Er forebyggende arbejde mere effektivt end terror- og ghettopakker?
Det mener forfatter og sociolog Aydin Soei, som er aktuel med en ny bog om kriminalitetstruede og marginaliserede unge som Omar el-Hussein, der i 2015 udførte et terrorangreb i København, hvor to blev dræbt og seks blev såret, hvorefter han selv blev dræbt.
I den nye bog ”Omar – og de andre” kommer det for første gang frem, at Omar el-Hussein allerede som 11-årig var kendt af de offentlige myndigheder. Indtil nu har Københavns Kommune ellers tidligst kunne spore ham tilbage til 2010, hvor han var 18 år. Men i 2003, som 11-årig, blev Katina Ali Rasmussen kontaktperson for Omar el-Hussein og syv andre drenge i en fritidsinstitution, som var tilknyttet Rådmandsgade Skole på Nørrebro, hvor Omar el-Hussein var elev i et par år, inden han flyttede til Jordan med sin familie, lyder det i den nye bog.
”Drengene ødelagde undervisningen og var utilpassede (..) Generelt var der tale om udsatte børn og familier, der havde brug for støtte,” fortæller integrationskonsulent Katina Ali Rasmussen i den nye bog.
Men Katina Ali Rasmussen var kun ansat i en stilling på 21 timer om ugen, og ifølge bogen havde hun ”reelt kun 2,5 time om ugen til at skabe relationer og tillid til hver af drengene”, hvilket ikke efterlod tid til at tale med familierne. Ifølge bogens forfatter Aydin Soei viser de nye oplysninger om Omar el-Husseins tidlige kontakt med myndigheder, at forebyggelse er vejen frem for at forhindre hændelser som terrorangrebet i København.
”Omar var kun 11 år, første gang han var i kontakt med kommunen, men der blev ikke taget ordentlig hånd om ham. Hvorfor lærer vi ikke af det? Det handler ikke om, at det er samfundets skyld, men om at lære af fejlene. Selvom det lyder blødsødent, er forebyggelse det eneste, der virker,” siger Aydin Soei.
Han stiller sig kritisk over for politikernes forsøg på at forhindre radikalisering med terror- og ghettopakker.
”Terror- og ghettopakkerne er en slags sutteklud for befolkningen. Men Omar var ikke blevet stoppet af indgreb mod syrienskrigere. Han rejste ingen steder hen. Det er derfor, at de kriminalitets-truede unge er så farlige. De skal ikke oplæres i at bruge våben. Dem bruger de i forvejen. De skal bare bruge noget ideologisk gods,” siger Aydin Soei.
Daværende skoleleder på Rådmandsgade Skole, Lise Egholm, husker tydeligt Omar el-Hussein.
”Han opførte sig dårligt. Han klarede sig udmærket fagligt, men blev ved med at overtræde reglerne og kom flere gange i slåskamp,” erindrer Lise Egholm
Ligesom Aydin Soei er hun enig i, at forebyggelse er det bedste middel imod skæbner som Omar el-Husseins.
”Jeg har altid beskæftiget mig med udsatte børn, og jeg tror meget mere på forebyggelse end alle mulige forskellige politiske pakker. Men vi prøvede også at række hånden frem og gøre noget ved Omar, men så stak han af. Og sådan er det nogle gange, når man begynder at handle på de familier. Så flytter de,” siger Lise Egholm.
Venstre har først som oppositionsparti i 2015 og senere som regeringsparti støttet de terror-, bande- og ghettopakker, som er blevet vedtaget inden for de seneste tre år. Ifølge Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, er det forebyggende arbejde også vigtigt.
”Selvfølgelig skal vi søge at forebygge kriminalitet. Det gælder al kriminalitet, og jeg aner ikke, om bandepakken kunne have standset Omar. Men med dens mange alvorlige sanktioner virker den i allerhøjeste præventivt,” skriver han i en sms til Kristeligt Dagblad.