Solkongerne og de erotisk marginaliserede: Hvem er de enlige mænd?

Mere end hver tredje mand mellem 30-39 år er enlig, og hver femte har ikke fået børn, når han fylder 50 år. Sociolog og psykolog tegner et portræt af de enlige mænd.

En afgørende sondring er, om den enkelte mand er frivilligt eller ufrivilligt alene. Hvad det angår, så gælder der et maskulinitets-hierarki, som har betydning for den enkeltes chancer for at tiltrække en partner, mener ekspert.
En afgørende sondring er, om den enkelte mand er frivilligt eller ufrivilligt alene. Hvad det angår, så gælder der et maskulinitets-hierarki, som har betydning for den enkeltes chancer for at tiltrække en partner, mener ekspert. Illustration: Morten Voigt

Hvem er den enlige mand? Er det drengerøven – i medierne så ofte beskrevet – som går med kasket og hængerøvsbukser, til han bliver 40 og pludselig vågner op og ser, han er alene? Er det tabermanden, som ingen kvinde kan få? Eller er det knudemanden; ham som nok kan tiltrække en partner, men ikke fungere i et forhold, fordi det følelsesmæssige er forvirrende og utrygt – en anledning til en ”mental-allergisk reaktion, hvor man bare vil væk”, som single-manden Kristian Graubæk beskrev her i Kristeligt Dagblad i sidste uge.

Antallet af enlige danskere er steget gennem fire årtier, så knap 1,7 mio. i 2021 var enlige mod 1,2 mio. i 1986. Det svarer til henholdsvis 32 og 38 procent af voksne danskere. Stigningen i enlige er sket for begge køn og i alle aldersgrupper på nær de ældste, og dog har den en kønnet slagside.

Hver femte mand har ikke fået børn, når han fylder 50 år mod 12 procent af kvinder, og enlige mænd lever i gennemsnit syv år kortere end mænd i parforhold.

I de år, hvor familien som regel stiftes, er flere mænd alene end kvinder, det gælder for eksempel 35 procent af mænd mellem 30-39 år mod 28 procent af kvinderne. En undersøgelse fra 2019 fra Kantar Gallup for Berlingske viste, at flere mænd end kvinder savner den partner, de ikke har: 32 procent af de adspurgte singlekvinder svarede, at de ikke ønsker en ny partner mod 11 procent af single-mændene.

Ethvert menneske er kun sig selv. Men er det alligevel muligt at udlede noget generelt om de enlige mænd? Kristeligt Dagblad har bedt sociolog Christian Groes fra Roskilde Universitet og psykolog og forskningsleder på Rigshospitalet Svend Aage Madsen om en karakteristik af nutidens enlige mænd.

Christian Groes har undersøgt maskulinitet og singler gennem interview i sin egen forskning, i populærkulturen og i studier fra England og USA af dating-app’en Tinder.

Et maskulint hierarki

En afgørende sondring er, om den enkelte mand er frivilligt eller ufrivilligt alene. Hvad det angår, så gælder der et maskulinitets-hierarki, som har betydning for den enkeltes chancer for at tiltrække en partner, siger han.

”Man skal forstå det hierarki, der eksisterer i dag, og det handler i kedelige fraser om, at klassesamfundet er slået i stykker. Der er, groft sagt, en anden søgen mod toppen, også i det intime, så der kommer et pres opad, der efterlader en masse mennesker med sværere muligheder for at binde sig.”

Christian Groes forklarer sin pointe ved at tegne mændenes profil på baggrund af forskningsartikler, der beskæftiger sig med dating-appen Tinder.

Tinder virker på den måde, at en bruger bladrer gennem en række af mulige dates og enten afviser en given profil eller tilkendegiver, at den falder i brugerens smag. Har to brugere gensidigt ”liket” hinanden, kan de begynde at skrive sammen.

Men oddsene er meget uens, hvad angår mænds chancer for at få disse såkaldte "match" på Tinder. Christian Groes deler disse mænd – som man for en stor del må formode er enlige – op i to hovedgrupper.

”I toppen af hierarkiet er de 20 procent mest populære, en slags erotiske solkonger. De har en kombination af høj uddannelse, social kapital, god indtægt, humor, en attraktiv krop og udseende – alle de her kapitaler,” siger han.

I en britisk-amerikansk undersøgelse fra 2016 oprettede forskerne en række falske profiler på Tinder og overvågede dem. De så, hvordan mandlige profiler matchede med kun 0,6 procent af de kvindelige profiler, de tilkendegav interesse for. De kvindelige profiler, derimod, matchede med 11 procent.

Solkongerne er dog ikke inkluderet i denne for mændene nedslående statistik. Tværtimod skiller de sig ud som det mindretal af mænd, der har usædvanlig god adgang til kvindelig interesse, siger Christian Groes.

