Sørger dyr over de døde?

En kænguru, som holder fast i sin afdøde artsfælle, har sat gang i spekulationerne om, hvorvidt dyr er i stand til at føle sorg.

Et billede af en måske sørgende kænguru i den engelske avis The Guardian har affødt spørgsmål om, hvorvidt dyr er i stand til at sørge. - Foto: Scanpix.
Et billede af en måske sørgende kænguru i den engelske avis The Guardian har affødt spørgsmål om, hvorvidt dyr er i stand til at sørge. - Foto: Scanpix. . Foto: jodie777 - Fotolia.

I den engelske avis The Guardian kunne man i sidste uge se store sørgelige billeder af kænguru, der holder fast i sin afdøde mage, mens ungen kigger på. I teksten kunne man læse, hvordan hannen desperat forsøgte at hjælpe hunnen op, mens ungen rakte ud efter sin mor en sidste gang. Det skriver Videnskab.dk.
 
En sand familietragedie eller hvad? For bare dagen efter var billederne igen i avisen med en helt anden overskrift.
 
Kænguruen sørger ikke, men den holder måske fast i hunnen, som den har slået ihjel, mens den forsøgte at parre sig med den, vurderede Derek Spielman, lektor i veterinær patologi ved University of Sydney.
Det gav anledning til et spørgsmål hos en af Videnskab.dk’s læsere. Spørgsmålet fra Joacim Præst Nielsen lyder:
 
"Er dyr i stand til at føle sorg?"

Derfor tog vi straks kontakt til Henrik Høgh-Olesen, der er professor i psykologi ved Aarhus Universitet, og som for nyligt kunne forklare os, hvordan præriemus kan føle empati og trøster hinanden, når de har ondt. Vi ringede også til Zoologisk Have i København for at høre, om de havde set dyrene 'sørge'.

LÆS OGSÅAber har lige så stor retfærdighedssans som mennesker 

Umuligt at afgøre ud fra et billede
Henrik Høgh-Olesen har også kigget på billederne af kænguruerne, men han er knap så hurtig til at dømme den stakkels kænguru.
 
"Det kan være, at den sørger og drager omsorg, men det kan også være, som kynikerne siger, at den forsøger at parre sig. Det er umuligt at afgøre ud fra billederne," siger han.
 
Han er dog åben for muligheden for, at kænguruer kan sørge. Pattedyr har nemlig mange følelser til fælles.
 
"Man ved ikke, om kænguruer kan sørge, men jeg synes, at grænserne flytter sig, hver gang man undersøger en ny art. Som årene går, jo mere forbløffet bliver man," siger han.

LÆS OGSÅ
Hunden er hundens bedste ven 

Mus, elefanter og aber har masser af følelser
Henrik Høgh-Olesen er dog heller ikke i tvivl om hvilke dyr, der viser de tydeligste tegn på sorg.
 
"Chimpanser og bonobo-aber ser ud, som om de sørger. De kan blive passive og lammede, og stemningen forandrer sig, når nogle artsfæller dør. De kan også finde på at bære rundt på dem og opholde sig hos dem," siger han og påpeger, at vi mennesker jo har 98,6 procent af vores gener til fælles med dem.

Men det er ikke kun de meget intelligente dyr, som kan sørge.
 
"Elefanter husker rigtig godt, og når de vender tilbage til et sted, hvor der ligger knogler fra en afdød bekendt, så kan man se, at de står og dvæler." 
 
For nyligt udkom der også et studie, som viste, at præriemus, bruger samme hormonelle system i hjernen, som os mennesker, når de viser empati og trøster deres artsfæller.

"Platon og Kant hævdede, at det kræver fornuft at have moral, men det her studie viser jo faktisk, at man godt kan vise empatiske følelser med en simplere hjerne. Det hele foregår i den nedre pattedyrhjerne, som vi har til fælles med masser af pattedyr. Vi har en tendens til at tage patent på de her følelser, men i dag ved vi, at det ikke er tilfældet."

LÆS OGSÅ
Præriemus udviser empati - kan føre til gennembrud i autismeforskning 

Elefanter i København ZOO var tydeligt påvirkede af dødfødt unge
Mikkel Stelvig er adfærdsbiolog ved København ZOO, og selvom han ikke er helt sikker på, om man kan kalde dyrenes reaktioner for sorg, så fortæller han, at særligt elefanter gør meget ud af at berolige hinanden ved dødsfald i flokken.
 
En nat i august 2013 døde en elefantunge nemlig kort efter fødslen på grund af en hjertefejl.

"Man kunne tydeligt se, at situationen var uvant. Moderen blev ved med at stå og røre ved ungen, og elefanterne i flokken ‘snakkede.’ Det er tydeligt, at de har en kommunikation med hinanden, og de står tæt og laver en dyb rumlende lyd. De giver også hinanden kærlige berøringer, og det virkede som om, de forsøgte at berolige hinanden," siger han.

Også bavianerne har han lagt mærke til i forbindelse med døde unger.

»Vi har også set bavianerne bære rundt på deres døde unger i meget lang tid, men det er nok mere basalt, end vi mennesker tit gør det til. Ofte har det nok noget at gøre med hormoner, som gør kroppen klar til at beskytte sin unge,« slutter han.

Læs mere om, hvordan dyr lærer af deres følelser, på Videnskab.dk.