Prøv avisen

Nyt studie: Soldaters intelligens påvirker traumer

Når denne score blev krydset med niveauet af PTSD-symptomer to et halvt år efter hjemkomsten, stod det klart, at de hårdest ramte soldater lå omkring fem procentpoint under den gennemsnitlige score for soldater, der kun var let eller moderat ramt af PTSD. Foto: Morten Stricker

Ny dansk forskning viser, at soldater med en højere intelligens har lavere risiko for posttraumatisk stress syndrom. Den viden kan få betydning for, hvordan man bedst muligt sikrer og hjælper de soldater, der udsendes til krigszoner

Mere end to ud af tre af 428 soldater, der var udsendt til Afghanistan på Hold 7 i 2009, oplevede ofte eller næsten dagligt at være i områder, hvor der var miner. Mange af soldaterne passerede lige så tit en af krigens kamppladser, eller de var vidner til, hvordan angst og lidelse plagede de civile afghanere.

To et halvt år efter at soldaterne kom hjem, havde knap hver 10. symptomer på såkaldt PTSD i moderat eller svær grad, det vil sige posttraumatisk stress.

Det farligste for psyken ved at have oplevet krig er kort sagt at have oplevet krig. Forskning har jævnligt dokumenteret den måske indlysende sandhed, at det er karakteren og mængden af traumatiske oplevelser, der er vigtigst for, om psyken lider skade.

Men både herhjemme og i udlandet forsøger forskerne bestandigt at kortlægge, hvorfor nogle bliver syge, mens andre går fri, selvom de har oplevet det samme. Nu peger et dansk studie på, at blandt andet soldatens intelligens spiller en rolle.

”Selv når vi tog højde for tidligere traumatiske hændelser, og hvad soldaten havde været udsat for i Afghanistan, fandt vi en sammenhæng mellem intelligens og PTSD. En lavere score viste sig at være en sårbarhedsfaktor,” siger Holger Jelling Sørensen, lektor og overlæge ved Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København og hovedforfatter på den videnskabelige artikel med resultaterne, der blev publiceret tidligere i år i tidsskriftet Journal of Affective Disorders.

Artiklen har han skrevet med forskere fra Videncentret ved Forsvarets Veterancenter, der blandt andet leverede datagrundlaget i kraft af undersøgelser af Hold 7 før, under og efter missionen.

Før udsendelsen var soldaternes intelligens testet i form af sessionsprøven ”Børge Priens-prøven”, der tegner et nogenlunde retvisende billede af et menneskes IQ.

Når denne score blev krydset med niveauet af PTSD-symptomer to et halvt år efter hjemkomsten, stod det klart, at de hårdest ramte soldater lå omkring fem procentpoint under den gennemsnitlige score for soldater, der kun var let eller moderat ramt af PTSD.

Resultaterne var robuste, selvom forskerne justerede for oplevelser under missionen, for uddannelsesniveau og for eventuelle PTSD-symptomer før udsendelse, der er en væsentlig risikofaktor og vigtigere end intelligens.

”Hvis du forestiller dig en skala med scores for intelligens målt ved session, kunne vi se, at risikoen for PTSD faldt med tre procent, hver gang soldaten steg en score,” præciserer Holger Jelling Sørensen.

Denne beskyttende faktor var statistisk signifikant, men ”ikke dramatisk”, fastslår han.

Alligevel er resultaterne interessante, ikke mindst fordi de bekræfter tidligere forskning fra USA. Her fandt et studie fra 2012 en tilsvarende sammenhæng mellem IQ og PTSD blandt Vietnam-veteraner.

Nu er håbet, at forfinet viden om soldaters intelligens kan føje flere brikker til puslespillet om, hvilke veje der kan lede til psykiske men. Derfor har Videncentret ved Forsvarets Veterancenter sat et studie i gang, der sandsynligvis bliver det hidtil mest grundige i verden på området.

Studiet er baseret på omkring 14.000 danske soldater, der har været udsendt i internationale missioner siden 1998. Det bygger på spørgeskemaer om blandt andet psykiske efterreaktioner og oplevelser under missionen samt oplysninger fra Landspatientregistret og Lægemiddeldatabasen om for eksempel veteranernes kontakter til psykiatrien og brug af psykofarmaka.

De forskellige datakilder vil blive sammenkørt, og forskerne vil analysere sammenhænge mellem kognitive evner og PTSD, samtidig med at de tager hensyn til en række andre variabler fra veteranernes liv og udsendelse i øvrigt.

For hvorfor synes intelligens og sårbarhed at hænge sammen?

Der findes forskellige bud, siger Søren Bo Andersen, leder af Videncentret.

Én teori handler om coping, det vil sige den enkeltes evne til at håndtere svære situationer. Tanken er, at en person, som har svært ved at styre sin opmærksomhed eller afbryde den, kan opleve, at problemet bliver værre ved en traumatisk hændelse.

Både på missionen og efter hjemkomsten har han eller hun endnu sværere end andre ved at lægge hændelsen fra sig. Det kan føre til uhensigtsmæssig adfærd, for eksempel forsøg på at undgå situationer, der vækker minder om traumet – og det kan igen gøre det svært at søge hjælp.

Forsvaret har brugt intelligens som frasorteringsredskab siden 1956, så de, der ligger klart i bunden af sessionsprøven, sorteres fra. Prøven er kun én blandt adskillige metoder til at vurdere egnethed, men:

”Hvis resultaterne holder i et større studie, kan det betyde, at vi skal vægte intelligensprøven anderledes. Forsvaret har jo et etisk ansvar for at bruge vores viden til at sikre individet,” siger Søren Bo Andersen.