Prøv avisen

Sommerfugle er naturens dørmænd

De store linjer i kampen for mere vild natur og sommerfugle er områder, der mere eller mindre passer sig selv – gerne med store græssende dyr. Men også i haver kan man med lidt snilde få 20-25 arter til at yngle. Her ses en almindelig blåfugl. Forfatterens egen yndlingssommerfugl. Blåfugle har ofte dekorative mønstre på undersiden af vingen.– Alle fotos: Michael Stoltze.

Som nytteværdi betragtet har sommerfugle meget lidt at byde på. Men fordi de er smukke, uskadelige og symbolske væsener, kan de som intet andet dyr åbne døren til naturen. I bogen ”Sommerfuglehave” viser biolog Michael Stoltze, hvordan man nemt kan omlægge sin have til levested for sommerfugle – og om den glæde det giver

Når Michael Stoltze går rundt i sin have, ser det underligt ud. Som en tai chi-kæmper bevæger han sig frem med langsomme, snigende bevægelser, for det er sommerfuglene tryggest ved.

Det hjælper også at være nærsynet, mener han.

”Selvfølgelig har jeg briller på, når jeg fotograferer, men ellers er det naturligt for mig at gå roligt ned på knæ og komme helt tæt på dem.”

Ud over at have en ph.d. i sommerfugle skriver biolog Michael Stoltze om natur i Kristeligt Dagblad og er forfatter til en række værker om den danske natur. I den seneste bog, ”Sommerfuglehave”, der udkommer torsdag den 28. maj, har han sammen med Mona Klippenberg, som han også privat danner par med, samt Susan Trolle, skrevet en udvidet guide til at komme danske sommerfugle til hjælp og samtidig ”blive glad”.

For det er intet mindre den virkning, det forunderlige insekt har på mennesker.

Eftersom sommerfugle er stokkonservative og larverne uhyre kræsne, må der lokkes med danske vilde plantearter, hvis man skal håbe på formering. Men derudover skulle det være nemt nok, og det er ikke noget, der tager år.

”Det sker lynhurtigt, det er meget enkelt, og man behøver ikke lade vildskaben råde. Det er nok at holde op med at bruge giftstoffer og tænke i kredsløb: Bruge kompost i stedet for gødning, lade kvasbunker ligge og hule træer stå som vinterly, invitere flere nektar- og værtsplanter indenfor og undlade at rydde op i efteråret, fordi man da kan skade overvintrende æg, larver, pupper og voksne.”

Det er også godt for pindsvin, påpeger Michael Stoltze og bevæger sig kortvarigt over i en anden dyreart.

Selv bor han i et gammelt skovfogedhus midt i Almindingen på Bornholm, et sted, han kalder en gave fra himlen, omgivet af statsskov og marker, som er ved at blive taget ud af drift – 16 hektar, som skal være sommerfugleområde.

”Man udfaser gødning, driver høslæt nogle år, og så vil jeg tro, det hele bliver til overdrev og eng fremover,” siger Michael Stoltze, som har skubbet lidt til statsskovvæsenet i den henseende.

”Det ligger også i tidsånden, at statsskovene skal drives på den måde i stedet for som landbrug og skovbrug. Der er kommet meget mere fokus på den vilde natur, det er en hel enestående udvikling, og den er i fuld gang,” siger han.

Men mindre kan også gøre det, og da sommerfugle har det svært i den danske natur, nogle arter er uddøde, andre fåtallige, er al hjælp velkommen. Intensivt landbrug er en ørken for sommerfugle, derfor kan private haver og parker, som dækker et par procent af landets areal, gøre en forskel, mener Michael Stoltze. Og så er der glæden ved det.

”Når man opdager, hvor lidt der skal til for at få det hele til at blomstre mellem fingrene på en og lokke sommerfugle til, bliver man glad.”

Nogle insekter er vigtige for økonomi og overlevelse, bier bestøver frugttræer og andre afgrøder, mariehøns og svirrefluelarver reducerer bladlus og så videre, men klassens smukkeste gør minimal nytte. Til gengæld skaber sommerfugle livsværdi.

”Deres skønhed er den største nytte,” siger Michael Stoltze og husker, at dronning Margrethe i sin nytårstale et par år tilbage netop talte om værdien af det unyttige. Det, der er mere til gavn for sanserne end for økonomisk vækst, og som gør verden større og smukkere. Det, som Otto Gelsted ironiserede over, at man ikke værdsætter nok, da han fandt på udtrykket ’Naturen, det billige skidt’.

Otto Gelsted var en af de mange danske digtere, der lod sig betage af sommerfugle. Inger Christensen er en anden, og Stoltze mener, at sommerfugle er kulturarv.

