Søen, der lå i vejen for tunnellen til Tyskland, flyttes fem kilometer mod øst

Strandholm Sø ved Rødbyhavn på Lolland lå lige der, hvor nedkørslen til forbindelsen under Femern Bælt skal ligge. Nu er søen tømt og skal genoprettes et andet sted. Snart går arkæologerne i gang med at undersøge bunden, som kan gemme på fund efter bopladser

Vandet fra Sandholm Sø ved Rødbyhavn er suget væk, renset og sendt ud i bæltet på den anden side af diget. Nu skal mudderet væk, så arkæologerne kan undersøge, hvad der gemmer sig på bunden, inden byggeriet af Femernforbindelsen går i gang.
Vandet fra Sandholm Sø ved Rødbyhavn er suget væk, renset og sendt ud i bæltet på den anden side af diget. Nu skal mudderet væk, så arkæologerne kan undersøge, hvad der gemmer sig på bunden, inden byggeriet af Femernforbindelsen går i gang. . Foto: Iben Gad.

Ingeniør Villads Engstrøm ser næsten lidt bekymret ud inde bag sine regnvåde brilleglas.

Nu har han lige tømt en sø på omkring 70.000 kubikmeter, og så tager pokker ved naturen, der i dag – ligesom i det meste af marts – slipper så meget vand løs fra himlen, at det ligner en tanke: Den sø skal bare fyldes op igen.

”Området er meget vådt, men søen er tømt helt for overfladevand. Der er kun mudder tilbage,” forklarer Villads Engstrøm, som er såkaldt Design Coordination Manager ved Femern A/S.

Søen var godt en meter dyb, og de tykke slanger, der har drænet den, ligger her stadig. Gennem dem er alt søvandet pumpet op i containere og renset, inden det er blevet lukket ud i bæltet, hvis bølger slår mod kysten lige på den anden side af diget.

”For at der ikke skal ske indsivning af vand fra bæltet, begyndte vi med at slå en hel væg af vandtæt spuns op på indersiden af diget,” peger Villads Engstrøm mod en rustrød væg, der strækker sig 350 meter på indersiden af diget.

Dynd og et par træer vidner om, at her lå indtil for nylig en sø. En erstatningssø med arbejdstitlen Ny Strandholm Sø er planlagt fem kilometer mod øst.
Dynd og et par træer vidner om, at her lå indtil for nylig en sø. En erstatningssø med arbejdstitlen Ny Strandholm Sø er planlagt fem kilometer mod øst. Foto: Iben Gad

Det er lige præcis her, man i fremtiden skal køre ud fra Lolland og under havet til Femern i Tyskland.

Med sine 18 kilometer bliver det verdens længste sænketunnel for både biler og tog, men den otte hektar store Strandholm Sø lå i vejen.

Nu er den så godt som væk – med siv, vandplanter, alger, fisk, snegle, smådyr, strandfugle, insekter, vand og hele molevitten. Der er kun mudder, et par arbejdsmaskiner og to træer, der stod ved bredden, tilbage.

”Vi var klar til at flytte de fisk, der måtte være,” siger biolog Jens Brenner Larsen, som er ansvarlig for erstatningsnatur og miljøovervågning lokalt i forbindelse med det enorme anlægsarbejde.

”Men det viste sig, at der kun var hundestejler og ål.”

Hundestejler er ikke en sjælden fisk, så mågerne havde et festmåltid i takt med at vandspejlet faldt. Ålene plankede selv diget ud i bæltet og drog mod Sargassohavet, fortæller biologen.

”Der var mange kystnære fugle, som ynglede ved Strandholm Sø, det er derfor, vi har skåret sivene helt væk, så de ikke begynder at bygge reder igen her i foråret,” siger han og peger.

Søen var natur, men for længe siden dog anlagt af mennesker i forbindelse med udvinding af materialer til kystdiget efter stormfloden i november 1872. Her omkom 80 mennesker, og 50 skibe strandede på Sjællands østkyst.

Så søen er ikke uerstattelig, mener Jens Brenner Larsen, som har været med til at finde det sted, hvor erstatningssøen skal ligge. Arbejdstitlen for den er ”Ny Strandholm Sø”.

”Det bliver fem kilometer her øst for, og det ender formentlig med at blive en endnu bedre sø end Strandholm, fordi vi danner øer i den, så ynglefugle kan være i fred for ræve,” siger han.

Femern-forbindelsen kan dog ikke oplyse, hvornår arbejdet med erstatningssøen går gang.

På den tyske side har Femern-forbindelsen været mødt af protester, men tilbage i 2015, hvor anlægget til Femern Bælt var i høring, var der ingen danske miljøorganisationer, som indsendte høringssvar på naturens vegne. Jan Søndergård fra Greenpeace havde efter kampen om Øresundsforbindelsen ikke store forventninger om at kunne gøre en forskel med Femern-forbindelsen.

”Vores mål var at få en boret jernbanetunnel under Øresund. Det ville have betydet, at langt mere godstrafik mellem Skandinavien og Europa kom op på jernbane i stedet for på vejene. Men da det mislykkedes, så vi ikke Femern-forbindelsen som en kamp, der ville batte noget,” siger Jan Søndergaard, der dengang var politisk rådgiver i Greenpeace Norden.

Heller ikke Danmarks Naturfredningsforening var oppe på barrikaderne.

”Eftersom der stod et næsten enigt folketing bag beslutningen om Femernforbindelsen, valgte vi at bruge kræfterne på andre ting,” siger vicedirektør Michael Leth Jess, der er glad for, at det i det mindste ikke blev en bro, men en tunnel til Tyskland.

Snart tager nedgravede vakuumdræn langs søbredden over. De skal sænke grundvandet, så bunden er tør nok til, at arkæologerne kan rykke ind.

Det er det øjeblik, Bjørnar Måge glæder sig til. Han er arkæolog og leder af Femern-udgravningerne.

I andre områder berørt af Femern-forbindelsen er der allerede gjort fund: Fiskeredskaber, økser og en mærkelig fordybning på fire gange fire meter, hvor der var deponeret 50 underkæber fra kat og hund – påbegyndt i slutningen af ældre stenalder og anvendt 1300 år frem.

”1300 år er lang tid, og det er et meget godt spørgsmål, hvorfor de har gjort det. For så vidt var det en uanseelig sænkning ved bredden, men altså brugt i århundrede til katte- og hundeunderkæber. Der er ingen funktionel forklaring, så formentlig er det noget rituelt. Det er i hvert fald ikke en begravelsesplads for kæledyr, dengang havde man sandsynligvis kun nyttedyr,” siger Bjørnar Måge, som forleden fandt et stykke af et menneskekranie.

”De indgår også på en eller anden rituel måde i kulturlandskabet herude,” siger han.

100 meter fra bredden af den udtørrede sø fandt arkæologerne et velbevaret fiskenet, 60 meter på den ene led og 30 på den anden.

”Det er 5000 år gammelt, og det er fascinerende at se sådan et stykke investering i fremtidigt afkast.”

Der er også fundet to fodspor. Et stort og et lille aftryk. Måske en far og en søn, der har reddet fiskegarn ind.

I selve søbunden skal der graves trekvart meter dynd væk, før arkæologerne kan komme til.

”Vi vil sikkert finde fiskeredskaber, men jeg håber at vi også kan finde en boplads fra Ertebølle-kulturen (fra 5400-4000 før vor tidsregning, red.). Rent topografisk burde der kunne være en.”

Forundersøgelserne begynder i maj eller juni, og så har arkæologerne resten af året på bunden af det, der engang var Strandholm Sø.