Søren Espersen, du har på Twitter forsvaret, at den kvindelige fodboldlandsholdsspiller Nadia Nadim har valgt at blive ambassadør for VM-slutrunden i Qatar. Men du er også kritisk over for ”usle” Qatar, som du kalder landet. Hvordan hænger de to ting sammen?
Hun er den helt forkerte at kritisere. Da Det internationale fodboldforbund, FIFA, i 2010 gav værtskabet til Qatar, var vi mange, der tænkte, om FIFA var rigtig kloge. Qatar havde ikke engang en liga, de havde ikke stadions. De skulle bygge det hele og er derudover en forfærdelig stat. Kritikken skal rettes imod FIFA, Dansk Boldspil-Union og alle de andre fodboldorganisationer. Ikke imod – i gåseøjne – lille Nadia Nadim. Det er fuldkommen uretfærdigt, at hun skal stå til ansvar for alle de ting, så de høje herrer i fodboldens verden kan sidde og spille sorteper videre til hende. Det er organisationerne, der har ansvaret, ikke de enkelte spillere, heller ikke hvis de vælger at blive ambassadører for turneringen.
Selvom man ikke har ansvaret for placeringen af slutrunden, behøver man vel ikke aktivt gå ud og promovere den?
Alle de her diskussioner er mange år gamle. Dengang man begyndte at finde ud af, hvad det egentlig var for et sted, man havde placeret slutrunden, dengang burde FIFA have besluttet, at slutrunden ikke skal være i Qatar. Den kritik, som for eksempel DBU har rettet af Nadia Nadim, har de kun ét sted at rette hen, nemlig til FIFA, som DBU selv er medlem af. Der er ingen andre, heller ikke Nadia Nadim, som er ansvarlige for det rod. Det er fodboldsporten, der nu har et kæmpe problem, givetvis som følge af nepotisme og korruption under valget af værtsland. Det har ingenting med Nadia Nadim at gøre.
Bør man også droppe diskussioner om, hvorvidt DBU og landsholdet skal boykotte slutrunden?
Ja, det er fuldkommen latterligt, at man er begyndt at tale om det igen, når der er syv måneder til slutrunden går i gang. Vi har vidst i årevis, at slutrunden er i Qatar. De diskussioner skulle være taget for 10-12 år siden.
Nadia Nadim har sagt, at hun godt ved, at der er problemer i Qatar, og at hun forsøger at gøre noget via sit ambassadørskab. DBU siger også, at de rejser problemerne med menneskerettighederne i Qatar, når de er i dialog med arrangørerne. Kan der ligefrem komme noget positivt ud af, at landsholdet deltager, og Nadia Nadim er ambassadør?
Jeg ved ikke, hvor meget jeg tror på, at DBU protesterer særlig meget til Qatar om problemer med menneskerettighederne. Og hvis de gør, jamen så held og lykke med det og hurra, men hvorfor gjorde de det ikke for mange år siden? Der kan ikke gå lang tid, før journalister begynder at ringe rundt til vores landsholdsspillere og afkræve dem svar på det ene og det andet. Det skal man slet ikke lægge over på idrætsfolk. De er på landsholdet, fordi de er gode til at spille fodbold, ikke fordi de har alle mulige politiske opfattelser. De gør bare deres pligt, uanset hvor tåbelige deres ledere engang har været.
Bør man altid adskille sport og politik?
Ja, det synes jeg altid, man skal. Jeg har aldrig været tilhænger af nogen form for boykot af sportsarrangementer, for det rammer altid de enkelte sportsudøvere. Det er dem, der står med fletningerne i postkassen. De har arbejdet i årevis for at komme med til EM, VM eller OL. De har slidt og slæbt for at nå til tops og skal aldrig nogensinde stilles til regnskab for, hvad deres uduelige ledere har fundet på.
Skal du selv til Qatar og følge landsholdet, eller ser du slutrunden i fjernsynet?
Det har jeg ikke hverken spekuleret over eller besluttet. Men jeg kunne godt finde på det, hvis jeg får en invitation. Men jeg skal helt sikkert se det i fjernsynet. Jeg er vild med fodbold og dækkede det igennem mange år som journalist. Jeg elsker især landsholdet og derudover AaB fra Aalborg, hvor jeg er fra.