I sidste valgperiode blev de borgerlige partier splintret i indbyrdes uenighed om topskat og udlændingepolitik, og daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) endte med midt under valgkampen at opgive den VKLA-regering, han stod i spidsen for. I stedet talte han for et SV-samarbejde efter valget. Det fik De Konservative til at markedsføre sig som ”en sikker borgerlig stemme”, og siden har partiet holdt fast i det slogan.
I dag holder det som andre partier dette efterår landsmøde – der i konservativt regi hedder et landsråd – på computerskærmen. Covid-19 har aflyst det traditionelle fysiske møde mellem parlamentarikere, partiapparat og bagland, der nu alene mødes virtuelt.
Op til mødet har Kristeligt Dagblad interviewet partiformand Søren Pape Poulsen om, hvad sikker borgerlighed betyder. Selvom sloganet blev født som en protest mod Løkkes kursskifte, afviser Søren Pape Poulsen, at det skulle være vendt mod andre borgerlige partier som de ”usikre stemmer”.
”Nej, det er de ikke. Vi er bare forskellige borgerlige stemmer. Når vi taler om sikre borgerlige stemmer, taler vi om os selv,” siger Søren Pape Poulsen.
De borgerlige partier er som blok betragtet i dyb krise. Hvad er udsigten til, at der kan blive et borgerligt flertal igen, hvis I hver især bare kæmper for jeres egne mærkesager?
”Da Mette Frederiksen (S) var i opposition, kæmpede alle hendes støttepartier da også for sig selv, og hun endte med at komme i regering. Jeg tror nogle gange, at dette med, at vi skal have et fælles projekt, og at vi skal mene det samme, er overgjort. Det er godt, hvis vi har nogle borgerlige pejlemærker, hvor vi siger, at vi er enige om nogle grundlæggende ting, og så er det forskelligt, hvor langt vi vil gå på de forskellige områder. Jeg tror mere, det handler om, at vi skal brede os ud. Hvis vi mener det samme, får vi aldrig 90 mandater.”
De Konservative holdt for nogle uger siden sommergruppemøde, hvor partiformanden forbeholdt sig retten til at pege på sig selv som statsministerkandidat, hvis De Konservative bliver et ”meget, meget stort parti efter næste valg”. Det er blevet fortolket som endnu et eksempel på den borgerlige splittelse, at partierne end ikke har kunnet enes om at pege uforbeholdent på Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, som en fælles statsministerkandidat.
”Jeg har sagt noget om det, fordi det er, som om jeg skal afsværge mig statsministerkandidaturet for tid og evighed. Om vi så fik dobbelt så mange stemmer som Venstre, skulle jeg stadigvæk pege på Venstres formand. Det handler vel også om partiernes styrke,” siger han.
Undervejs i coronakrisen har de borgerlige partier ikke kunnet enes om, hvad man skulle gøre for at hjælpe samfundet og økonomien i gang. Skulle man halvere momsen, som Venstre foreslog, eller støtte erhvervslivet direkte? Hvorfor er der ikke større koordinering om den slags store spørgsmål mellem de borgerlige partier?
”Det er måske, fordi vi ser forskelligt på tingene, og på hvor vi helst vil bruge pengene. Vi er lige kommet i opposition, og jeg synes egentlig, at det er naturligt nok, at det er i opposition, man har mest behov for at fortælle, hvad der er vigtigt for ens eget parti. Det med at halvere momsen handlede om mange milliarder, og hvis vi havde sagt ja til det, ville jeg have været frataget muligheden for selv at komme med forslag, når jeg også skulle være økonomisk ansvarlig. Jeg synes, vi skal blive dygtigere til at tale om, at fordi man tilhører samme blok, så mener man ikke det samme. Der er forskel på, hvor Venstre og De Konservative står i skattepolitikken, der er forskel på Dansk Folkepartis og De Konservatives økonomiske politik, og det, tror jeg da, er meget godt. Hvis vi alle sammen mente det samme, skulle vi jo skynde os at slå os sammen.”
Har De Konservative et værdifællesskab med de andre borgerlige partier?
”Det synes jeg bestemt, vi har.”
Hvad består det i?
”Man kan bare tage værdipolitikken. Der synes jeg, at vi langt hen ad vejen står ret samlet. Det er sigende, at Socialdemokratiet konstant skal over midten for at få opbakning i værdipolitikken. I den økonomiske politik synes jeg også, at vi langt hen ad vejen er enige om, at der skal føres en ansvarlig politik,” siger Søren Pape Poulsen.
En af grundene til, at Lars Løkke Rasmussen (V) afsvor det borgerlige værdifællesskab var, at han mente, at nogle partier faldt uden for det. Han nævnte konkret Nye Borgerlige og Stram Kurs (I dag Hard Line).
Mener du, at I har et værdifællesskab med de partier?
”Nej, jeg har ikke noget værdifællesskab med Stram Kurs. Overhovedet. Men med Nye Borgerlige er der da mange ting, vi er enige om. Det er et godt eksempel på, at i den økonomiske politik og i værdipolitikken er vi enige et stykke hen ad vejen, men vi er bare ikke enige hele vejen.”
Søren Pape Poulsen forklarer, at han ikke ser for sig, at De Radikale kan blive støtteparti for en eventuelt kommende, borgerlig regering, for partiet er rykket langt til venstre i værdipolitikken. Det rejser spørgsmålet om, hvordan De Konservative forestiller sig, at der igen skulle blive et borgerligt flertal i Folketinget?
Hvilke emner er det, der skal trække vælgere over midten?
”Den økonomiske dagsorden kan godt blive interessant. Hvis regeringen bliver ved med at bruge så mange penge, som den gør, og bliver ved med at hæve skatterne, kommer der et tidspunkt, hvor vælgerne må spørge sig selv, om det er godt for Danmark. Er det godt for, at man kan have et job, at vi gældsætter os, og at vi ikke er konkurrencedygtige? Jeg tænker også, at vi skal diskutere sundhed. Hvis regeringen mener, at den sundhedsreform, vi andre havde fremlagt, ikke var god nok, hvor er svaret så? Jeg tror mest, det handlede om, at vi ville nedlægge regionerne. Nu siger regeringen, at vi kan tale om det i 2023, hvor det passer ind i dens plan. Så spørger jeg bare: Hvad med de mange kronikere, der kommer de næste år? Hvad med alle de udfordringer, der er med de specialiserede tilbud og i forhold til det nære, ikke-nære sundhedsvæsen? Det tror jeg, bliver en vigtig ting. Der bliver en værdidagsorden, som jeg mener, kunne interessere nogle vælgere på den anden side af hegnet,” siger Søren Pape Poulsen.