Racisme er uacceptabel og demonstrationer for Black Lives Matter vigtige. Men hvorfor demonstrerer ingen imod aldersracisme, spørger sognepræst og debattør Poul Joachim Stender, der ville ønske en bevægelse for Old Lives Matter, altså at gamles liv har betydning.
”Jeg synes tiden er inde til at gå på gaden for Else, som man går på gaden for George Floyd,” siger han.
Else er den 90-årige plejehjemsbeboer, som blev udsat for omsorgssvigt, hvilket familien i en meget omtalt og midlertidigt forbudt TV 2-dokumentar med skjult kamera fik dokumenteret.
I din prædiken i Kirke Saaby Kirke, som søndag blev transmitteret i P1, talte du om netop dette emne. Hvorfor?
Det gjorde jeg, fordi Else-sagen rippede op i nogle grimme personlige minder. Min svigermor døde for en måned siden på plejehjem – det var en forfærdelig tid, hun havde der. Min mor boede i næsten 15 år på et plejehjem i København, og jeg tror, at hver dag var et helvede for hende. Det var det i og for sig også for os seks børn, som på alle mulige måder prøvede at gøre hendes plejehjemsophold tåleligt. Jeg synes, vi glemmer, at Old Lives Matter. Men der ingen som helst prestige i at demonstrere for gamle sårbare mennesker – måske fordi det ikke hører med til den politiske korrekthed.
Du mener, at Black Lives Matter er mere ’trendy’ end Old Lives Matter?
Man ville næppe blive modtaget med samme begejstring af vennerne, som hvis man har været ude og demonstrere for Black Lives Matter. Det kan være, at det er sværere at tage stilling til et problem, der er så nært, end det er at forholde sig til drabet på en sort mand i USA. I hvert fald ser vi ingen demonstrationer foran Christiansborg for de gamle.
Negligeres alderdommen?
Sætter man ordet ’gammel’ foran smykker, rødvin og ost, er det fint, men sætter vi ’gammel’ foran et menneske, er det nærmest klamt. Og spørger man de unge, om der er liv ude i universet, svarer de ’ja, hundrede procent’, men spørger man dem, om der er liv efter de 50, er de altså meget i tvivl. I vores samfund er alderdommen negligeret. Det hænger også sammen med, at vi, når vi kommer op i alderen, ikke anerkender os selv som gamle, men som unge, der er blevet ældre. Det med at være gammel er – ligesom døden – et teknisk uheld. Også sprogligt undgår vi ordet gammel; det hedder plejehjem eller aktivitetscenter, og vi taler om ældrebyrden.
Hvorfor er det vigtigt at anerkende, at man er gammel?
Fordi det er en betydningsfuld alder, men man er mere optaget af sin pension end i af at øve sig mentalt på alderdommen. Det er vigtigt at indse, at der ikke er så meget tid tilbage, og nu skal man til at afgøre, om det, man foretager sig, er væsentligt, og om der for eksempel er nogle venner, der skal fyres, fordi man har kedet sig med dem i 40 år. Og hvorfor ikke arbejde for, at forholdene for de gamle ændres? Fra alle dem, jeg kender, hører jeg uden undtagelse, at det sidste, de ønsker, er at komme på plejehjem.
Hvordan er dine egne erfaringer som pårørende til mennesker på plejehjem?
Jeg synes, at de er dødens forpost. I forbindelse med både min mor og svigermor oplevede vi manglende omsorg og hygiejne. Jeg har ondt af dem, der ikke har aktive børn til at forsvare sig. Min mor blev dement og boede 15 år på plejehjem. Vi prøvede på alle mulige måder, om vi kunne have hende hjemme. Det var desværre helt umuligt, men bagefter ærgrede vi os over, at vi ikke fandt en anden mulighed. Jeg ved godt, jeg får ballade, når jeg siger det her, for selvfølgelig findes der dedikerede medarbejdere. Og det burde være dem, der blev hyldet som forbilleder. Der burde være prestige i at passe på vores gamle. Med hensyn til corona burde også de gamle have anerkendelse for, hvad de har stået igennem. Min svigermor døde alene på plejehjem, uden at vi kunne sidde omkring hende. Det var uværdigt og trods alt værre end at gå glip af festivaler en sommer.
Hvad gør man, hvis man ikke er til demonstrationer og politisk aktion?
Så er man der for sine gamle. Hvis vores børn ikke har set os besøge forældre og bedsteforældre på plejehjem, skal man heller ikke regne med selv at få besøg.
Er Black Lives Matter ikke en vigtig bevægelse?
Jo da! Det ene udelukker ikke det andet. Racisme er uacceptabel, men der er mange andre lige så barske former for uretfærdighed – diskrimination på grund af alder for eksempel.