Soldaters ildkamp rammer børns skolegang og ægtefælles psyke

Det kan have store konsekvenser for udsendte soldater at være i ildkamp. Men det rammer også familien, viser ny forskning. (Arkivfoto).
Det kan have store konsekvenser for udsendte soldater at være i ildkamp. Men det rammer også familien, viser ny forskning. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Ægtefæller og børn til udsendte soldater, der har oplevet kamp, rammes ofte af negative konsekvenser, konkluderer en ny rapport.

Rapporten, der er lavet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, viser, at børn af tidligere udsendte fædre, som har været i ildkamp, ved en 9. klasseeksamen falder fra et forventet karaktersnit på 6,7 til 6,3.

Partnere og ægtefæller til personer, der har været i kamp, bruger ligeledes mere medicin mod psykiske lidelser og går mere til psykiater.

Psykolog Anders Korsgaard fra Rigshospitalets afdeling for krisepsykologi kalder tallene for et brugbart røntgenbillede af, hvad det kan gøre ved en familie, når faderen har været i kamp.

Han mener, at kimen til de negative konsekvenser allerede lægges, mens soldaten er udsendt.

Ægtefællen går måske og er nervøs for et potentielt livsændrende opkald om, at soldaten er dræbt. Og børnene må forsøge at koncentrere sig i skolen, selv om de ved, at far er i krig.

- Det siger noget om den høje alarmtilstand, man er i, mens far er udsendt, siger Anders Korsgaard.

- Overordnet har mange en god oplevelse ved at være udsendt. Men så er der en mindre, men ikke ubetydelig gruppe, som også undersøgelsen her viser får alvorlige problemer.

- Der sker noget i en familie, hvor et medlem har været traumatiseret. Der lægges nogle spor ud, der påvirker og giver utryghed og angst, siger Anders Korsgaard.

Rapporten er blevet til på anmodning fra Soldaterlegatet, en fond, der har til formål at støtte Danmarks udsendte soldater. Anders Korsgaard sidder i fondens uddelingskomité og har dermed fulgt arbejdet med rapporten.

Konklusionerne er triste, men vigtige at få frem i lyset, siger Peter Højland, formand for Soldaterlegatet.

- Det her dokumenterer jo endegyldigt, at det ikke alene går ud over veteranen, når vedkommende er i egentlig kamp.

Peter Højland understreger, at samfundet og Forsvaret er blevet langt bedre til at støtte veteraner og pårørende. Men trods det må politikerne ikke sidde rapporten overhørig.

- Folketingspolitikerne bør ikke alene tage det her ad notam, men begynde at reagere, så vi ikke mister de børn, der sættes så meget tilbage, siger han.

/ritzau/