Solformørkelse og en særlig trekant viser sig i juni

Sommeren er over os og dermed også lyse nætter. Men i denne måned kan man alligevel finde en særlig trekantpå himlen, der burde være et stjernebillede, og som forskerne har studeret nøje de senere år

Et billede af stjernehimlen og Mælkevejen, hvor Sommertrekanten er markeret. Netop dette afsnit af himlen er nøje undersøgt for fremmede planeter. – Foto:
Et billede af stjernehimlen og Mælkevejen, hvor Sommertrekanten er markeret. Netop dette afsnit af himlen er nøje undersøgt for fremmede planeter.

Sommerens lyse nætter harmonerer i udgangspunktet ikke med astronomiske observationer, medmindre man fokuserer på de klareste stjerner på himlen. Her udgør sommertrekanten, der binder stjernebillederne Svanen, Lyren og Ørnen sammen, et af de lettest genkendelige. Sommertrekanten udspændes af stjernerne Deneb, Vega og Altair og kan findes på himlen, når mørket har lagt sig, hvis man kigger mod øst.

Området mellem Deneb og Vega er nok det sted på himlen, der er blevet studeret i størst detalje. Dette skyldes, at Nasas Kepler-mission brugte fire år, fra 2009 til 2013, på kun at kigge på dette område.

Lige som Karlsvognen er Sommertrekanten ikke et rigtigt stjernebillede, men indgår i stedet i stjernebillederne Svanen, Lyren og Ørnen. På samme måde som Karlsvognen indgår i stjernebilledet Store Bjørn. Grunden til at Sommertrekanten ikke udgør sit eget stjernebillede er, at vores stjernebilleder er baseret på de græske stjernebilleder, og her tilhører de tre klare stjerner i Sommertrekanten hvert sit stjernebillede, nemlig Svanen, Lyren og Ørnen.

Når man kigger op på sommerhimlen, så forekommer det dog naturlig at tilskrive de tre stjerner Deneb, Vega og Altair deres eget stjernebillede. De tre stjerner står forholdsvis tæt på hinanden, og de er alle blandt de otte klareste stjerner på nattehimlen.

Gennemløbes af Mælkevejen

Sommertrekanten gennemløbes på himlen af Mælkevejen. Mælkevejen er den galakse, vi bor i, og de fleste af stjernerne i Mælkevejen ligger i en skive, der giver et lysende bånd hen over himlen, når den ses på nattehimlen.

Det skal dog være rigtig mørkt, for at man kan se Mælkevejen, og det bliver det altså ikke i Danmark i juni måned, ikke engang hvis man tager langt ud på landet væk fra lygtepæle og andet forstyrrende.

Placeringen tæt på Mælkevejen var vigtig, da man skulle vælge, hvilket område på himlen Nasas Kepler-satellit skulle stirre på.

Kepler blev sendt op i 2009 med det formål at finde jordlignende planeter om andre stjerner. For at kunne gøre dette skal man være i stand til at måle små ændringer i den mængde lys, som stjerner udsender over et år eller længere. Kepler skulle derfor stirre på det samme område af himlen i fire år, og så er det jo vigtigt, at man vælger det rigtige.

Hvis der er for mange stjerne, som i Mælkevejens skive, så kan man ikke skelne lyset fra de enkelte stjerner. Hvis der er for få stjerne, så bliver chancen for at finde en jordlignende planet for lille.

Den mest optimistiske løsning for Kepler var at observere et felt, der ligger lige over Mælkevejens skive, og her faldt valget på området mellem Deneb og Vega.

En astronomisk skattekiste

I fire år veg Kepler ikke fra dette felt med undtagelse af nogle meget få blink med øjet, hvor Kepler var nødt til at genstarte nogle af sine instrumenter. Kun Solen er tidligere blevet fulgt med samme nidkærhed.

I løbet af de fire år producerede Kepler en skattekiste af astronomiske observationer, der, med mine øjne, ligger længder foran, hvad der tidligere var lavet, og som også om 20 og 30 år vil stå som noget helt unikt.

Sidst jeg kiggede, havde Kepler fundet 4383 planeter omkring andre stjerne, og det tal bliver ved med at stige. Selvom Kepler stoppede med at kigge på feltet mellem Deneb og Vega i 2013, er det stadig kun en lille del af alle de astronomiske observationer, vi har fået fuldt analyseret.

Sidst jeg kiggede, havde Kepler fundet 4383 planeter omkring andre stjerne, og det tal bliver ved med at stige. Selv om Kepler stoppede med at kigge på feltet mellem Deneb og Vega i 2013, er det stadig kun en lille del af alle de astronomiske observationer, vi har fået fuldt analyseret.

Sådan vil den delvise solformørkelse se ud fra Danmark den 10. juni, hvis der ellers er skyfrit. – Grafik: Christoffer Karoff baseret på billede fra Nasas SDO-satellit.
Sådan vil den delvise solformørkelse se ud fra Danmark den 10. juni, hvis der ellers er skyfrit. – Grafik: Christoffer Karoff baseret på billede fra Nasas SDO-satellit.