Fra 2011-2015 var han finansminister i statsminister Helle Thorning-Schmidts regering. Her kæmpede Bjarne Corydon i trepartsforhandlingerne i 2012 for, at en helligdag skulle sløjfes. Dengang som i dag var store bededag på bordet. Men forhandlingerne kuldsejlede, efter at Dansk Metal ikke ville gå med til at afskaffe nogen former for ferie- eller helligdage.
Siden 2017 har Bjarne Corydon været chefredaktør for Børsen. Og i mandags skrev han på lederplads i sin avis, hvorfor afskaffelsen af store bededag i hans optik er den rigtige vej at gå for Danmark. I samme ombæring kalder han visse politiske modstandere af idéen for ”bededagspopulister”.
Kristeligt Dagblad har spurgt chefredaktøren, hvad han mener med dén påstand, og hvorfor han mener, det er en god idé at afskaffe store bededag.
Bjarne Corydon, hånden på hjertet: Er idéen om at afskaffe store bededag oprindeligt din?
”Nej, det tror jeg nu ikke,” siger han efterfulgt af en lang latter. ”Den kan jeg ikke tage patent på. Men selve idéen om, at øget arbejdstid kan være et reformbidrag, der gør samfundet rigere og giver et større økonomisk råderum, ja, der har jeg jo nok en finger med i spillet.”
Man ser jo nogle gange, at forslag, som ikke bliver til noget, ender i en skuffe, hvor de efter nogle år hives frem igen. Er det tilfældet her?
”Det er korrekt. Nogle idéer er lidt ligesom vin. De skal ligge lidt på lager, før de kan bruges. Man ser det særligt med reformforslag, fordi de ofte er upopulære på den korte bane – men så til gengæld viser deres gevinster på længere sigt.”
I din leder i Børsen skriver du, at den yderste venstre- og højrefløj er gået sammen om at være såkaldte ”bededagspopulister”, og at bannerføreren er Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt. Er man i din optik populist, blot fordi man er uenig i noget?
”Nej, overhovedet ikke. Jeg er selv uenig i mange ting som chefredaktør."
Men hvori består det populistiske så?
”Det handler om, at det er lidt billigt at sige nej til noget, der er upopulært, uden selv at have et realistisk alternativ. De her partier vil gerne bruge en masse penge. Og de nævner hver især måder, hvorpå det kan realiseres. Men det er de jo også uenige om. Og dét, synes jeg, er populistisk. Det er Enhedslisten-metoden, som jeg kalder den. Den har jeg ikke meget respekt for.”
Når man ikke er med i regeringen, er det så ikke netop oppositionens opgave at kritisere de forslag, som måske ikke er så populære. Det er vel ikke decideret populistisk?
”Jo, det synes jeg faktisk, det er. En opposition skal selvfølgelig være kritisk. Men oppositionen skal vel i lige så høj grad som regeringen testes på, om den har et realistisk alternativ. Vi medier går pr. refleks magthaverne efter i sømmene. Vi skal bare huske, at populismen også skal testes.
Så det populistiske består med dine øjne i, at der ikke er noget alternativ fra eksempelvis DF og Enhedslisten?
”Det består i, at de her partier gerne vil bruge penge, men ikke rigtig vil være med til at skaffe dem.”
Du skriver også din leder, at man skal ”sætte stolen for døren” for de partier, så forslaget om afskaffelsen af store bededag kan blive en realitet. Men ud af det blå har regeringen fundet 52,4 milliarder kroner i statskassen. Er der så ikke penge nok, synes du?
”Nej. Det er en elementær, matematisk misforståelse. Midlertidige éngangsindtægter kan man ikke bruge til at finansiere noget permanent. Det er spillereglen for offentlige finanser i Danmark.”
Det stemmer overens med, hvad du skriver i din leder. Overvismand fra Det Økonomiske Råd, Carl-Johan Dalgaard, mener dog det stik modsatte af dig. Han siger, at de afledte økonomiske effekter ved at afskaffe store bededag kun vil være midlertidige. Får det dig til at skifte holdning?
”Nej, ikke det mindste. Der er jo en diskussion mellem den nuværende og tidligere overvismand, Michael Svarer. Sidstnævnte er tilbøjelig til at give regeringen ret i, at en afskaffelse af store bededag vil have så langvarige effekter, at det kan fungere som finansiering.”
Er idéen så god nok? Altså når der hersker stor tvivl mellem den nuværende og tidligere overvismand om, hvorvidt det her vil batte noget. Hvorfor står regeringen så fast på, at det er det rigtige at gøre?
”Der var jo også diskussioner, da man skar kraftigt ned i efterlønnen, eller da man hævede pensionsalderen, så den flugtede med levetiden, om det vil fungere optimalt. Problemstillingerne er jo de samme. Og med al ære og respekt for de fem forbundsformænd og de 10 biskopper: jeg forstår godt, at der er stærke interesser, og at det kan forekomme kontroversielt. Men sagen er jo bare, at det er sådanne beslutninger, der finansierer vores velfærdssamfund.”
Da du var finansminister i 2012 måtte regeringen forlade trepartsforhandlingerne, fordi Dansk Metal ikke kunne med gå til, at eksempelvis store bededag skulle sløjfes. Er der noget i dig, der gerne ser, at din drøm går i opfyldelse?
”Jeg tror ikke, der findes noget psykologisk motiv. Jeg har ikke et behov for at få ret i så meget, som overhovedet muligt. Det ville være lidt barnligt.
Men ville det være tilfredsstillende for dig, hvis det bliver til virkelighed?
”Det vil jo vise, at vi er tilbage på sporet, hvor det, der kan forekomme kontroversielt og i vejen for stærke særinteresser, skal gøres for at gøre landet rigere, samfundskagen større og få råd til de ting, der er vigtige i Danmark. Det, synes jeg, er positivt. Og jeg ved af bitter erfaring, at de, der skal træffe de her beslutninger, står over for svære beslutninger. Så dem har jeg respekt for.