”Solkongerne kan så deles op i undergrupper. Nogle af disse mænd kan nærmest blive høje på sig selv og bruger populariteten til at få adgang til mange kvinder, mens andre håndterer deres popularitet med en mere respektfuld og ligestillet tilgang over for de kvinder, de kommer i kontakt med. Nogle nyder friheden og ønsker ikke en kæreste, mens andre er mere romantisk anlagte og finder ind i et forhold,” siger Christian Groes.

Den deciderede taber

De resterende 80 procent af mændene deler Christian Groes ind sådan her:

Den medium-populære mand som har godt styr på sit liv, men knap så fuld plade på alle kapitaler som solkongerne.

Den ”erotisk marginaliserede” mand som har få eller ingen af de tydelige attributter, der tiltrækker kvindelig interesse.

Og den deciderede tabermand.

Hans pointe er strukturel, og sådan rækker den udover, hvad der snævert foregår på Tinder.

”Tinder viser, hvordan vi har den her lille gruppe af meget populære mænd. Den er kun opstået, fordi kvinder i stigende grad er veluddannede og søger nogen på eget niveau eller over. Og jo mere den udvikling fortsætter, jo relativt mindre bliver den gruppe af mænd, de konkurrerer om,” siger Christian Groes.

Psykoterapeut Mie Harder skar den indsigt ud i pap i en klumme, hun skrev om Tinderforskningen i netmediet Heartbeats sidste år:

”Der sker noget her, hvor både mænd og kvinder taber. Selvfølgelig ikke alle, men nogle betydelige grupper. På en eller anden måde bevæger vi os som køn længere væk fra hinanden i stedet for nærmere. Mænd som de forkastede, hvoraf flere end nogensinde ender med aldrig at få børn. Kvinder som de afvisende, der i voksende antal vælger at blive solomødre i 40’erne, når de har opgivet at finde en mand værdig til farrollen,” skrev hun.

"Hvordan har du det?"

Forskningsleder og mandepsykolog Svend Aage Madsen er også optaget af, hvordan en del mænd (og kvinder) er enlige på grund af en statusmæssig forskydning mellem kønnene, som de endnu ikke har overvundet mentalt.

Han lægger dertil nogle indsigter om de enlige mænds psykologi og sociale position, der også kan blokere for at finde en kæreste eller fastholde et forhold.

I dag er parforhold emotionelle frem for praktiske og funktionelle, modsat situationen som den historisk har været. Og når funktionen går i opløsning, så vejer den enkelte mand og kvindes individuelle karaktertræk tungere.

”Hvis man ikke kan leve sig ind i et andet menneskes følelsesliv, det, vi kalder mentalisering, så kommer man til at fungere meget svært i et parforhold. Den evne kan mangle hos begge køn som noget tillært i barndommen. Men man også mangle sociale kompetencer, fordi de ikke er blevet afprøvet og trænet gennem livet, og det gælder især for mænd,” siger Svend Aage Madsen.

Fra de er helt små træner piger deres sociale færdigheder for eksempel gennem uendelige bedsteveninde-forhold og intriger om, hvem der leger med hvem, og hvordan denne eller hin har det. Spørgsmål, som drenges lege ifølge Svend Aage Madsen beskæftiger sig mindre med.

”Det er et stort problem for mange mænd og kvinder, at de ikke kan tale om, hvordan de har det med hinanden og i livet. Og kan manden ikke, så bliver han ikke accepteret som partner i det lange løb. Den manglende samtale er en del af fortællingen om forholdet i mange skilsmisser,” siger han.

45 procent af ufaglærte mænd er enlige, fortsætter han.

Sprog og sociale færdigheder er også noget, man lærer gennem uddannelse – og sådan bliver manglende sprog endnu en hæmsko for de mænd, der allerede er spillet af banen i forhold til kvinder, som orienterer sig mod ligeværdige eller bedre stillede partnere.

”Som enkeltgruppe er det i høj grad sådan, at mange ufaglærte mænd ikke har de sociale færdigheder i kommunikation, fordi de ikke har været i samme uddannelsesmæssige sammenhænge som andre. De har ikke så meget sprog for de ting, mange kvinder gerne vil tale om,” siger Svend Aage Madsen.

Ønsket om en familie

Han ønsker at undersøge forskningsmæssigt, hvornår mænd får ønsket om at stifte familie. For lige som Christian Groes ser han også den tendens, at en del af de enlige mænd ønsker den frihed, der også hører med til at være alene – i hvert fald indtil de ikke ønsker det mere.

”Dén finder du både hos langturschauffører og veluddannede mænd: Nogle vil ikke afgive frihed og indgå i en familie. Men også her ender de ufaglærte ofte med at trække det korteste strå. De er overrepræsenteret blandt dem, der aldrig får børn. For mens en del af de veluddannede mænd ender med at få børn senere i livet – så er der kun de her kvinder med høj status tilbage, når de ufaglærte en dag vågner op og finder ud af, at de gerne vil danne familie,” siger han.