Det var egentlig planen, at landsmødet skulle bruges som en slags affyringsrampe til det kommende folketingsvalg. Mærkesagerne skulle udvælges, og slagordene skrives.
Men Ruslands invasion i Ukraine har ændret verdens gang, og det kommer også til afspejle sig i tonen og budskabet, når SF-formand Pia Olsen Dyhr lørdag taler til sine partifæller på Hotel Comwell i Kolding.
“Nogle gange flytter det hele sig ufatteligt hurtigt. Og hvis man ikke flytter sig med, så mister man svarene på de problemer, man står overfor," siger Pia Olsen Dyhr til Kristeligt Dagblad, der har fået lov til at slå vejen forbi hendes formandskontor på Christiansborg et par dage inden turen går til Kolding.
At krigen i Ukraine har flyttet også SF, blev skåret ud i pap, da partiet i starten af marts gik med i en historisk politisk aftale. Det såkaldte nationale kompromis vil nemlig i sidste ende betyde, at Danmark lever op til den fælles Nato-aftale om at bruge to procent af bnp på krudt, kugler og andet militært isenkram.
Trods de historiske omstændigheder er det ikke ligefrem den slags politik, man normalt forbinder med SF. I stedet har partiet i en årrække slået sig op på at være klimaet og børnenes parti.
Pia Olsen Dyhr forstår godt indvendingen.
Men i hendes øjne er det faktisk god socialistisk politik at opruste for det, der svarer til 18 ekstra milliarder skattekroner om året.
“Vi står i en ny sikkerhedspolitisk situation, og det er vi nødt til at forholde os til. Vi er et lille land, og vi er udfordret af, at vi har en lang grænse til Rusland i det arktiske område og i Østersøen."
Tanken om at bruge to procent af bnp på forsvaret er "ikke vokset i min baghave," indrømmer hun.
“Men når Ukraine bliver invaderet af Rusland, så skal vi jo tage stilling til, om vi er villige til at betale, hvad vores Nato-medlemsskab koster."
Dengang gav det mening
Pia Olsen Dyhr er helt med på, at SF historisk har spillet en vigtig rolle i fredsbevægelserne, og at beslutningen derfor er "en stor ting."
“Jeg var selv en del af den i 80’erne under den kolde krig. Vi så Berlin-muren falde, og vi så en anden samhørighed i Europa. Men nu er vi bare et andet sted. Vi kan ikke møde russerne med kærlighed og forståelse. Der er nødt til at være en ordentlig modvægt til det pres, Putin lægger på os,” siger hun.
I bagklogskabens lys er hun sågar glad for, at SF’s daværende holdning om at gøre Danmark til et neutralt land aldrig blev til virkelighed.
“Dengang ønskede vi ikke, at Danmark skulle vælge side mellem Warszawa-pagten og Nato. Men hvis jeg sammenligner med vores neutrale nabolande, Sverige og Finland, så kan vi jo se, at de bruger langt flere penge på deres forsvar. Jeg er glad for, at det ikke er os."
Lidt længere ude på venstrefløjen i Enhedslisten hersker der fortsat en systemkritik af den “aggressive” rolle, Nato undertiden spiller i verden. Er den tænkning gået fløjten i SF?
“Et stærkt territorialforsvar har altid været en venstreorienteret mærkesag. Men jeg har da bestemt en systemkritik i forhold til amerikanerne, der opfører sig aggressivt en gang imellem. Men Nato er en forsvarsalliance, så der skal vi selvfølgelig være med. Jeg tror på stærke internationale institutioner, og jeg tror, at vi kan påvirke USA mere ved at binde os til dem."
Sælge sin sjæl
Kan du forstå, hvis der er nogle af dine partifæller, der hellere så, at I brugte 18 milliarder på klima, børnehaver eller en højere løn til sygeplejersker?
“Ja, men det er der bare ikke flertal for. Men jeg lover, at vi også i fremtiden kommer til at prioritere velfærd og grøn omstilling," siger Pia Olsen Dyhr, der har været formand for SF siden 2014 og dermed er den længst siddende formand blandt Folketingets partier.
Dengang var partiet præget af en dyb krise og en historisk splittelse i kølvandet på den fejlslagne tur i regering.
Otte år senere er billedet et helt andet. Den interne kiv og strid er byttet ud med en tilværelse som loyalt og magtfuldt støtteparti, der sluger kameler og indgår svære kompromisser.
Pia Olsen Dyhr har flere gange slået fast, at hun er klar til igen at gå i regering. Men hun afviser, at det nationale kompromis var en slags adgangsbillet til ministerbilerne.
“Vi havde sagt nej til aftalen, hvis den ikke var socialt afbalanceret. Vi får altid skudt i skoene, at vores politik kun handler om at komme i regering. Men det er simpelthen ikke rigtigt. Vi gør det, fordi vi mener det.”
Hun mener, at SF risikerer at "sælge sin sjæl," hvis endemålet bliver at komme i regering "for enhver pris."
"Det skal altid handle om politik. Men jeg er sikker på, at det vil være rigtig godt for Danmark, hvis SF kommer i regering på de rette præmisser.”