Ny satspulje giver handicappede bedre retssikkerhed

I årets satspulje bevilges 440 millioner kroner til handicapområdet, blandt andet for at sikre bedre sagsbehandling i kommunerne, siger socialminister Mai Mercado (K). Paradoksalt, at der skal bruges ekstra penge til at sikre retssikkerhed, lyder det fra organisation

Mange borgere oplever, at de ikke får den hjælp, de har brug for, og som de faktisk også har ret til, siger socialminister Mai Mercado (K). Her ses busser til transport af handicappede.
Mange borgere oplever, at de ikke får den hjælp, de har brug for, og som de faktisk også har ret til, siger socialminister Mai Mercado (K). Her ses busser til transport af handicappede. . Foto: Nima Stock/ritzau.

Dragør, Ishøj, Fredensborg og Jammerbugt er nogle af de kommuner, der har kedelig rekord i forkerte afgørelser på socialområdet. På landsplan er i gennemsnit op mod en tredjedel af de sager, borgere har klaget over inden for beskæftigelses- og socialområdet, behandlet forkert og er blevet omgjort af Ankestyrelsen.

Men fremover skal danskere med handicap sikres en langt bedre sagsbehandling. Partierne bag satspuljeforliget har bevilget i alt 444 millioner kroner til et løft af hele handicapområdet, og det er over halvdelen af den samlede satspulje på børne- og socialområdet.

De 53 millioner kroner går til en handlingsplan, der skal styrke sagsbehandlingen, når mennesker med handicap søger om hjælp. Det betyder blandt andet, at den særlige task force, der skal hjælpe de kommuner med størst problemer i sagsbehandlingen, nu får en permanent bevilling.

Samtidig bevilges 230 millioner kroner, så borgere, der for eksempel klager over fratagelse af en personlig hjælper, kan beholde hjælpen i den periode, hvor sagen behandles af Ankestyrelsen.

Socialminister Mai Mercado (K) mener, at aftalen vil give et vigtigt løft i retssikkerheden til mennesker med handicap.

”Jeg modtager igen og igen henvendelser fra borgere, som er ekstremt frustrerede over, at de ikke oplever at få den hjælp, de har brug for, og som de faktisk også har ret til. Det er vigtigt, at vi får diskuteret rigtigt grundigt, om kommunerne giver den rigtige service, og derfor satser vi blandt andet på at styrke borgernes retssikkerhed,” siger Mai Mercado.

Den konservative socialminister henviser til et eksempel fra Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor kommunen krævede, at en svært autistisk dreng på otte år skulle i skole hver dag, på trods af at læger og familien konkluderede, at daglig skolegang var for stor en belastning for drengen.

Efter meget medieomtale fik drengen bevilget en ugentlig fridag af kommunen. Forældrene har klaget til Ankestyrelsen over kommunens sagsbehandling.

Både Danske Handicaporganisationer og Det Centrale Handicapråd finder det positivt, at satspuljen prioriterer en bedre sagsbehandling.

”Vi lavede en undersøgelse i 2015, som netop viste, hvor ringe det stod til med borgernes tillid til sagsbehandlerne. Derfor er det utrolig vigtigt, at der er vedtaget en handlingsplan for en bedre sagsbehandling, og at der for eksempel indføres en koordinerende sagsbehandler. Der skal udvikles nye måder at tænke på i kommunerne, og der skal investeres i grundig sagsbehandling. Samtidig er det vigtigt, at staten går ind og sikrer større vidensdeling på det sociale område mellem kommunerne,” siger formand for Det Centrale Handicapråd, Anette Laigaard.

Landsforeningen Lev, der er en forening for udviklingshæmmede mennesker, er mindre begejstret for den nye aftale. Thomas Gruber, der er leder af politik- og kommunikationsafdelingen i Lev, peger på, at foreningen helt principielt er imod den måde, satspuljen finansieres på, fordi pengene tages fra offentlige overførselsindkomster, så pensionister og kontanthjælpsmodtagere får en mindre indkomststigning end arbejdsmarkedet generelt.

”Men når nu midlerne skal fordeles, så er det på sin plads, at handicapområdet tilgodeses. Vi har ikke noget imod, at man viderefører en task force. Men skal retssikkerheden for alvor forbedres, bør man fjerne kommunernes incitament til at træffe afgørelser, som, de godt ved, er ulovlige. Samtidig er det paradoksalt, at en satspulje skal finansiere noget så fundamentalt som retssikkerhed,” siger Thomas Gruber.

Formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau kritiserer også, at satspuljemidler bruges til at forbedre sagsbehandlingen i kommunerne.

”En task force kan i og for sig være en udmærket idé for at højne kvaliteten i serviceydelser, men vi ser en tendens til, at flere og flere midler fra satspuljen bruges til almindelig drift. Det skyldes blandt andet, at kommunernes budgetter er meget stramme. Regeringen kunne med fordel give kommunerne mulighed for at bruge flere penge i stedet for at bruge satspuljemidler til brandslukning,” skriver Majbrit Berlau i en mail.