Da Venstre havde indstillet Søren Gade til at blive formand for Folketinget i november sidste år, gik der et kvarter, før Socialdemokratiet havde bakket op.
Det lignede en aftale, der var klappet af på forhånd. Og det var ifølge iagttagere med til, at Socialdemokratiet og Venstre senere kunne danne regering sammen med Moderaterne som tredje hjul.
Ifølge formand for Folketinget Søren Gade var det en test af Socialdemokratiet. Partiet gik til valg på en bred regering over midten, hvilket Venstre tvivlede på.
Det siger han i forbindelse med et tiltrædelsesinterview.
- Det troede vi ikke på. Og så var det helt klart mit indtryk, og det sagde Jakob jo også helt åbent, at nu vil han teste det der med det brede samarbejde, siger Søren Gade om snakken med sin formand, Jakob Ellemann-Jensen (V).
Et stort flertal i Folketinget bakkede op om Søren Gade, der officielt kunne sætte sig i stolen få dage senere.
Det skete, selv om der efter folketingsvalget i november sidste år var et smalt rødt flertal. Men alligevel blev det en blå kandidat, der blev valgt.
Politiske iagttagere betragtede det som et vigtigt første skridt på vejen for at skabe tillid mellem Ellemann og statsminister Mette Frederiksen (S).
Ellemann har tidligere sagt, at han ikke stolede på Frederiksen, og at han aldrig ville gøre hende til statsminister.
Derfor var der brug for at skabe tillid mellem parterne, der i december gik i regering sammen for første gang siden 1978.
Søren Gade blev spurgt af Jakob Ellemann-Jensen, før planen var vendt med Socialdemokratiet.
- Han sagde også - og det må være fordi, han ikke havde lavet nogen aftaler - for han sagde; "du må være forberedt på, at du bliver stemt ned, for der er et rødt flertal".
- Der er ingen garanti for, at Mette Frederiksen griber den bold og vil pege på dig. Men du skal sige ja til det, siger Søren Gade, der mener, at der ikke findes en større anerkendelse.
Oprindeligt havde Gade et ønske om at blive gruppeformand.
Det var han også i perioden 2015-2019, hvor han bestyrede posten med hård hånd og bombastiske udmeldinger.
Gade har flere gange modsagt sin formand offentligt og er også kendt for at gå imod partiet.
Derfor er der internt i partiet blevet spekuleret i, at der skulle være en sidegevinst, hvis Gade blev Folketingets formand.
Posten kræver, at man hæver sig over de almindelige politiske dagsordener og er apolitisk.
Gade forstår analysen og anerkender, at han ikke længere kan udtalte sig fuldstændig frit, men afviser ellers den sammenhæng.
- Jeg kan godt forstå, at nogle tænker sådan, fordi nu har jeg lige sagt, at jeg ikke kan mene så meget i det offentlige rum. Men det er ikke Jakob Ellemann, der bestemmer, hvem der bliver formand. Det er de 178 kolleger.
- Det var den dialog, jeg havde med Jakob. Det var absolut ikke mit indtryk, at det var derfor, siger Gade.
/ritzau/