Socialt udsatte bor i usunde og fugtige landhuse. Dorthe hjælper dem ud igen

Mariagerfjord Kommune har de seneste 11 år foretaget godt 139 genhusninger af borgere i usunde huse. Selvom en genhusning ikke løser alt, så hjælper det at få en ordentlig bolig, siger boligsocial medarbejder Dorthe Espersen fra Mariagerfjord Kommune

Det første, Dorthe Espersen gør, når hun besøger en familie i et usundt hus, er at tale om, hvordan familien kan minimere fugt ved at lufte ud og varme op. Men er disse råd ikke tilstrækkelige, er det op til kommunens byggefaglige personale at vurdere, om boligen skal erklæres uegnet til beboelse.
Det første, Dorthe Espersen gør, når hun besøger en familie i et usundt hus, er at tale om, hvordan familien kan minimere fugt ved at lufte ud og varme op. Men er disse råd ikke tilstrækkelige, er det op til kommunens byggefaglige personale at vurdere, om boligen skal erklæres uegnet til beboelse. Foto: Ritzau Scanpix.

Per var 62 år og boede i et brandfarligt værelse i en lille by i Mariagerfjord Kommune i Nordjylland. Kommunen forlangte ham genhuset på grund af brandfaren, men Per ville ikke ud af værelset. Han havde i det hele taget svært ved at kommunikere med omgivelserne og kom ofte i konflikt med myndighederne.

Boligsocial medarbejder Dorthe Espersen fra Mariagerfjord Kommune fik skabt en kontakt til Per. De mødtes med jævne mellemrum, og efter et halvt år besluttede han at flytte ind i en etværelseslejlighed uden for byen. I starten skulle han vænne sig til lejligheden i boligforeningen. I begyndelsen klagede naboerne over, at han spillede høj musik. Men i dag lever han et fredsommeligt liv med sine naboer og sin kat og har det langt bedre end tidligere. 

Den 62-årige mand er en af de mange, som boligsocial medarbejder Dorthe Espersen har hjulpet ud af en usund bolig.

Mariagerfjord Kommune er af de kommuner, der har størst erfaring med at genhuse borgere, der bor i faldefærdige og usunde ejendomme. For 11 år siden besluttede kommunens politikere at sætte genhusning i værk for nogle af de borgere, der boede i fugtige og dårligt opvarmede boliger eller i brandfarlige lejligheder og klubværelser. De seneste 10 år har kommunen foretaget godt 139 genhusninger fra usunde huse. Efter nogle år med mange genhusninger, er antallet nede på tre til fire stykker om året.    

Ofte er boligerne ejet af private udlejere og i nogle tilfælde spekulanter, der lejer faldefærdige husmandssteder ud til børnefamilier eller enlige mænd, der drømmer om et frit liv på landet.  

 Mariagerfjord Kommunes første erfaringer viste, at genhusningen var en særdeles vanskelig opgave for teknikerne i Miljø- og Teknikforvaltningen. Som regel havde beboerne i de faldefærdige huse mange andre sociale problemer end blot boligen, og de ønskede i nogle tilfælde ikke at flytte fra ejendommen.

Opbygger tillid

Dorthe Espersen er uddannet pædagog, og hun blev derfor ansat til at opbygge en relation til beboerne og hjælpe med at løse de problemer, der stod i vejen for en flytning.

”Fugten og varmen er ofte det største problem ved de huse, der bliver kondemneret (erklæret uegnet til beboelse af kommunen på grund af sundhedsfare eller brand). Mange gange er køkkener og badeværelser i orden, men når varmen ikke fungerer, kan man se fugten som en bræmme på væggene. Typisk varmes boligerne op med brændeovn og oliefyr, og det kan være en udfordring at skaffe penge til olie og brænde, og for de ældre kan det også være svært at hugge træet. Et dårligt opvarmet hus giver skimmelsvamp,” siger Dorthe Espersen.

Når hun opsøger en familie eller en enlig i en usund bolig, sker det tit, fordi en hjemmehjælper eller en nabo har henvendt sig til kommunen, men der er også eksempler på, at borgerne selv har taget kontakt.

”Jeg forsøger at opbygge et tillidsforhold til borgerne i de dårlige boliger, for mange har dårlige erfaringer med systemet. I nogle tilfælde har jeg haft kontakt med enlige mænd i flere år. Pludselig en dag siger de, at nu vil de forresten gerne flytte,” fortæller Dorthe Espersen.

Det første, hun gør, når hun besøger en familie i et usundt hus, er at tale om, hvordan familien kan minimere fugt ved at lufte ud og varme op. Men er disse råd ikke tilstrækkelige, er det op til kommunens byggefaglige personale at vurdere, om boligen skal erklæres uegnet til beboelse.

”De første tre år havde vi omtrent 30 genhusninger på et år. De pågældende borgere stod ofte i en håbløs situation, og der var grelle tilfælde med fugtige vægge og skimmelsvamp,” siger Dorthe Espersen.

Dorthe Espersen er 60 år og pædagog har de seneste ni år arbejdet med at genhuse borgere i usunde boliger.
Dorthe Espersen er 60 år og pædagog har de seneste ni år arbejdet med at genhuse borgere i usunde boliger. Foto: Foto: Privat.

Hun har også mødt enlige mænd på husmandssteder, som de har arvet uden at have råd til at sætte dem i stand.

”Det er ofte den sværeste gruppe at genhuse,” siger Dorthe Espersen, der har oplevet, at mænd er flyttet ud i en campingvogn ved siden af deres bolig, fordi deres hus var uegnet til beboelse.

Hun understreger, at det er meget indgribende, hvis et hus erklæres uegnet til at bo i. Det bliver tinglyst, og det betyder, at man ikke kan have adresse på stedet.

"Hovedparten af de mennesker, vi genhuser, er på overførselsindkomst, og er der børn i familien, har de ofte problemer. Mange har en drøm om at bo i et enfamilieshus og være som alle andre, men det rækker deres økonomi ikke til, og så lejer de måske et hus, der ikke matcher nutidens boligstandard. Jeg har rigtig mange samtaler med især enlige mødre om, at deres liv vil blive meget lettere, hvis de flytter ind i en boligforening, hvor der er varme og en vicevært til at ordne nogle af de praktiske opgaver,” siger Dorthe Espersen, der understreger, at en af udfordringerne kan være at finde en bolig, der passer til et skrabet budget.

Selvom mange i begyndelsen er imod tanken om at flytte, og processen med at indstille sig på på en ny bolig kan tage lang tid, så har Dorthe Espersen kun haft lykkelige genhusninger.

"Alle de mennesker, jeg har hjulpet med at flytte, har været glade for den hjælp, de har fået. Genhusningen løser ikke alle problemer, men en bedre bolig giver ofte basis for et bedre liv,” siger Dorthe Espersen og henviser til historien om Lis, som hun hjalp med genhusning for seks år siden.

”Lis boede i en usund ejendom med sine to børn og to hunde og flyttede ind i en almennyttig bolig. Efter genhusningen kom hun i fleksjob, og ifølge en medarbejder på jobcenteret var det aldrig sket, hvis ikke hun havde fået et nyt sted at bo.”

Lis og Per er ikke borgernes rigtige navn. De pågældende borgere er anonymiseret.