Sorgens symboler er blevet svækket

Markeringerne af sorg ved et royalt dødsfald som prins Henriks er kun en skygge af, hvad de var tidligere, og de fleste af sorgens symboler har rod i enevælden eller tidligere, påpeger ekspert

Flagkonsulent Søren Cruys-Bagger, leder af Nationalt Videncenter om Dannebrog i Danmarks-Samfundet, nævner, at det at flage på halv stang har været fast tradition i Danmark siden 1700-tallet. Der er dog ingen sikker viden om, hvor traditionen stammer fra.
Flagkonsulent Søren Cruys-Bagger, leder af Nationalt Videncenter om Dannebrog i Danmarks-Samfundet, nævner, at det at flage på halv stang har været fast tradition i Danmark siden 1700-tallet. Der er dog ingen sikker viden om, hvor traditionen stammer fra. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Ved prins Henriks død tirsdag aften blev der erklæret en måneds hofsorg, og både hoffet og staten flagede i går på halv stang.

Det er blot to af flere symboler på sorg, som markeres ved et dødsfald i den kongelige familie.

Dronning Margrethe og ansatte ved hoffet vil de kommende uger gå i mørkt tøj, når de træder offentligt frem, de vil ikke deltage i selskabelige eller underholdende arrangementer, og ansatte i uniform vil bære sørgebind på venstre overarm.

Dermed svarer hofsorgen, som er bestemt af regenten, i store træk til den hofsorg, der blev erklæret ved dronning Ingrids død i 2000. Da kong Frederik IX døde i 1972, varede hofsorgen i to måneder, ligesom der blev erklæret landesorg.

Lektor Sebastian Olden-Jørgensen fra Saxo-instituttet på Københavns Universitet forklarer, at hofsorg som begreb har rødder langt tilbage i Europas historie, formentlig tilbage til middelalderen.

”Der har været forskellige skikke for hofsorg, hvor meget det omfattede, hvor lang tid den varede, hvor mange personer, der skulle vise sorg, og hvad man kunne gøre og ikke gøre. Det har været forskelligt gennem tiderne fra land til land. Det er en mangfoldighed uden lige, og det, vi har i dag, er de sidste små rester af fænomenet,” siger Sebastian Olden-Jørgensen.

”Markering af hofsorg har været meget mere omfattende tidligere. Hvis vi går tilbage til enevælden, var alle embedsmænd jo kongens mænd, som gradueret var omfattet af det. Jo tættere, man var på kongen eller dronningen, des længere sorg. Kongen og dronningen skulle sørge i måneder.”

Sebastian Olden-Jørgensen peger på, at det at vise sorg fra 1500-tallet til 1800-tallet også var forbundet med at kunne vise sin økonomiske formåen, fordi der for eksempel var udgifter til store mængder af sort fløjl.

”Der var regler for, hvor meget eller lidt, kongens undersåtter måtte gøre, fordi der skulle være afstand op til det, kongen gjorde. Det har vi heller ikke meget tilbage af, fordi rigdommen i samfundet er blevet så stor, og den politiske og sociale effekt af rigdom er blevet meget mindre.”

”Tværtimod er det vel nu sådan, at hvis kongen viser alt for stor pragt, er det ikke godt. Der har tingene ændret sig,” siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Et andet eksempel på sorg-markeringen af prins Henriks død er, at der flages på halv stang. Justitsministeriet oplyser, at der hver dag fra i går og frem til den 20. februar flages på halv stang fra klokken 8.00 til solnedgang fra samtlige statsbygninger og statsskibe.

Rigets Flag, der er Danmarks officielle suverænitetsflag, vajer fra Sixtus Batteriet ved Københavns voldanlæg, og dette flag følger ikke det almindelige flagreglement. Det sættes på halv stang langfredag og ved kongens eller dronningens død, men regenten kan også bestemme, at der skal flages på halv stang ved andre lejligheder, for eksempel som nu ved prins Henriks død.

Flagkonsulent Søren Cruys-Bagger, leder af Nationalt Videncenter om Dannebrog i Danmarks-Samfundet, nævner, at det at flage på halv stang har været fast tradition i Danmark siden 1700-tallet. Der er dog ingen sikker viden om, hvor traditionen stammer fra.

”Der findes ikke historiske eller religiøse, troværdige kilder, som entydigt peger på, hvorfra denne måde at vise sorg på, stammer fra. Nogle få kilder beskriver dog skikken med at vise sorg ved at flage på halv stang. Skikken skulle stamme fra søfolk i 1600-tallet. De halede flaget ned, for at give plads til ’dødens usynlige flag’ på toppen af masten,” skriver Søren Cruys-Bagger i et skrift om Dannebrog.

”Der har altid været ceremonier og bestemte måder at anvende et nationalsymbol på i forbindelse med dødsfald. I Danmark er det kutyme både at flage på personens dødsdag og på dagen for den kirkelige handling begravelse eller bisættelse,” siger han.

Den kirkelige symbolik er, at døden overvindes af opstandelsen, og derfor flages der på hel stang efter den kirkelige handling.

”Først i 1800-tallet blev flagstænger noget, der blev udbredt til befolkningen. Specielt efter den 2. august 1854. Ellers blev flagstænger alene anvendt som suverænitetssynliggørelse på flagbastioner ved landegrænser. Det var regentens ansvar. Eksempelvis som med Rigets Flag,” siger Søren Cruys-Bagger.

Han mener, at traditionen med at flage ved dødsfald formentlig kan spores tilbage til korstogene og de forskellige ridderordeners måde at anvende et flag eller et banner til at vise tilstanden ”sorg”.

Danmark har i modsætning til flere andre lande ikke en egentlig flaglov, men brugen af flag er reguleret på andre måder, for eksempel ved kongelige resolutioner, administrative forskrifter og sædvane.

Finn Stefánsson, forfatter til Gyldendals Symbolleksikon, peger på, at symboler for død og sorg varierer meget rundt i verden. Men i alle kulturer har man sørgeperioder, og mange steder har man stadig meget lange sørgeperioder i forbindelse med dødsfald.

I hinduistiske og buddhistiske kulturer bliver døden fejret som en befrielse, og i Indien brændes den døde, og askens spredes på Ganges-floden, hvorved ånden frigøres.

Prins Henrik skal brændes, og hans aske skal dels spredes over havet, dels nedsættes i en urne i slotshaven på Fredensborg Slot.

”Han har jo opholdt sig i Vietnam i lange perioder i den del af livet, hvor man virkelig bliver påvirket. Derfor virker det naturligt, at hans aske spredes på vandet,” siger Finn Stefánsson.