Sognepræst efterlyser ung protestbevægelse for svage ældre

”Hvor ville det være fantastisk, hvis man fik en ungdomsbevægelse på den front, så ville alt være vundet. Sagen ligger i de unges hænder, for det er dem, der skaber de tanker, der er om os ældre,” siger Poul Joachim Stender

Poul Joachim Stender, der er sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Sogne på Midtsjælland, ønsker sig en bevægelse for Old Lives Matter, altså at gamles liv har betydning.
Poul Joachim Stender, der er sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Sogne på Midtsjælland, ønsker sig en bevægelse for Old Lives Matter, altså at gamles liv har betydning. Foto: Leif Tuxen

I et interview med Kristeligt Dagblad i dag foreslår sognepræst Poul Joachim Stender en Old Lives Matter-bevægelse i stil med Black Lives Matter, den verdensomspændende protest imod racisme og politivold mod sorte i USA.

”Jeg synes, at tiden er inde til at gå på gaden for Else, som man går på gaden for George Floyd,” siger han.

Else er den 90-årige demensramte kvinde, som ifølge sin familie og en TV 2-dokumentar er blevet udsat for ydmygelse og omsorgssvigt på det plejehjem, hvor hun bor.

Selv har Poul Joachim Stender, der er præst i Kirke Saaby og Kisserup Sogne på Sjælland, haft dårlige oplevelser med plejehjem både i forbindelse med sin demente mors 15 års ophold sammesteds og på vegne af sin svigermor, som for en måned siden døde på et plejehjem uden familien omkring sig på grund af coronakrisen.

Forslaget om en Old Lives Matter-bevægelse er slet ikke nogen dårlig idé, mener Grete Schärfe, formand for Dansk Kristelig Sygeplejeforening.

”Det ville da give fornødent fokus på vores ældre, for selvom vi i Danmark identificerer os med, at alle er lige, er der andre kulturer, hvor respekten for ældre ligger mere i dna’et,” siger Grete Schärfe, der dog ikke tror, at en folkelig protestbevægelse alene ville løse problemet.

”Først og fremmest tror jeg, at vi skal være lidt bedre ved vores plejepersonale, for man kan ikke give af noget, man ikke har. Er man hele tiden under pres, sker der en forråelse. Mange føler sig magtesløse og går hjem med ondt i maven efter arbejdsdagen, og flere siger jo også deres stillinger op. I Danmark er plejepersonalet uddannet til at tage sig af det hele menneske, men nogle steder får de ikke mulighed for at bruge den viden,” siger hun.

Af både ”normative og strategiske grunde” mener Silas Harrebye, lektor på institut for samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, at man skal passe på med at overtage modellen for Black Lives Matter.

Ofte opfattes det nemlig som kritik og hån mod bevægelsen, når nogle mener, at ”All Lives Matter” eller indvender, at hvide liv (også) betyder noget.

”Men når det er sagt, figurerer ældre, handicappede og homoseksuelle i nogle statistikker højere på listen over diskriminerede end for eksempel etniske minoriteter,” siger han.

Den væsentligste forskel på Black Lives Matter og en eventuel Old Lives Matter-bevægelse er også, pointerer han, at ældre ikke har været slavebundne:

”Så selvom det ikke er uvæsentligt at se på, hvordan vi kan forbedre levevilkårene på for eksempel plejehjem, handler det nok mere om at lave et system, der fungerer, end det handler om at sikre sig, at folk ikke i tanke og tale diskriminerer mod en bestemt gruppe.”

At det nok er mere prestigefyldt eller cool blandt unge at være del af den amerikanske protestbevægelse, handler primært om, at USA’s bløde kulturelle magt har enorm indflydelse på identitetspolitikken, mener Silas Harrebye:

”Black Lives Matter er også en ung bevægelse, og for mange unge ligger det at være ung ret højt oppe i pyramiden. Men der er faktisk flere eksempler på, at unge og ældre godt kan arbejde på tværs for en sag. Det ser vi både i klimakampen og i integrationsbevægelsen. Så måske kunne det blive meget cool for de unge at gå på gaden for de ældre.”

Jacob Gerner Hariri, professor på institut for statskundskab ved Københavns Universitet, har svært ved at se en Old Lives Matter-bevægelse fødes, også selvom sagen om Else faktisk handler om et udsat menneske, der må forlade sig på andres hjælp.

”Både i det etablerede politiske system og fra Ældre Sagens side er der jo hul igennem til magten, så jeg har svært ved at se en protestbevægelse der,” siger han.

Selv mener Poul Joachim Stender også, at det bliver svært at få unge til at gå sammen med ældre i en kamp for bedre forhold på plejehjemmene.

”Men hvor ville det være fantastisk, hvis man fik en ungdomsbevægelse på den front, så ville alt være vundet. Sagen ligger i de unges hænder, for det er dem, der skaber de tanker, der er om os ældre,” siger han.