Prøv avisen

Udviklingshæmmede får muligvis officiel undskyldning

Nogle patienter var fastspændt alle døgnets vågne timer, andre kun om natten for at undgå uro på afdelingerne. Billedet er taget i 1970'erne og stammer fra institutionen Andersvænge i Slagelse. - Foto: Arkivbillede Forsorgsmuseet

Tidligere anbragte i statens ”åndssvageinstitutioner” skal muligvis have en officiel undskyldning. Socialminister Astrid Krag (S) igangsætter nu udredning om forholdene for de tidligere anbragte

Læs eller genlæs Kristeligt Dagblads serie "De åndssvage" her.

Statsminister Mette Frederiksen (S) skrev danmarkshistorie, da hun i august gav en officiel undskyldning til Godhavnsdrengene. I den forbindelse sagde hun, at også de grønlandske børn, der blev tvangsflyttet til Danmark i 1951, kan forvente en undskyldning. Og nu vil socialminister Astrid Krag (S) se på muligheden for en officiel undskyldning til de berørte mennesker under særforsorgen, tidligere kaldet åndssvageforsorgen.

”Godhavnsdrengene og andre børnehjemsbørn er desværre ikke de eneste, som kan have været udsat for svigt og overgreb. Fx ved vi, at mennesker med handicap blev udsat for fysiske og psykiske overgreb i datidens særforsorg. Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan forhåbentlig hele nogle sår. Og det er regeringens holdning, at det aldrig er for sent at gøre det rigtige,” skriver Astrid Krag i et svar til Kristeligt Dagblad.

Social- og Indenrigsministeriet oplyser, at der arbejdes på, at en udredning om det tidligere åndssvageforsorgen igangsættes, som skal afgrænse fokusområder, tidsperioder og indsamle viden. De anbragte på statens daværende ”åndssvageinstitutioner” fra 1959 til 1989 blev blandt andet låst inde, holdt fast med muffetrøjer og remme, udsat for det hvide snit og tvangssteriliseret.

”Før udredningen er der, kan jeg ikke sige så meget konkret. Men hvis det viser sig, at der er grundlag for at give andre en undskyldning, skal den falde,” skriver Astrid Krag.

Forsker i pædagogik Birgit Kirkebæk, forfatter til en række bøger om åndssvageforsorgen samt om pigehjemmet på Sprogø og ø-anstalten på Livø for ”åndssvage” mænd, mener, at en offentlig undskyldning til tidligere indsatte på åndsvageinstitutionerne er på sin plads.

”Mennesker, der har været udsat for brutal og forkert behandling, har brug for en anerkendelse af, at der ikke er noget i vejen med dem, men at det derimod er samfundet, der er galt på den,” siger Birgit Kirkebæk og tilføjer:

”Det er vigtigt, at vi som samfund anerkender, at vi har handlet forkert og samtidig overvejer, om vi måske også handler forkert i dag.”

Formand for støtteforeningen Dansk Forsorgshistorisk Museum, Henning Jahn, der tidligere var ansat som omsorgsassistent på den daværende anstalt Ebberødgård, mener, at en offentlig undskyldning til de tidligere anbragte ikke er nok.

”De skal selvfølgelig have en undskyldning, men man bør også afsætte penge, som kan fastholde denne del af danmarkshistorien. Det er en meget sort plet,” siger Henning Jahn.

Han anslår, at antallet af de anbragte under særforsorgen i slutningen af 1960’erne var mellem 10.000 og 12.000 personer. Statens åndssvageforsorg havde 11 centralinstitutioner, hvor både daværende socialt udsatte og udviklingshæmmede blev anbragt.

Selvom åndssvageanstalterne var under statens varetægt, mener Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen ikke, at det er en politisk opgave at give en officiel undskyldning.

”Det, der skete, var ganske forfærdeligt. Vi har haft utrolige tragedier i vores historie gennem tiderne, men det var en tradition, der var på det tidspunkt. I dag kan vi eksempelvis se tilbage på slavehandelen med gru, men de folk, der holdt slaver dengang, var velansete folk. Man skal ikke læse historien med nutidens briller, for så går det galt,” siger Søren Espersen.