Prøv avisen

Bror og søster hjælper med at holde vægten

Kan benyttes af Ritzaus grafik-kunder. En højere opløsning kan hentes i den sædvanlige mappe. Ønsker du at abonnere på Ritzau Grafik, kan du kontakte salg på salg@ritzau.dk eller +45 3330 0000. Foto: WER/Free

Enebørn er oftere overvægtige end børn, der har søskende. Måske fordi de forkæles. Børn uden søskende har også sværere ved at balancere og gribe en bold.

Mange enebørn kan nikke genkendende til savnet af en søster eller bror.

En at lege med, betro sig til, skændes med, og måske kan det ind imellem også være rart at være flere om at dele mor og fars forventninger og opmærksomhed.

Fordelene ved at vokse op med søskende kan være mange. Og nu viser ny dansk forskning, at der til de allerede kendte psykologiske og sociologiske kan lægges en række fysiske gevinster.

For også når det kommer til vægt og motorik, er det sundt at have søskende, viser en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed med deltagelse af godt 12.000 børn i folkeskolens yngste og ældste klasser.

Den slår fast, at enebørn oftere er overvægtige, ligesom de motorisk har det sværere. Skal de balancere, hoppe eller gribe en bold, så er de i højere grad, end børn, der har en søster eller en bror, udfordret.

Undersøgelsen giver ingen forklaring på forskellen, men den skal måske findes i, at søskende er mere aktive i hverdagen, siger projektleder Trine Pagh Pedersen, Statens Institut for Folkesundhed:

- Børn med søskende har måske større mulighed for leg og udfoldelse. Modsat enebørn er der altid en søster eller bror, siger hun til Ritzau.

Rettes opmærksomheden alene på overvægten, så må en af landets førende forskere i børnefedme, børnelæge Jens-Christian Holm, også nøjes med det spekulative. For der er ikke forsket i årsagen.

- Men min erfaring fra mit arbejde er, at enebørn får mere omsorg af deres forældre, og det kan måske medføre en større sukkerbelastning. Forældrene har mere tid, måske også for meget tid, til at fokusere på det enkelte barn. Du kan kalde det forkælelse.

Professor Thorkild I.A. Sørensen, Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, har tidligere beskæftiget sig med fedme blandt søskende og enebørn. Også han må nøjes med at gætte:

- Et bud kan være, at der er konkurrence om maden, når man er flere om den. Så ender det med, at børnene hver for sig får lidt mindre. Man må også formode, at søskende stimulerer hinanden til bevægelse, siger Thorkild I.A. Sørensen.

Men mest er han optaget af det psykologiske spil mellem børn og forældre:

- Enebarnet har måske er anden relation til forældrene. En del af forklaringen findes måske i en symbiose, som ikke altid er til barnets bedste.

Rapporten viser, at lidt over 17 procent af enebørnene i 0. og 1. klasse er overvægtige. Det vil sige, at de vejer over, hvad de bør veje i forhold til deres køn og alder.

Blandt børn med én søskende er 12 procent overvægtige.

Den forskel forstærkes i 8. og 9. klasse, hvor næsten hver fjerde enebarn er overvægtigt, mens det gælder 15 procent af søskendebørnene.

Når det kommer til motorikken, så er kun eleverne i de yngste klasser sammenlignet.

Resultater fra blandt andet gang, hop, balance og gadedrengeløb viser, at 14 procent af enebørnene fik mindst tre bemærkninger, mens det samme gjaldt for 10 procent af børn med søskende.

Overvægt blandt børn og unge er et voksende problem. I dag er hver femte skoleelev overvægtig eller svært overvægtig.

/ritzau/