Forlænget sorg bliver til juni på internationalt plan til en diagnose på linje med depression og andre psykiske lidelser. Det oplyser den amerikanske psykolog Geoffrey Reed, der er projektleder for verdensorganisationen WHO’s opdatering af kapitlet om psykiske lidelser i det nye reviderede internationale diagnosesystem kaldet ICD-11. Men det kan tage flere år, før diagnosen prolonged grief disorder, på dansk langvarig sorglidelse, kan tages i brug ved registrering i form af indberetninger fra sundhedsvæsenet i Danmark.
Det forudser afdelingschef Karen Marie Lyng, Sundhedsdatastyrelsen, der står for arbejdet med at implementere det nye diagnosesystem til danske forhold. For udover sorg er der cirka 20.000 andre nye og opdaterede sygdomsdiagnoser, der skal oversættes og klargøres blandt andet i forhold til anvendelse i systemer til journalføring.
”Et realistisk bud på, hvornår det er klart til at blive taget i anvendelse i Danmark, er en gang i begyndelsen af 2020’erne,” siger Karen Marie Lyng og fortsætter:
”Men en langvarig sorglidelse behøver ikke at stå i et diagnosesystem for at blive behandlet. Har man en sorgreaktion, kan den sagtens behandles i dag.”
Debatten har bølget for og imod, siden det kom frem, at sorg også får en plads i WHO’s kommende diagnosefortegnelse. En af fortalerne er Preben Engelbrekt, der er direktør for Det Nationale Sorgcenter samt Børn, Unge og Sorg.
”Jeg hilser diagnosen velkommen, for den vil være med til at skabe fokus på, hvordan vi skelner mellem naturlig sorgproces og mere kompliceret sorgreaktion, som cirka 10 procent af alle sørgende rammes af. I dag er vi ikke særligt gode til den skelnen, og det har den konsekvens, at vi ikke er særligt gode til at behandle komplicerede sorgreaktioner,” siger Preben Engelbrekt.
Han fortæller, at det ikke er ualmindeligt at møde efterladte, der er fejlbehandlede og for eksempel får medicin for depression, selvom det ikke handler om depression, men om kompliceret sorg, som i dag er den betegnelse for tilstanden, der bruges i sundhedsvæsenet.
”En sorgdiagnose vil hindre fejldiagnosticering og betyde, at vi bliver bedre til at behandle. Derfor diskuterer vi ikke, om sorg skal gøres til en sygdom, men om, at cirka 10 procent har en sorgreaktion, der er syg,” siger Preben Engelbrekt.
Specialpsykolog i psykiatri Klaus Pedersen mener desuden, at sorgdiagnosen også kan medvirke til hurtigt at identificere, hvem man skal undlade at behandle.
”Behandling af almindelig ukompliceret sorg kan forværre sorgreaktionen,” siger Klaus Pedersen, der er udpeget medlem af det rådgivende panel vedrørende ICD-11 for den amerikanske psykologforening.
En sorgdiagnose kan være et værktøj til at identificere den gruppe sørgende, der har behov for bedre behandling. Det er psykolog Mai-Britt Guldin, der er sorgforsker på Aarhus Universitet, enig i.
”Men jeg ser også store udfordringer i forhold til, at det foreliggende diagnoseforslag er så bredt. Derfor vil det i høj grad være op til de professionelle behandlere, at vi får brugt diagnosen korrekt i systemet til fordel for de sørgende.”
”Det handler om, at vi skal have god systematisk viden om sorg, hvem de sårbare grupper er, og hvilke tegn der kan være på, at nogle sørgende har en dårlig prognose, så vi kan give diagnosen til de rigtige,” siger Mai-Britt Guldin og tilføjer:
”Derfor er jeg opsat på, at vi får lavet systematiske undersøgelser af området, og at vi får klædt sundhedspersonalet godt på. Ellers risikerer vi overdiagnostik eller fejldiagnostik.”