Sort aprilsnar om en af universets helt store gåder har måske noget på sig

Måske er endnu en brik i mysteriet om universets mørke stof nu blevet lagt. Det er overraskende, at ingen endnu har tænkt sådan, lyder det fra dansk astrofysiker om teorien

Norske forskere spøgte med, at mørkt stof i universet spreder sig på samme måde som coronapandemien. Nu tyder noget på, at deres umiddelbart skøre teori kan have noget på sig.
Norske forskere spøgte med, at mørkt stof i universet spreder sig på samme måde som coronapandemien. Nu tyder noget på, at deres umiddelbart skøre teori kan have noget på sig. . Foto: Andy Holmes.

Det hele begyndte som en aprilsnar. Men nu er spøgen blevet til den nyeste teori inden for en af de største gåder, der i årtier har optaget astrofysikere: universets mørke stof.

Selvom ingen nogensinde har set det, og vi hverken ved, hvad det består af, eller hvordan det er opstået, hersker der i dag enighed om, at universet er udgjort af en betydelig mængde såkaldt mørkt stof, som sameksisterer med alt det øvrige stof, vi kender og kan observere. Faktisk har målinger og beregninger anslået, at hele 80 procent af universets masse er mørkt stof.

Mysteriet om det mørke stofs oprindelse fik sidste år en gruppe norske forskere til at udvikle teorien ”Pandemic Dark Matter” som en aprilsnar. I et onlineforum for fysikinteresserede delte de aprilsnarren, der sammenlignede smittetallenes hastige vækst under coronapandemien med det mørke stofs opståen. Men der gik ikke længe, før forskerne begyndte at spørge sig selv, om der – på trods af at det egentlig var en spøg – mon alligevel kunne være noget om snakken?

I efteråret blev svaret på dét spørgsmål lanceret i det videnskabelig tidsskrift Physical Review Letters, og siden har det vakt opsigt i forskerkredse. Det viste sig nemlig, at idéen bag teorien måske ikke var så langt ude, som forskerne selv først havde ment.

Med teorien har nordmændene nemlig sandsynliggjort muligheden for, at det mørke stof i mødet med almindeligt stof kan omdanne partiklerne til mere mørkt stof. Og det er netop her, at sammenligningen med pandemien kommer i spil: Ligesom det kan føre til en tiltagende hastig smitte, når én syg smitter to andre, som hver især smitter to yderligere, mener de norske forskere, at én partikel af det mørke stof, der møder en partikel af almindeligt stof, kan danne to partikler af mørkt stof. På den måde mener forskerne at kunne forklare, hvorfor der umiddelbart efter universets opståen under The Big Bang for 13,8 milliarder år siden er blevet dannet så store mængder mørkt stof i universet, inden den hurtige udvidelse af universet forhindrede det mørke stof i at udvikle sig yderligere.

”Det her er en helt ny idé til, hvordan vi kan forklare mængden af mørkt stof i universet. Den er så enkel, at vi blev overraskede over, at ingen er kommet på den før,” siger Torsten Bringmann, der er en af forskerne bag og professor i teoretisk fysik ved universitetet i Oslo, til videnskab.no.

Han forventer selv, at man i løbet af de kommende år vil kunne teste teorien og dermed nærme sig en konklusion på, hvorvidt han og kollegerne har fået fat i den lange ende af det mysterium.

At teorien begyndte som en aprilsnar, ville forsker ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, Steen H. Hansen ikke umiddelbart have gættet. Selvom han endnu ikke har nærlæst forskningen, kalder han teorien og sammenligningen med eksponentiel smitte under coronapandemien for ”fuldstændig reel”. Derfor studser han også over, at den nye teori først er opstået nu.

”Der kan bestemt være noget ved forskernes teori, for der er som sådan ikke noget overraskende ved det, de siger. Det eneste overraskende er, at der ikke er nogen, som har regnet på det tidligere.”

Ifølge Steen H. Hansen ville det få enorm betydning, hvis en teori som de norske forskeres kunne være med til at opklare mysteriet om det mørke stofs oprindelse. Og ikke kun fordi man måske på sigt ville være i stand til at kontrollere og bruge stoffet ved eksempelvis at omsætte det til energi.

”Det mørke stof er med til at holde sammen på galaksen. Så et minimumskrav, for at der eksisterer liv, som vi kender det, er, at der findes mørkt stof. Og når vi nu ved, at 80 procent af al massen er mørkt stof, er det så ikke relevant at spørge, hvorfor det overhovedet eksisterer?”