Trygheden er i bund, og kriminaliteten er i top.
Sådan kan situationen i de særligt udsatte boligområder lidt firkantet beskrives ifølge nye tal fra Rigspolitiet. Her fremgår det nemlig, at de udsatte boligområder er langt mere eksponerede for kriminalitet end resten af Danmark, og at trygheden er markant lavere. Det – sammen med optøjerne ved Rasmus Paludans demonstrationer på Nørrebro – får nu Rigspolitiet og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til at varsle et ”gearskifte” i politiets indsats i de udsatte boligområder.
”Folk skal opleve, at det ikke er de kriminelle, der styrer de områder. De skal være lige så trygge i Mjølnerparken (i København, red.) som i Viborg eller Haderslev,” siger Søren Pape Poulsen i forbindelse med den nye strategi, der præsenteres i dag.
Men som det fremgår af en forsideartikel i dagens udgave af Kristeligt Dagblad, er der ikke umiddelbart begejstring over for de nye tiltag. En beboerformand og en forsker undrer sig således over, at der ikke er større fokus på det forebyggende og resocialiserende arbejde. For justitsministeren handler det imidlertid om at skelne mellem arbejdet på den korte og på den lange bane.
”Vi skal også forebygge, at næste generation havner i kriminalitet, men det er også vigtigt at sende et signal om, at vi nu slår hårdt ned på alt. Vi er nødt til at erkende, at integrationen ikke har været en succes i 30 år, når vi har boligområder, hvor der hersker andre normer og værdier end i resten af Danmark,” siger Søren Pape Poulsen.
De socialt udsatte boligområder var også på dagsordenen før Paludan. Med regeringens stort anlagte udspil imod parallelsamfund fra sidste år blev der vedtaget en række love, som skal mindske ghetto-problemerne herhjemme. Der skal rives boliger ned i tusindvis, børn skal tvinges i institution i områderne, og straffene skærpes, hvis kriminaliteten er begået i et såkaldt ghetto-område.
Mohammed Aslam, der er beboerformand i Mjølnerparken, føler, at de socialt udsatte boligområder brændemærkes. Hvad tænker justitsministeren om det?
”Forudsætningen, for at der kan være et positivt fokus, er jo, at de kriminelle grupper forsvinder. Den gode beboerformand kunne selv presse de typer, hvis han ville, men han har i stedet aktivt kæmpet imod vores udspil,” siger Søren Pape Poulsen.
Netop betjentene kan også forvente forandringer med det nye udspil. Som noget nyt skal politikredsene udskifte medarbejderne i områderne, hvis der konkret er risiko for, at en betjent er begyndt at vise sympati for de kriminelle.
”Jeg tror, at der er sundt, at man får en løbende udskiftning, så der kommer nye mennesker ind i de områder. Men det er en ikke en kritik af de betjente, der arbejder i områderne.”
Der må vel være en grund til, at politikredsene nu skal vurdere den slags. Har der været konkrete problemer med betjente, som er blevet for gode venner med de kriminelle?
”Det er mere noget, vi har diskuteret politisk, og som jeg har oplevet borgere sætte spørgmålstegn ved: Nogle er i tvivl om, hvorvidt man må mere i de områder end andre steder.”
Rigspolitiets nye tal viser, at det er en ganske lille gruppe, som står for en stor del af kriminaliteten. Handler det her udspil ikke bare om, at der er et valg lige om hjørnet?
”Vi har et mål om, at der ikke skal være ghettoer i 2030. Skal vi nå det, er et af værktøjerne en ny strategi for politiet, og det er det, vi præsenterer nu. Jeg skal ikke fagligt vurdere, hvad der er politiets opgave, men jeg tror, at både du og jeg kan blive enige om, at de særligt udsatte boligområder skal være områder, hvor man har lyst til at bosætte sig, uanset hvem man er,” siger ministeren. 8