”Vi skal lige skal huske at skelne mellem politik og religion. Jeg mener ikke, at det er min opgave som politiker nærmest at skulle genkristne danerne,” siger formanden for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, i et stort interview i dagens avis om sit partis værdi- og kirkepolitik.
Det har fået fornyet aktualitet efter den konservative fremgang i meningsmålingerne på bekostning af Venstre, som har bragt Søren Pape Poulsen i spil som borgerlig oppositionsleder.
Hans udtalelse om, at han ikke vil genkristne danerne, er en kommentar til den kristendomskampagne, Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt, søsatte sidste sommer. Han talte blandt andet for mere salmesang i folkeskolen og obligatorisk kirkegang for eleverne.
Søren Pape Poulsen forklarer i dagens avis, at han har umådelig stor respekt for kristendommen, men at han samtidig gerne vil forsvare religionsfriheden.
Budskaberne vækker imidlertid kritik fra andre værdikonservative stemmer.
Sognepræst Marie Høgh stillede op for de Konservative ved folketingsvalget i 2019, men meldte sig efterfølgende ud. Hun er ”dybt rystet” over, hvor lidt kristendommen efter hendes mening betyder i konservativ politik i dag.
”Et af Det Konservative Folkepartis helt store problemer er, at det faktisk ikke forstår at vedkende sig den kristne arv på en måde, så den afspejler sig i den politik, der bliver ført. Ikke at vi skal føre en kristen politik, men kristendommen som anskuelse, ja nærmest som åndsforståelse, skal alligevel ligge neden under alting,” siger hun.
”Man skal ikke undervurdere, hvor meget den øverste administration og sekretariatet betyder for den politik, der bliver ført, og kristendommen er ikke på nogen måder noget, der har prioritet for dem. De ved godt, at det en gang imellem er vigtigt at sige, at kirken betyder et eller andet for at kapre en bestemt vælgergruppe. Men man bliver jo snydt, hvis man sætter sit kryds ved Det Konservative Folkeparti og så tror, at de er værdikrigere i den forstand, at de er i stand til at løfte en kulturel, kristen, åndelig dagsorden. Den opgave har de simpelthen svigtet,” siger Marie Høgh.
Søren Pape Poulsen advarer også i interviewet mod at blande religion og politik sammen og synes ikke ligefrem, at eksemplerne andre steder i verden taler for, at man skal gøre det.
Morten Messerschmidt mener, at den konservative partiformand ikke har forstået, at kristendommen løber som en rød tråd gennem historien, som man skal holde fast i.
Messerschmidt afviser, at der skulle være noget missionerende i at tvinge børn til at synge salmer eller gå i kirke til påske, pinse og jul, som han ønsker.
”Men det er noget, som lederen af De Konservative ikke forstår, at folk har brug for,” siger han.
Morten Messerschmidt forklarer, at han selvfølgelig ikke vil tvinge eleverne til at gå til nadver eller fremsige trosbekendelsen.
”Det ville være et stort indgreb i deres frihed ikke at give eleverne den mulighed for at blive fortrolig med kirken,” siger han.
Christian Egander Skov, historiker og postdoc ved institut for sprog og historie på Norges Universitet for Videnskab og Teknologi, har fulgt den værdikonservative debat tæt. Han kalder det ”interessant”, at Søren Pape Poulsen lægger så klar afstand til Dansk Folkepartis kristendomsudspil.
”I virkelighedens verden er det med kristendommen i Det Konservative Folkeparti som i så mange andre partier – det er ikke et tema, der fylder specielt meget. Selvom det egentligt har en ret fremskudt plads i de Konservatives partiprogram, er der tilsyneladende ikke den samme interesse for at aktualisere det i konkret politik, hvor man vælger ikke at accentuere kristendommen. Der er man i højere grad præget af en liberal, sekulær tanke om, at religion og politik er adskilte,” siger han.
”Den kristne politik bliver mere skåltaler og så et argument for at fastholde folkekirkens position. Videre konsekvenser har det ikke.”