For et par uger siden landede den 37-årige Karl Frederik Egede i Kastrup Lufthavn, og i øjeblikket bor han hos en ven i København, mens han leder efter et sted at bo. Inden afrejsen var Karl Frederik Egede hjemløs i Nuuk i to år.
”Jeg lider af epilepsi, og jeg håber, at jeg kan finde en lejlighed og få bedre hjælp til behandling af min sygdom i København,” siger Karl Frederik Egede.
Han blev kort efter ankomsten til Danmark indlagt på Rigshospitalet for at blive behandlet for epilepsi, men i dag er han udskrevet.
Karl Frederik Egede er en af de stadig flere grønlændere, der rejser til Danmark i disse år. Ifølge Danmarks Statistik indvandrede 1389 personer født i Grønland sidste år til Danmark. De første to kvartaler af 2017 er 404 personer født i Grønland flyttet til den sydlige del af rigsfællesskabet. Langt de fleste kommer til Danmark for at arbejde eller uddanne sig. Men de grønlandske huse i København og Odense melder også om en stigning i antallet af socialt udsatte grønlændere, der flygter fra hjemløshed og andre sociale problemer. Den nyeste hjemløsetælling fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, konkluderer, at andelen af grønlandske brugere på varmestuer og herberger er uforholdsmæssigt høj.
Den grønlandske befolkning udgør kun en procent af den danske befolkning, men grønlændere udgør 17 procent af brugerne på natvarmestuer i København, og i alt syv procent af de godt 6600 hjemløse i Danmark.
”Hjemløshed blandt grønlændere i Danmark er et betydeligt problem, og de hjemløse grønlændere udgør en uforholdsmæssigt stor andel af de hjemløse, når man tager højde for, at den grønlandske befolkning kun udgør en procent af det samlede befolkningstal i Danmark. Det er et vedvarende problem, der har eksisteret i lang tid, og i takt med at hjemløsheden stiger generelt, så kommer der også flere hjemløse grønlændere,” siger seniorforsker Lars Benjaminsen fra Vive.
Direktør Leise Johnsen fra det grønlandske hus i København forklarer, at en del af de socialt udsatte grønlændere lander i Kastrup uden nogen plan for deres videre tilværelse i Danmark.
”Det er ikke alle, der er misbrugere, når de kommer. Men vi kan desværre se, at mange får en hurtig deroute. Der skal i højere grad satses på en tidlig indsats rettet mod den enkelte,” siger Leise Johnsen.
Direktør for Det Grønlandske Hus i Odense, Kirsten Mærsk, vurderer, at der er blevet flere socialt udsatte grønlændere i Danmark de senere år. Det Grønlandske Hus i Odense har indledt et samarbejde med Esbjerg og Odense kommuner for at hjælpe nyankomne grønlændere i et projekt, hvor der ydes en særlig håndholdt indsats til i øjeblikket omkring 15 grønlændere.
”Problemerne med socialt udsatte grønlændere, der slår sig ned i Danmark, er blevet større. Vi møder for eksempel mennesker, som har deres børn anbragt i Grønland, eller som har været udsat for incest. En del af de mennesker, vi møder, slås med dybe sociale problemer. Tidligere kunne størstedelen af de grønlændere, der kom til Danmark, tale dansk. Men efter at det grønlandske sprog har fået større vægt i undervisningssystemet, møder de grønlandske huse nu flere, som ikke kender til dansk sprog eller kultur,” fortæller Kirsten Mærsk.
Steven Arnfjord, der er sociolog og adjunkt ved institut for samfund, økonomi og journalistik på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), forklarer, at antallet af hjemløse i Nuuk er stigende i disse år, fordi der også i Grønland foregår en urbanisering. Mange forlader mindre byer og bygder for at flytte til Grønlands største by med 17.000 indbyggere. Han skønner, at 200-250 mennesker i Nuuk er ramt af hjemløshed. Kommunens herberger huser i øjeblikket omkring 70 hjemløse.
”Socialpolitisk har Grønland helt forståeligt haft stor fokus på at hjælpe udsatte børn. Men den prioritering har også betydet, at den ensomme alkoholiserede mand ryger bagerst i boligkøen. Der er 20 års ventetid på en lejebolig, og de mange nye boliger er målrettet middelklassen, der kan betale en høj husleje. Der mangler sociale tilbud, som retter sig mod den enkelte hjemløses specifikke problemer, så unge hjemløse får en anden type hjælp end de ældre. Men hele forståelsen af, hvordan man hjælper mennesker på gadeplan, er kun i sin vorden i Grønland,” siger Steven Arnfjord.