Spare-bisættelser af ensomme er i strid med loven

Døde kremeres i flere kommuner, hvis der ikke er henvendelser fra nogen pårørende. Men der er tvivl om, hvor ansvaret skal placeres

Sparebegravelser af ensomme er imod loven, mener kirkeminister, Manu Sareen (R).
Sparebegravelser af ensomme er imod loven, mener kirkeminister, Manu Sareen (R). Foto: Iris.

Man kan ikke være sikker på at få en kirkelig begravelse, selvom man har betalt kirkeskat hele livet. Flere af landets kommuner har nemlig den praksis, at de kører døde direkte til krematoriet, hvis der ikke er pårørende, der henvender sig.

Men det er imod loven, fastslår kirkeminister Manu Sareen (R).

Det gør han i et svar til Folketingets Kirkeudvalg, som har spurgt, om det er acceptabelt, at folkekirkemedlemmer uden pårørende begraves uden kirkelig cermoni. Det sker, efter at Kristeligt Dagblad den 6. december beskrev, hvordan flere kommuner af sparehensyn helt dropper den normale kirkelige ceremoni med en præst, der udfører folkekirkens jordpåkastelsesritual.

LÆS OGSÅ: Begravelser er den ukendte faktor

I sit svar skriver ministeren blandt andet, at det af lov om begravelse og ligbrænding fremgår, at var afdøde ved sin død medlem af folkekirken eller et trossamfund uden for folkekirken, anses dette som udtryk for et ønske om kirkelig begravelse, medmindre det modsatte godtgøres.

For at sikre, at kommunerne følger dette, har De Konservatives kirkeordfører, Per Stig Møller, nu bedt ministeren om et møde. Han mener, at både kommunerne og kirken har ansvaret.

Jeg har opfordret ministeren til at skrive ud til kommunerne, men biskopperne har også et ansvar for at få ændret denne ulovlige og ukristelige praksis. Økonomisk er dette jo en lille sag, men menneskeligt er den stor, siger Per Stig Møller.

Flere andre kirkeordførere mener også, at det i høj grad er kirken selv, der har et ansvar, blandt andre Mette Bock fra Liberal Alliance:

Jeg synes, det er skuffende, at menighederne ikke alle steder selv tager initiativ til, at alle medlemmer af folkekirken får en kirkelig ceremoni, når de dør. For det er naturligt, at folkekirken selv drager omsorg for sine medlemmer.

Christian Langballe (DF) er selv sognepræst og kalder det modbydeligt, at nogle kommuner behandler de døde så mekanisk og opfordrer både præster og biskopper til at fortælle kommunerne, at praksissen må ændres.

Biskoppen i Lolland-Falsters Stift, Steen Skovsgaard, har allerede haft fat i kommunerne for at sikre sig, at alle berettigede får en ceremoni. Hans oplevelse er, at det lige så ofte er uvidenhed som spareiver, der ligger til grund for den manglende ceremoni.

I Viborg Stift har biskop Karsten Nissen ikke hørt om lokale eksempler på problemstillingen, men understreger, at alle, også sognepræster og biskopper, har et ansvar for, at loven overholdes.

Det er slet ikke kommunens rolle at afgøre, om der skal være en ceremoni. Det er sognepræstens afgørelse som begravelsesmyndighed på baggrund af en henvendelse fra kommunen. Hører jeg, at en af kommunerne i Viborg Stift ikke retter henvendelse, vil jeg straks tage hånd om det, siger Karsten Nissen.

Kirkeminister Manu Sareen understreger, at alle har ret til at blive sendt herfra på en respektfuld og værdig måde. Og han går ud fra, at sognepræsterne kender reglen om, at folkekirkemedlemmer formodes at ønske en kirkelig ceremoni. Om de konkrete sager siger han pr. mail:

Det er sager mellem begravelsesmyndigheden, altså den lokale sognepræst, og de kommuner, der har anmeldt begravelsen, og jeg må gå ud fra, at kommunerne har haft belæg for at sige, at den afdøde ikke ønskede en kirkelig begravelse. Hvis nogen mener noget andet, kan begravelsesmyndighedens afgørelse indbringes for skifteretten.