere af statsministerens velfærdsidéer - men ikke med partistifter Lars Løkke Rasmussens eget politiske cv

"Man kan ikke nægte, at socialingeniør Løkke har været i tænkeboks," skriver Henrik Hoffmann-Hansen.
"Man kan ikke nægte, at socialingeniør Løkke har været i tænkeboks," skriver Henrik Hoffmann-Hansen. . Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Så er der sat flere ord på Lars Løkke Rasmussens nye politiske projekt, partiet Moderaterne.

I weekenden åbnede partiet en hjemmeside med en række konkrete forslag på velfærds- og skatteområdet. Flere af dem går dog direkte imod den politik, Lars Løkke Rasmussen selv gennem en snes år som politisk frontfigur i Venstre var med til gennemføre.

Nævnt i flæng: I 2004 foreslog den daværende VK-regering i et forsvarsforlig værnepligtstiden sat ned fra ni til tre måneder – det endte med fire – men nu vil Moderaterne gøre det til en borgerpligt for alle unge at tjene det danske samfund, enten i forsvaret eller i det civile samfund med for eksempel pleje af ældre, i et halvt år.
Som indenrigs- og sundhedsminister var Lars Løkke Rasmussen hovedarkitekt for den kommunalreform, der i 2007 centraliserede magten i færre og større kommuner, og lod amterne erstatte af regioner. Nu hedder det, at ”den nære folkelighed, der gik tabt med kommunalreformen” skal genvindes med en ny decentralisering, hvor børnehaver, skoler og plejehjem får lov til at bestemme meget mere selv uden politisk indblanding. Regionerne skal helt nedlægges og erstattes af såkaldte sundhedsklynger. Den holdningsændring foretog Lars Løkke Rasmussen dog allerede, mens han var statsminister fra 2015 til 2019.

I 2009 blev den såkaldte mellemskat afskaffet af VK-regeringen for at forenkle skattesystemet og øge udbuddet af arbejdskraft, men nu vil Moderaterne have mellemskatten tilbage sammen med en række andre ændringer af skattesystemet, herunder en højere grænse for topskat samt en endnu højere skat på de allerrigeste, i programmet kaldes det en ”top-top-skat.”

Det er nemt at gøre sig lystig over Løkkes holdnings-, menings- eller standspunktsskift, men forinden kan man også vælge at hæfte sig ved, at han her demonstrerer noget af det, der i 20 år satte ham i stand til at præge udviklingen i dansk politik: En enorm idérigdom som velfærdssamfundets sociale ingeniør og maskinmester. I det lys virker det næsten komisk, at partiprogrammet tager afstand netop fra ”politikere, der agerer sociale ingeniører.” Angiveligt overser de nemlig samfundets kompleksitet, som betyder, at man ikke kan udtænke samfundet på papiret.
Så sandt det end måtte være, er det præcis, hvad Moderaterne forsøger at gøre. De fleste af idéerne er skabt i ”Det politiske mødested”, som Lars Løkke Rasmussen gennem det seneste år har haft på Facebook, efter at han forlod Venstre, og som har haft omkring 15.000 følgere.

Tilblivelsesprocessen minder om Alternativets, hvor græsrødder tilsvarende skulle have stor indflydelse på det nye parti. Et par kendisser fra kulturlivet – teaterdirektør Jon Stephensen og filmproducent Peter Aalbæk Jensen – har meldt sig offentligt under Moderaternes faner, men ellers synes der blandt støtterne umiddelbart langt mellem højt profilerede erhvervs-, kultur- og skolefolk. Modsat forhistorien til både Alternativet og Ny Alliance.
Derfor er og bliver Lars Løkke Rasmussens vigtigste politiske kapital frem mod valget hans idéer. De rammer til gengæld meget præcist ned i det aktuelle krydsfelt mellem regeringen og de borgerlige partier, som Moderaterne håber at forene.
Tag dets forslag til en forvaltningsreform af den offentlige sektor. Her er vi angiveligt forbi det punkt, hvor det giver mening at fjerne en enkelt regel eller tilføre en enkelt million kroner. Der skal en langt mere grundlæggende reform til, som frisætter de nære velfærdsinstitutioner fra politisk detailregulering, hedder det. Mere magt til institutionernes bestyrelser og mindre til borgmesteren og til Christiansborg.

Pendulet svinger, og Lars Løkke Rasmussen nåede lige at hoppe på, da det skiftede retning. 

Henrik Hoffmann- Hansen.

Men hvad var det, statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i sin nytårstale for blot et par uger siden? At vi har ”givet syv kommuner mulighed for at blive fri af næsten alle statslige regler på en række velfærdsområder. I det nye år vil vi tilbyde alle landets kommuner det samme. Så I lokalt kan skabe den folkeskole, den ældrepleje, den børnehave, I ønsker.”
Centraliseringens varmeste fortaler ville pludselig løse lokale problemer lokalt uden mere lovgivning. Pendulet svinger, og Lars Løkke Rasmussen nåede lige at hoppe på, da det skiftede retning, og på flere områder er han på bølgelængde med Mette Frederiksen. Han taler for eksempel for en grøn skattereform med CO2-afgifter, præcis som hun gjorde i nytårstalen. Moderaterne vil også åbne for mere udenlandsk arbejdskraft, hvor beløbsgrænsen for lønninger, der giver adgang til Danmark, skal sættes ned. Igen det samme, som statsministeren har åbnet for.

Man kan ikke nægte, at socialingeniør Løkke har været i tænkeboks. Han forsøger at spille sit projekt ind i løsningen af samfundets mest presserende problemer, uagtet at flere af forslagene passer skidt til hans hidtidige politiske cv. Samt at de risikerer at være forældede, når valget udskrives, fordi regeringen til den tid allerede kan være kommet i mål med såvel en grøn skattereform, åbning for mere udenlandsk arbejdskraft som en reform af kommunernes forvaltning.