Prøv avisen

Krav til regeringen: Adskil sårbare unge og kriminelle

Langt flere socialt udsatte børn og unge frihedsberøves og anbringes på sikrede døgninstitutioner side om side med ungdomskriminelle, og det er bekymrende, mener flere. Arkivbillede. Foto: Jeppe Bøje Nielsen/Ritzau Scanpix

Det bekymrer landets socialpædagoger, at flere udsatte børn og unge frihedsberøves og anbringes sammen med ungdomskriminelle

Det er problematisk, at langt flere socialt udsatte børn og unge frihedsberøves og anbringes på sikrede døgninstitutioner side om side med ungdomskriminelle.

Det mener formanden for fagforbundet Socialpædagogerne, Benny Andersen, efter at Kristeligt Dagblad i går kunne beskrive, at knap hvert tredje barn og ung på en sikret institution i 2019 var socialt anbragt mod blot hver 20. i 2010.

”Det er et udtryk for, at de sociale myndigheder i dag griber for sent ind med specialiseret hjælp til børn og unge, hvorfor de ender med at blive frihedsberøvet,” siger Benny Andersen, der ligeledes er bekymret over, at de socialt anbragte børn og unge placeres under samme tag som retsligt anbragte unge.

”Selvom nogle af børnene har sammenlignelige udfordringer, så kan det være særdeles uhensigtsmæssigt, at socialt anbragte unge bor side om side med unge, der er domsanbragt i varetægt på grund af alvorlig kriminalitet, for de unge risikerer at have dårlig indflydelse på hinanden,” siger han.

I løbet af efteråret ventes S-regeringen at præsentere reformpakken Børnene først, der skal reformere anbringelsesområdet. Udspillet skal, som statsminister Mette Frederiksen (S) blandt andet udtrykte det i sin nytårstale, først og fremmest sikre, at flere børn bliver anbragt tidligere, end tilfældet er i dag.

I støttepartiet Enhedslisten mener politisk ordfører Pernille Skipper, at reformen også bør endevende anbringelsessystemets sidste udvej: de sikrede døgninstitutioner.

”For det første bliver vi nødt til at tage det faktum, at flere børn og unge er så selvskadende, at det vurderes nødvendigt at anbringe dem på en sikret institution, alvorligt. Samtidig er de sikrede institutioner de seneste år blevet mere fængselslignede på grund af blandt andet øget overvågning og flere værelsesransagninger. I takt med, at der er kommet flere sociale anbringelser, er der altså samtidig sket en forråelse af institutionerne,” siger Pernille Skipper.

”For mig at se anbringer man lige nu socialt udsatte unge der i mangel på bedre. I det kommende reformarbejde bliver vi derfor nødt til at finde ud af, hvad stigningen er et udtryk for og ligeledes arbejde på at adskille de her to grupper af anbragte,” siger hun.

I SF understreger socialordfører Trine Torp, at de sikrede institutioner ikke er ungdomsfængsler, men socialpædagogiske institutioner, hvor begge grupper af unge drager nytte af pædagogernes støtte og hjælp.

”I samfundet er der skabt et billede af, at de socialt anbragte er mere sårbare end de retsligt anbragte. Efter min overbevisning så er alle unge på sikrede institutioner – hvad enten de er socialt eller retsligt anbragt – særligt sårbare med et stort behandlingsbehov, men selvfølgelig bør vi kigge på, at vi kan blive bedre til at visitere de unge til institutionerne på en måde, som giver mening. Således at børn og unge, der er direkte skadelige for hinanden, ikke placeres side om side,” siger Trine Torp.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).