For sammenhængskraften er det godt, at høj og lav mødes i hverdagen, men en del sogne har i dag en lavere grad af social diversitet end for bare 30 år siden. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I undersøgelsen er socialklasser inddelt i elite, middelklasse, arbejderklasse og klassen uden for arbejdsmarkedet, og der måles på sogne, fordi det er den mindste administrative enhed. Sogne med færre end 100 indbyggere er dog ikke taget med. Og resultatet viser, at på landsplan er andelen af sogne, der er ”blandet i et vist omfang”, faldet fra 31 procent til 29 procent siden 1987.
Det er ikke et alarmerende tal – især ikke eftersom lidt flere sogne i dag boner ud som ”meget socialt blandede”. Men det er den geografiske tendens, der bekymrer direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen. For de socialt blandede områder koncentrerer sig i højere grad i visse dele af landet frem for at ligge spredt.
”Det betyder, at der er steder, hvor høj og lav ikke møder hinanden i skolen, i foreningslivet og til vejfester. Vi er blevet mere segmenteret geografisk. Det har flere negative konsekvenser; både i forhold til de velstillede bobler, hvor man måske mangler noget forståelse for, hvad er det for et liv, andre lever, og i forhold til ikke-ressourcestærke områder, hvor det er sværere at se, at tilværelsen har andre muligheder,” siger han og uddyber:
”Det har også noget med værdier at gøre, for værdier får man fra både sit hjem, fra kammerater og nærområde.”
I dag er de socialt blandede områder koncentreret i Østjylland, i et bælte over Fyn og vest for København. Mens andre geografiske områder er præget af enten elite eller mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet. Således er 57,2 procent af beboerne i Frederiksberg Sogn ”elite”, mens kun 8 procent står uden for arbejdsmarkedet. Omvendt findes der i Avnede Sogn på Lolland 0 procent fra eliten, mens 26,3 procent står uden for arbejdsmarkedet.
Til sammenligning er fordelingen i Kauslunde Sogn på Vestfyn ”meget blandet” og tæt på landsgennemsnittet med 19,5 procent elite, 33,5 procent middelklasse, 36,7 procent arbejderklasse og 10,2 procent, der står uden for arbejdsmarkedet.
Medlem af Det Etiske Råd Mia Amalie Holstein, som er cand.polit. og cand.mag. i filosofi, er enig i, at det er vigtigt, at man i et samfund møder hinanden på tværs af segmenter. Ligesom hun mener, at samfundet har en forpligtelse til at uddanne og løfte. Men hun tror bestemt ikke, at Danmark er ved at knække over.
”Vi er immervæk stadig et af verdens mest lige samfund. Jeg kan heller ikke se, hvad den politiske konsekvens af, at folk fordeler sig, som de gør, skulle være. Det er meget svært at tvinge folk til at bo steder, de ikke ønsker. Der er også en vis naturlighed i, at man ude på landet har en gård eller starter en fabrik, mens det i storbyerne er andre faggrupper, der efterspørges,” siger hun.
Hvis markedskræfterne får lov at råde, forventer Lars Andersen, at tendensen fra forstærkes de kommende år. Derfor mener han, at der må gøres en indsats.
”For det første må vi sørge for, at almindelige mennesker også har råd til at bo i storbyer, og så bør der investeres mere i ressourcesvage områder,” siger han og er i den forbindelse glad for, at flere professions- og velfærdsuddannelser rykkes ud i landet.
Om flere ressourcer til udfordrede kommuner er løsningen, har Mia Amalie Holstein dog svært ved at se.
”Jeg mener ikke, at flere ressourcer altid er svaret i Danmark, som har en af verdens største offentlige sektorer. Af respekt for folks skattekroner må man først undersøge, om pengene i dag kan bruges bedre. Det mener jeg godt, at de kan,” siger hun.
”For det første må vi sørge for, at almindelige mennesker også har råd til at bo i storbyer, og så bør der investeres mere i ressourcesvage områder,” siger han, og er i den forbindelse glad for, at flere professions- og velfærdsuddannelser rykkes ud i landet.
Om flere ressourcer til udfordrede kommuner er løsningen, har Mia Amalie Holstein dog svært ved at se.
“Jeg mener ikke, at flere ressourcer altid er svaret i Danmark, som har en af verdens største offentlige sektorer. Af respekt for folks skattekroner må man først undersøge om pengene i dag kan bruges bedre. Det mener jeg godt, at de kan,” siger hun.
Klik her og gå selv på opdagelse i kortet.
