Prøv avisen

To søstre fra Brøndby mistænkes for at have sluttet sig til Islamisk Stat

De to søstre kommer ligesom flere af de unge, der er draget til Syrien, fra en muslimsk familie, der ikke er mere religiøs end en almindelig dansk familie, forklarer journalist Deniz B. Serinci. Modelfoto. Foto: Adwo - Fotolia

To unge dansk-kurdiske kvinder har været forsvundet siden slutningen af maj. Deres far leder efter dem i Tyrkiet, og han frygter, at de er rejst til Syrien for at hjælpe Islamisk Stat

Man må håbe, at det ikke er lykkedes de to danske søstre, 24-årige Layla Olgun og 19-årige Hazal Olgun, at krydse grænsen til Syrien. For er de først kommet ind på Islamisk Stats territorium, så er det stort set umuligt at komme ud igen. Også selvom de to unge fortryder og gerne vil tilbage til Danmark.

Det fortæller journalist og forfatter Deniz B. Serinci, der har skrevet bogen ”Terrorens Kalifat”, som handler om Islamisk Stat. Deniz B. Serinci kender udmærket familien til de to dansk-kurdiske søstre, der frygtes at have tilsluttet sig Islamisk Stat, efter at de i slutningen af maj forlod deres hjem i Brøndby uden at informere familien. De to kvinders far, Yasar Olgun, der har et rejsebureau i København, valgte forleden at stå frem på tyrkisk tv for at efterlyse sine døtre.

”Jeg frygter, at de er hos Islamisk Stat,” siger han i klippet, hvor han fortæller, at søstrene er religiøse, men efter faderens opfattelse ikke ekstreme.

Layla Olgun læste på lærerseminariet, var vellidt i sit lokalområde og underviste i den lokale moské. Hendes lillesøster Hazal Olgun var elev på et HF-kursus i København. Søstrene havde ifølge faderen 46.000 kroner med sig, da de tog fra Danmark.

”De to kvinder kommer fra en familie, der er kendt i det kurdiske miljø i Danmark. Mange unge, der drager til Syrien fra Danmark har arabisk baggrund, men mit skøn er, at omkring 10 procent af de danske syrienkrigere ligesom de to kvinder kommer fra kurdiske familier, der stammer fra den meget konservative Konya-provins i Tyrkiet,” siger Deniz B. Serinci og henviser til, at den 24-årige mand, der i sidste uge blev dømt for at have tilsluttet sig IS, også stammede fra Konya.

”De to søstre kommer ligesom flere af de unge, der er draget til Syrien, fra en muslimsk familie, der ikke er mere religiøs end en almindelig dansk familie. Vi ved ikke, om kvinderne er i Syrien, men er de først kommet ind i kalifatet er det næsten umuligt at komme ud. Der er eksempler på kvinder som den 17-årige Samra Kesinovic fra Østrig, der er blevet tævet ihjel, fordi hun fortrød og ønskede at flygte fra Islamisk Stat,” siger Deniz B. Serinci.

Han forklarer, at hvor det tidligere var relativ let at krydse grænsen mellem Tyrkiet og Syrien, har de tyrkiske myndigheder skærpet grænseovervågningen, så det kan være vanskeligt at slippe igennem.

Ifølge Deniz B. Serinci vurderes det, at kvinderne udgør 10 procent af de skønsmæssigt 5000 unge, der er taget fra Vesteuropa for at slutte sig til Islamisk Stat. Herhjemme skønner Politiets Efterretningstjeneste, at 10 ud af 135 syrienkrigere er kvinder.

”Kvinderne bliver ofte lokket til at rejse på de sociale medier. Her spiller IS på, at de kan være med til at genrejse et kalifat, og at de kan få en mand. Der eksisterer en heltedyrkelse af jihadisterne på de sociale medier. Islamisk Stats medier giver et idylliseret billede af en hverdag med kattekillinger i en muslimsk mønsterstat, hvor der er brug for dem,” fortæller Deniz B. Serinci.

Når kvinderne kommer til Islamisk Stats område, indkvartres de typisk i fælleshuse, hvor de får konfiskereret pas og identitetspapirer, så de ikke kan rejse frit rundt.

Deniz B. Serinci forklarer, at en del af kvinderne bliver matchet med IS-krigere, som de bliver gift med. Siden bliver de husmødre, der skal sørge for alt det praktiske i hjemmet, mens deres mand kæmper ved fronten.

”Det er kun muligt for kvinderne at arbejde i det særlige kvindepoliti, som lærere eller med fremstilling af medicin. Hverdagen for de udenlandske kvinder i Islamisk Stat er benhård. Mine kilder i miljøet siger, at mange fortryder, når de indser, at det glansbillede, de er blevet præsenteret for på de sociale medier, ikke stemmer overens med hverdagen i kalifatet. IS siger, at de kæmper for alle sunnimuslimer. Derfor bliver mange af de frivillige fra Vesten skuffede, når de opdager, at Islamisk Stat fører krig mod Al Nusra-fronten, der også er en sunnimuslimsk gruppe,” fortæller Deniz B. Serinci.

Han understreger, at situationen for fremmedkrigerne lige nu er præget af mange bombardementer og af Islamisk Stats store tab af landområder.

Faderen til de to søstre har til tyrkisk tv fortalt, at han mistænker en palæstinensisk kvinde for at have radikaliseret de to kvinder, og han afviser, at Layla og Hazal Olgun har haft yderligtgående synspunkter. Men ifølge Politiken fortæller beboere i Brøndby, at særligt storesøsteren Leyla har udsendt ekstremistisk propaganda, der har fået Facebook til at suspendere hendes profil mindst én gang. Hendes ekstremistiske holdninger skal også have holdt enkelte beboere fra at lade deres børn blive undervist i områdets moské. Politiets Efterretningstjeneste blev ifølge Politiken opmærksom på, at Layla Olgun havde udtrykt sin støtte til IS i 2014.