”De er vigtige på samme måde som musik, litteratur, religion og kærlighed er det. Man bliver glad af dem, overvældes af deres skønhed, de er vores kultur,” siger Michael Stoltze, som glædes over den stigende interesse for sommerfugle, han lægger mærke til, når en hel masse ”nye mennesker” på de sociale medier lægger fotos op af en nældens takvinge eller en anden almindelig art og spørger, hvad det er for en.

”Straks er der i kommentarsporet nogen, som skriver, at sådan en bør man kende, men at tage et billede og gøre sig den ulejlighed at undre sig, er begyndelsen på noget stort. For mange mennesker er det sommerfuglen, der åbner døren til naturen,” siger Michael Stoltze.

I mange år blev den danske natur talt ned, men også det er ved at vende.

”Der er mange problemer med vores forvaltning af naturen, men hvis man ikke har begejstringen at bygge på og tager fat i det, der trods alt eksisterer, dør det hele,” siger han og henviser til tv-udsendelserne ”Vilde vidunderlige Danmark”.

Faktisk kan han godt lide den patos – med fuld musik og fantasifuld speaking – som nogle finder for meget.

”Vi har noget, vi godt kan være stolte af, og jeg tror, at flere har fået øjnene op for dansk natur. Vi har gode formidlere, og naturen er kommet på den politiske dagsorden. Det er stadig for lidt, men det begynder at flytte sig og man kan selv gøre noget. Man kan ikke redde verden med en villahave, men gøre en forskel.”

Næsten alle arter knyttet til skovlysninger er uddøde herhjemme, og undersøgelser viser massiv tilbagegang for sommerfugle til dels i Jylland, men især på Sjælland, Fyn og Lolland-Falster.

”Det er restbestande, der er tilbage. Hedepletvinge findes nu kun få steder i Nordjylland, og sortplettet blåfugl har kun én bestand tilbage. Nogle vandrer langt, men de fleste arter flytter sig ikke ret meget, og så finder de ikke hinanden.”

Sidste år kom ”måske milliarder” tidselsommerfugle til Danmark fra Mellemøsten. De kan flyve op til 7000-8000 kilometer, men den art er kun en gæst, der ikke tåler den danske vinter.

Til gengæld er admiralsommerfuglen, der kommer fra Sydeuropa, begyndt at overvintre i Danmark på grund af mildere vintre.

Selv gik Michael Stoltze, der er 64 år, i ”den gamle skole”, en lille kirkeskole på Bornholm med morgenbøn og morgensang, og hvor klasselæreren gik op dyr og planter.

”Det var ud i naturen og hjem og tegne det, man havde set. Det kan jeg godt synes mangler i skolen i dag. Jeg har selv undervist og undrer mig over, at der ikke er tid til at dyrke det almindelige naturkendskab. Det er en af mine få kæpheste, at det er vigtigt at kende naturen.”

Forvandlingen fra larve til puppe til sommerfugl fremhæver han som en kæmpe oplevelse, og til hans glæde er der faktisk skoler, som er begyndt at tage det vidunder op igen.

”Har man først har set en sommerfugl komme ud af sin puppe, glemmer man det aldrig. Det er bare én lille ting, der gør, at man forstår naturen bedre,” siger han.

På dette tidspunkt i samtalen opstår der en krise.

Med spørgsmålet, om hvilken sommerfugl der er Michael Stoltzes egen favorit, har journalisten bragt eksperten i et frygteligt dilemma.

Efter at have vævet sig gennem flere arter med små desperate udbrud, som ”hver sommerfugl har jo sin egen personlighed” og ”de er jo så forskellige” og ”admiralen er jo meget elegant og har en særlig styrke”, lander han på den almindelige blåfugl.

”Der er der noget hyggeligt ved dem. De er ikke ret store, og man skal ned på knæ for at studere dem, men så åbenbarer der sig en eventyrverden af farver og mønstre. Af hunnerne er der ikke to, som er helt ens,” siger Michael Stoltze, der ”dyrker” blåfugle i sin egen have ved at sørge for, at der er de planter, den holder af.

Og så er der drama i dem, fortsætter han.

”Deres liv er korte og intense, det handler om at finde en partner, om kærlighed og om at formere sig på bare 14 dage. Det er et stort drama i et lille univers og en art, som alle kan få i haven,” siger han og anbefaler, at man lokker dem til med kællingetand, rødkløver og langsomme bevægelser.

Dagpåfugleøje på høstanemoner.
Foranderlig blåfugl hviler sig på brombær.
Almindelig blåfugl. Forfatterens egen yndlingssommerfugl. Blåfugle har ofte dekorative mønstre på undersiden af vingen.
Hun af almindelig blåfugl soler sig. Det er svært at finde to individer med samme mønster.
Nældens takvinge på eng med blomsten skabiose.