Sophie Løhde: Marianne Jelved er gennemført sej

Venstres Sophie Løhde mener, at De Radikales Marianne Jelved både er en dygtig politiker og ualmindelig hyggelig og sjov at arbejde sammen med

”Selvom jeg er meget uenig med hende politisk på mange områder, kan man jo bare ikke komme udenom, at Marianne Jelved er hamrende dygtig. Jeg har meget stor respekt for hende. Hun er faglig, og hun er saglig," siger Sophie Løhde (V) om sin politiske konkurrent.
”Selvom jeg er meget uenig med hende politisk på mange områder, kan man jo bare ikke komme udenom, at Marianne Jelved er hamrende dygtig. Jeg har meget stor respekt for hende. Hun er faglig, og hun er saglig," siger Sophie Løhde (V) om sin politiske konkurrent.

”Jeg synes, at Marianne Jelved fra De Radikale er gennemført sej. Det er helt fortjent, at hun er gået hen og blevet et ikon i dansk politik,” siger Sophie Løhde fra Venstre.

”Selvom jeg er meget uenig med hende politisk på mange områder, kan man jo bare ikke komme udenom, at Marianne Jelved er hamrende dygtig. Jeg har meget stor respekt for hende. Hun er faglig, og hun er saglig.

Derudover er hun også meget ordentlig i sin tilgang til politik. Den politiske debat har det med nogle gange at ramme et alt for lavt niveau, hvor man går efter personerne i stedet for politikken, synes jeg. Den slags holder Marianne Jelved sig for god til.

Hun holder fast ved det, som hun nu engang synes er vigtigst rent politisk. Hun er altid usædvanligt godt inde i sine stofområder, og hun møder aldrig op til noget uden at have fuld-stændig styr på emnet. Da jeg selv blev valgt ind i Folketinget tilbage i 2007, var Marianne Jelved uddannelsesordfører, og jeg var ungdomsuddannelsesordfører. Jeg husker tydeligt, da jeg skulle holde min første tale som ordfører.

Jeg havde været hamrende nervøs forinden. Marianne Jelved stiller mig nogle spørgsmål til mødet, og jeg kan huske, at jeg syntes, det var enormt sejt, at det lige var Marianne Jelved, der stillede spørgsmål.

Der skulle jeg lige bruge et øjeblik på at hanke op i mig selv og komme tilbage på rette spor. Vi var kollegaer i uddannelsesudvalget, og det var der, at jeg lærte hende bedre at kende og fandt ud af, hvor sjov hun er.

Nok også meget sjovere end mange måske lige går rundt og tror.

For uden at fornærme Marianne kan man jo sige, at hun måske ikke er typen, der altid går rundt og ligner en festbombe. Og med det mener jeg altså ikke noget negativt overhovedet.

Marianne er bare rigtig sjov og enormt hyggelig at være sammen med. Alle, som har været i nærheden af Marianne Jelved, kan efter min mening ikke andet end have respekt for hende.”