Prøv avisen

Socialt frikort skal hjælpe udsatte til småjob

Hus Forbi-sælgeren André fra København synes, at et socialt frikort er en god idé. Han vil dog se det gennemført, før han tror på det, for ”jeg har svært ved at tro på systemet”, siger han. – Foto: Leif Tuxen

Som led i regeringens skatteudspil kommer spørgsmålet om et ”socialt frikort”, der giver særligt udsatte mulighed for at tjene skattefrie beløb, igen på den politiske dagsorden. To udsatte borgere og en potentiel arbejdsgiver erklærer sig positive over for idéen

Det skal kunne betale sig at arbejde. Også for dem, der er meget langt fra arbejdsmarkedet.

Sådan kan man med en borgerlig talemåde sammenfatte et af de forslag, som VLAK-regeringen i går præsenterede i sit længe ventede skatteudspil. Nemlig et såkaldt socialt frikort.

Det skal give nogle af samfundets mest udsatte borgere som stofbrugere og hjemløse mulighed for at indgå aftaler med virksomheder om småjobs, uden at de socialt udsatte arbejdstagere skal betale skat af lønnen eller bliver modregnet i sociale ydelser.

Ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA), der i går var med til at fremlægge skatteudspillet, giver det sociale frikort mulighed for, ”at man kan ansætte folk på timebasis eller måske for en enkelt dag eller to dage om måneden”.

”Dem, der er helt ude af arbejdsmarkedet og socialt udsatte, har ikke i dag mulighed for at få adgang til arbejdsmarkedet, men nu giver vi mulighed for, at de lige kan få foden ind og kan få oplevelsen af, hvordan det er at tjene deres egne penge,” siger han.

Og det sociale frikort er en god idé. Det mener André, der er Hus Forbi-sælger i København og kun vil stå frem med sit fornavn, da Kristeligt Dagblad møder ham på Kultorvet i Indre By. Ifølge André kan hjemløse hjælpe erhvervsdrivende med mange forskellige ad hoc-opgaver.

”Rydde sne, feje et fortov eller pudse vinduerne – det er lige meget. Idéen er god,” siger André, der dog er skeptisk over for, om forslaget bliver til virkelighed, ligesom han ikke mener, at det vil gavne hjemløse på hans egen alder.

”Jeg har svært ved at tro på systemet. Jeg har virkelig svært ved det. Blev det til noget, ville jeg være lykkelig, fordi det vil gavne de unge hjemløse, der er under 25 år,” siger André.

Anja Bloch, der er tidligere stofbruger og hjemløs, men i dag leder af stofbrugerforeningen Brugernes Akademi, er ligeledes positiv.

”Det her er en fantastisk mulighed for de socialt udsatte til at prøve de arbejdsevner af, de har til trods for svære livsvilkår. De kender jo selv deres nicher, og de kender selv de caféer, de har tigget ude foran, eller de værthuse, hvor de har gået deres gang. Folk kender deres egne muligheder bedre, end jobcenteret gør. Ifølge jobcenteret må vi jo ikke gå ud og lave noget som helst, når vi ikke kan det 100 procent. Det giver den her nye lov os mulighed for at gøre op med,” siger Anja Bloch, der længe har efterlyst et socialt frikort.

Ifølge Nanna W. Gotfredsen, der leder retshjælpsorganisationen Gadejuristen, er et socialt frikort ”genialt”.

”Hvis der er noget, de mest udsatte går og sukker efter, er det meningsfuldhed. De har rigtig mange af de samme drømme og ønsker, som vi andre har. For eksempel vil man også gerne have en lille bitte plads på arbejdsmarkedet. Sådan som arbejdsmarkedet har været indrettet hidtil, har der ikke været plads til dem,” siger Nanna W. Gotfredsen.

Forslaget er ikke nogen nyhed. Det blev i sin tid udtænkt af den nu afdøde stofbruger ”Krølle” fra København og præsenteret for Liberal Alliance, der gjorde det til partiets politik.

Forslaget kom derefter med i den daværende Venstre-regerings stort anlagte ”helhedsplan”, men i en, med Nanna W. Gotfredsens ord, ”barberet udgave”, der var afgrænset til kun at gælde hjemløse. Helhedsplanen kuldsejlede, hvorefter det sociale frikort i sin oprindelige form blev skrevet ind i regeringsgrundlaget for den nye VLAK-regering. Til efterårets skatteforhandlinger skal frikortet så søges virkeliggjort.

Det vil i så fald glæde Klaus Rix, der er iværksætter og med til at drive et bageri, et forsamlingshus og en restaurant i Den Grå Kødby på Vesterbro i København.

I øjeblikket er han ved at etablere en dagligvarebutik, en diner-restaurant og en musikscene i samme område, der ligger i et kvarter med mange udsatte. Deres potentielle arbejdskraft vil Klaus Rix meget gerne gøre brug af. For eksempel ved at hyre dem til at tage med ”ud på landet og hente de grønsager, vi skal sælge i dagligvarebutikken og restauranten”, som han siger.

”Så kan de få muligheden for at tage deres gummisko af og stille sig ud på marken med bare tæer frem for at have de samme sko på år ud og år ind på ’Stenbroen’,” siger Klaus Rix, der hilser et socialt frikort velkommen.

Tror du, at ret mange andre erhvervsdrivende end dig vil gøre brug af det?

”Jeg tror, at der blandt dem, som har socialt udsatte tæt på i dagligdagen, kan opstå et incitament til at spørge om hjælp og på den måde skabe noget at være sammen om. Jeg er ikke sikker på, at du finder interessen de steder, hvor udfordringen ikke er. Men der, hvor de erhvervsdrivende er naboer til udfordringerne, vil det kunne bringe udsatte og erhvervsdrivende tættere på hinanden,” siger Klaus Rix.

Tidligere har blandt andre Enhedslisten stillet spørgsmålstegn ved, om brugerne af et socialt frikort bliver sikret ordentlige ansættelsesrettigheder. Ifølge Liberal Alliances skatteordfører, Joachim B. Olsen, vil krav til overenskomstmæssig løn dog ”smadre forslaget” om et socialt frikort.

”Hvis man skal betale folk 110 og 120 kroner i timen, så er der nogen af dem her, der simpelthen ikke vil blive ansat,” siger Joachim B. Olsen og kalder det at ”gå i helt urimeligt små sko, hvis man forhindrer det (forslaget, red.) ved at sige, at de skulle have en bestemt løn”.

”Grunden til, at nogle er langt fra arbejdsmarkedet, er nemlig, at de qua deres sociale situation ikke kan være på det ordinære arbejdsmarked og tjene 120 kroner i timen,” tilføjer skatteordføreren og kalder det ”vigtigt at huske, hvem vi sigter mod”.

”Det er gadens folk, det er dem, vi taler om,” siger han.

Tilbage på Kultorvet i Københavns Indre By lader Hus Forbi-sælgeren André forstå, at selvom idéen om et socialt frikort med hans øjne er god, er frikortet én god idé blandt mange dårlige.

André mener nemlig, at politikerne, herunder den nuværende VLAK-regering, har gjort livet sværere for socialt udsatte i Danmark.

”Det er svært at få sin førtidspension. Det er svært at få sin kontanthjælp. Så tingene bliver sværere og sværere. Så nej, jeg synes ikke om deres tiltag. Heller ikke det med rumænerne (de skærpede straffe for såkaldt utryghedsskabende betleri, red.), for det går ud over de hjemløse Hus Forbi-sælgere,” siger André.