Det er et varsel om sommer, når Folketinget lukker sine centrale aktiviteter og holder en såkaldt afslutningsdebat. Her viser Folketinget sig frem som det, tinget er, en arena, landets fornemmeste kampplads og showroom for folkestyret, hvor gladiatorer og toreadorer udkæmper kampe med skarpslebne ord, og hvor argumenter er stik- og slagvåben.
Arena må være det rette ord, for her udspiller folkestyrets rituelle og reelle kampe sig i et rum, hvis form faktiske er en arena, hvor folket – og ved særlige lejligheder monarken – har sæde.
De vigtigste tilskuere er ikke kun folket på de yderste lægter, men tv’s og avismediernes øjne, der overvåger og formidler, som når folket fik skuespil og brød på arenaerne i det gamle Rom. Arena er latin, og kommer oprindeligt af et ord for sand som i strandsand, harena . De store skuepladser, hvor der udkæmpedes kampe på liv og død, var sandbelagte, runde pladser.
Nu lukker Folketinget så et par måneder. Men andre arenaer åbner. Fodbolden ruller snart på den store, græsklædte arena. Nu skal finnen, russen og belgieren have dada endda på dansk jord. Eriksen, Kjær og Schmeichel får, om ikke det skarpe ord, så den runde bold.
Forsommerens verbale fest
Den fodboldfest ser vi frem til! De politiske meninger og holdninger holdt deres fest forleden, hvor Folketinget altså havde sin afslutningsdebat før sommerperioden.
Det er altid et interessant retorisk marked, hvor holdninger og visioner bringes til torvs og mest til ære for offentligheden og mediernes øjne. Statsministeren lægger en linje, kaster kødben og holdninger ud, som hun håber gribes på bestemt vis af partilederne, som til gengæld leder efter andre ben og angrebsvinkler på statsministerens førte og formulerede politik. Det hele styres af en formand (mand/kvinde), der tildeler ordet, afmåler tid, vogter på rette tiltaler med ”hr.” og ”fru”. Sådan skal det være. Folkestyrets hovedarena betaler respekt til traditionen.
Ingen krise i denne arena
Det ellers ret så politiske ord krise blev vist ikke nævnt ved afslutningsdebatten. Det var fremtidens løfter, reformer, der snarere blev italesat, selvom det seneste år har stået i krisens tegn – sygdomskrisen. Krise er ellers et godt ord. Det er af græsk oprindelse, krisis, og betyder egentlig en afgørelse eller en dom. Det henviser i moderne sprogbrug mest til vanskelige, uoverskuelige eller farlige situationer, til sammenbrud og ødelæggende tilstande, men betyder også gennemgang og et sted, hvorfra der kan bygges op igen.
Arena med en række ord af stor vægt
Det gode ord reform blev derimod centralt i den politiske kamp på ord. Reformer peger fremad. Ud af coronaens skygger. Fremad vil vi!
Ordet reform kommer fra fransk réforme, der kommer af det latinske reformare, som betyder at forme på ny eller altså, som vi siger på dansk, at reformere.
Det er et centralt ord i vores kulturkreds. For det første bekender de fleste af os til den luthersk-evangeliske kirke, der hviler på den såkaldte reformation, som formede kirken og kristendommen på ny i Danmark i 1536.
For det andet er det ikke tilfældigt, at ordet reform har franske rødder. Væsentlige sider af den reform, der flyttede magten fra monarken til folket, blev til i de franske revolutioner i 1700-tallet.
Så når statsministeren og alle de andre holder taler i arenaen, når den retoriske fægtning finder sted i rigets vigtigste sand, så klinger en række ord af stor vægt med, som er bærere af store fortidshistorier. Men nu til fodboldfeberen, der ikke kræver vaccine.