Solcellesagen kunne ikke mørklægges

Den såkaldte solcellesag tog en uventet drejning, da hele regeringstoppen bad Folketinget bremse Rigsrevisionens undersøgelse af sagen. Det kunne ikke lade sig gøre, viste det sig i onsdags. Men hvad handler sagen egentlig om?

Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) holdt pressebriefing om solcellesagen på sit kontor i onsdags. –
Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) holdt pressebriefing om solcellesagen på sit kontor i onsdags. –. Foto: Jens Nørgaard Larsen.

Det var ikke solen, der udstyrede klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) med en rød næse den 30. maj i år. Det var Folketinget.

Anledningen var den såkaldte solcellesag, som ministeren ikke havde orienteret Folketinget korrekt om. En teknisk kompliceret sag om den økonomiske støtte til udnyttelsen af solenergi.

En bred kreds af partier vedtog sidste år et energiforlig, der skulle sikre mere solenergi i det danske elnet, og klima- og energiministeren fik siden vedtaget en lov om støtten. Loven er dog blevet ændret flere gange det seneste år, fordi den viste sig at have indtil flere huller, som kunne underminere statsfinanserne. Ministeren var blevet advaret om fejlene, men gav ikke oplysningerne videre til Folketinget. Det var det, han fik en næse for.

LÆS OGSÅ: FAKTA: Derfor er solcelle-sagen blevet så omstridt

Hvor meget fejlene kommer til at koste skatteyderne, er der stor usikkerhed om. Der har været nævnt tal fra nogle få hundrede millioner til 14 milliarder kroner over de næste 10-20 år.

Under alle omstændigheder fandt Statsrevisorerne, som er Folketingets økonomiske vagthund, grund til at se nærmere på ministeriets håndtering af sagen, og i slutningen af juni i år bad de Rigsrevisionen om at undersøge den.

Det er en helt normal procedure, men den 23. oktober fik Folketingets formand Mogens Lykketoft imidlertid et overraskende brev fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), socialminister Annette Vilhelmsen (SF) og finansminister Bjarne Cory-don (S). De bad Folketingets præsidium om at sørge for, at Rigsrevisionens undersøgelse ikke skulle omfatte det lovforberedende arbejde. Det var en højst usædvanlig henvendelse.

Formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen, der er udpeget af SF, foreslog så for godt en uge siden et kompromis, så Rigsrevisionen fortsætter sin undersøgelse som hidtil, men at man derefter ser på det principielle spørgsmål: Skal Rigsrevisionen kunne kigge en regering i kortene, også når det gælder lovforberedende arbejde?

Folketingets formand Mogens Lykketoft kunne i onsdags oplyse, at det slet ikke tilkommer ham at blande sig i Rigsrevisionens arbejde, og at Rigsrevisionen i øvrigt i fire andre sager har kigget i lovforberedende papirer.

Peder Larsen forsikrer, at Rigsrevisionen ikke er optaget af at undersøge, hvad en minister for eksempel taler med en ordfører om i det lovforberedende arbejde.

Typisk kan det være oplysninger udefra til ministeriet, som ikke er blevet behandlet godt nok, og det kan være med til at svække beslutningsgrundlaget for Folketinget. Derfor er det vigtigt, at det kommer frem til Rigsrevisionen, siger Peder Larsen.

Han nævner, at der i den aktuelle sag kan ligge 18.000 dokumenter, og dem har Rigsrevisionen hverken ressourcer til eller interesse i at gennemgå alle sammen.

Men hvorfor henvendte regeringens topministre sig overhovedet til Præsidiet?

Det undrer blandt andre Carsten Henrichsen, professor, dr.jur. og leder af Center for Offentlig Regulering og Administration på Københavns Universitet.

Det er nok et forsøg på at udpege Præsidiet som en slags overdommer, men Præsidiet kan ikke stille noget op med sådan en sag. Præsidiet skal påse overholdelsen af Folketingets regler, men har ingen som helst kompetence i de indbyrdes spilleregler mellem styrende organer, altså her regeringen og Folketinget.

Der er desuden absolut intet juridisk belæg for en mørklægning af sagen, slår Carsten Henrichsen fast.

I debatten om, hvorvidt Rigsrevisionen skal have adgang til at gennemgå det lovforberedende arbejde, har regeringen argumenteret med, at der ikke findes normer for, hvornår Rigsrevisionen må blande sig. Men det gør der, pointerer Carsten Henrichsen. Eksempelvis Justitsministeriets knap 400 siders publikation Vejledning om lovkvalitet fra 2005.

Finansminister Bjarne Cory-don (S) indrømmede i onsdags, at det havde været et rodet forløb, og at regeringen ikke så for godt ud i det.

Han siger dog nu til Kristeligt Dagblad, at solcellesagen blot er den aktuelle anledning til, at regeringen har ytret ønske om en principiel drøftelse af arbejdsdelingen i vores demokrati.

Henvendelsen skyldes altså ikke ifølge Corydon et ønske om at mørklægge det lovforberedende arbejde i den konkrete sag. I den principielle drøftelse bør Folketingets Præsidium inddrages, mener han, og derfor var det naturligt, at de fire ministre henvendte sig til præsidiet, skriver han i en e-mail til Kristeligt Dagblad.

Nu får Rigsrevisionen altså fortsat adgang til alt materiale i solcellesagen. Det var oprindelig et ønske fra Venstres statsrevisor, Kristian Jensen (V), at hele sagen skulle undersøges, og han er også blandt dem, der undrer sig.

Jeg har spekuleret som en sindssyg over, hvorfor regeringen har sendt det brev til Folketingets Præsidium. Det eneste svar, jeg kan komme i tanke om, er, at de har troet, at de kunne lukke undersøgelsen af solcellesagen, siger han.

Med andre ord et ønske om at mørklægge sagen.

Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger kan der dog findes helt andre motiver til brevet. En centralt placeret kilde nævner, at der er tale om en konflikt mellem ledende embedsmænd på Slotsholmen og Rigsrevisionen. Særligt rigsrevisor Lone Strøm, som blev udnævnt i maj 2012, er alt for udfarende i kritikken af embedsværket, mener man i centraladministrationen.

Hun har blandt andet holdt to pressemøder om to teknisk komplicerede sager, nemlig sagen om Dong og sagen om de forkerte ejendomsvurderinger i Skat. Rigsrevisionen har aldrig før holdt pressemøder, og af embedsmænd bliver det opfattet som en fjendtlig handling. Men faktisk var det Statsrevisorerne, der bad Rigsrevisionen holde de pressemøder for at udrede også de teknisk komplicerede tråde.

Angiveligt har ledende embedsmænd ønsket at få statueret et eksempel og sat en stopper for Rigsrevisionens markeringer. Det er så lykkedes embedsmændene at overbevise regeringstoppen om, at man skulle forsøge at få lukket for indsigt i det lovforberedende arbejde. I øvrigt noget, der ville ligge i lige forlængelse af de begrænsninger, der tidligere er indført i lov om offentlighed i forvaltningen.

Tilbage står, at forsøget på at begrænse Rigsrevisionens arbejde ligner et skud i egen fod, ikke mindst for embedsmændene. Efter alle mellemregningerne er facit: Forsøget har skadet regeringens top, og solcellesagen skal fortsat belyses som planlagt.